DM i maraton 2025
DKF inviterer i samarbejde med Kano og Kajakklubben Limfjorden til DM i kano- og kajakmaraton 2025. Denne gang i særlige omgivelser, da vi er en del af DIF DM-ugen i Aalborg.Det hele finder sted den 27.-29. juni med udgangspunkt fra Honnørkajen i Aalborg.
Vi opfordrer til at downloade appen “DIF DM-ugen”, hvor der vil være informationer om løbstider, TV-dækning og resultater. Det er også her, du finder kortet over “centre court” – området ved Honnørkajen og Slotspladsen.
Skal du være med? Klik her for at downloade tilmeldingsblanketten.
Praktisk information om DM i maraton
Adresse: Honnørkajen, Slotspladsen 1, 9000 Aalborg
Vejlukninger og parkering: Klik her for at tjekke Aalborg Kommunes hjemmeside for mere information om vejlukninger, parkering og afspærring. Vejen ved Honnørkajen er lukket for trafik fra torsdag den 26. juni klokken 06.00 til søndag den 29. juni klokken 21.00 – og der er parkering forbudt.
DKF og DIF samarbejder i øjeblikket på at finde et område i kort afstand til Honnørkajen, hvor bådtrailerne kan parkeres. Nærmere information følger.
Toiletter og vandposter: Der er opsat toiletvogne og vandposter bag ved atletzonen (tjek appen for kort) samt ved Anti Doping Danmarks testvogn bag Utzon Centret.
Atletzone og opholdssted: Atletzonen er samlingsstedet under DM-ugen. Her kan I få pulsen ned, få lidt til ganen og hænge ud med andre atleter. Atletzonen byder på lounge, snacks og drikkevarer (Faxe Kondi Pro). Den ligger foran Aalborghus Slot (lige ved siden af Honnørkajen) fra fredag middag til søndag.
Atletzonens åbningstider:
-
Fredag den. 27. juni fra 14:00-21:00
-
Lørdag den 28. juni fra 10:00-21:00
-
Søndag den 29. juni fra 10:00-20:00
Samaritter: Der er samaritter ved “centre court” i tidsrummene:
-
Fredag den 27. juni kl. 12:00-21:00
-
Lørdag den 28. juni kl. 08:30-21:00
-
Søndag den 29. juni kl. 08:30-21:00
TV-dækning: DR sender live fra short-track konkurrencen fredag den 27. juni. Det finder sted cirka kl. 19.30-21.00. Du finder link til udsendelsen lige her.
Læs mere om arrangementet i indbydelsen herunder.
