Beskrivelse
Du har gennem dit arbejde som DKF Instruktør 1 fået mod på at videreudvikle din formidling af kajakfærdigheder og ledelse af aktiviteter på vandet. På kurset udvides dit repertoire af praktiske, pædagogiske og ledelsesmæssige redskaber til arbejdet med formidling af IPP 1-2 færdigheder i forbindelse med frigivelsesforløb og begynderundervisning, samt turledelse og træning. Der arbejdes med undervisningsplanlægning, teknikforevisning, lege og aktiviteter, samt organisering og ledelse på vandet. Målet er, at du tager hjem med et godt billede af, hvilke områder du kan udvikle dig på, og hvad der skal til for at bestå DKF Instruktør 2-prøven.
En DKF instruktør 2 (KTS) kan tilrettelægge, organisere og udføre sikre og effektive undervisningsforløb for begyndere og let øvede kajakroere. Instruktøren har en eksemplarisk forevisningsteknik, er i stand til effektivt at forklare og igangsætte øvelser, lege, træning og aktiviteter der understøtter indlæring af niveau 1-2 færdigheder.
I opsummeret form skal en DKF Instruktør 2 kunne:
- Arbejde med og undervise i ”grundlæggende og let avancerede teknikker” (IPP1 til 2).
- Vurdere en roers færdigheder i forhold til IPP 1 og 2 niveauerne.
- Påtage sig rollen som turleder / aktivitetsleder af kystnære ture eller aktiviteter i kendt farvand.
- Foretage vurderinger af risikofaktorer og træffe forholdsregler i forbindelse med undervisning, aktiviteter og ture.
- Introducere I1 aspiranter for relevant metodik i forhold til begynderundervisning og vandtilvænning.
- Introducere I1 aspiranter for relevante principper for gruppehåndtering, vurdering af risici og turledelse på begynderniveau.
Link til information om instruktøruddannelserne Link til information om instruktøruddannelserne
Forudsætninger:
IPP 3 (fitness/kap, touring/tur eller surfski) eller tilsvarende.
DKF Instruktør 1 (KTS)
Medbring: Relevant kajak, rotøj, udstyr mv. samt undervisningsmateriale fra tidligere kurser. Der vil i enkelte tilfælde være mulighed for at låne udstyr på stedet – er dette nødvendigt, skal du selv kontakte kursusstedet.
Varighed: To dage / 16 timer.
Overnatning: Kurset er uden overnatning.
Forplejning: Kurset er uden forplejning.


