Sportschef føler med skuffet René Holten

Skuffelsen var enorm og tydelig, da René Holten Poulsen fra Maribo Kajaklub kom på land efter femtepladsen i herrernes 1.000 meter enerkajak finale ved VM i Duisburg.  – Jeg føler med René. Han gjorde alle de rigtige ting i løbet, så derfor var det utrolig ærgerligt for ham, at han ikke kunne holde Hoff og Wallace bag sig på de sidste 150 meter. Det så længe så godt ud, at jeg selv troede på, at det endelig ville lykkes for René at få den VM-guldmedalje på den olympiske 1.000 meter, som han har trænet så hårdt for hele sæsonen.  – Men det så ud som om, at han desværre stivnede lidt, da Hoff kom bagfra og pressede ham på de sidste meter. Det kendetegner også René, at han vil være nummer 1. Det er kun førstepladsen, der tæller, og det kunne man se på hans roning og attitude, da Hoff gik forbi.  – Men selv om René lige nu er megaskuffet og skal have lov til at være det, så er jeg sikker på, det kun er et spørgsmål om kort tid, før han kan kalde sig verdens bedste på 1.000 meter. Han er en vindertype, så det er de små detaljer, vi skal arbejde med. Som de situationer, hvor han bliver presset.  – Og selv om René er megaskuffet, så ændrer det ikke på, at han har haft en fantastisk sæson med to EM-titler på 500 og 1.000 meter og World Cup sejre. Derfor tror jeg også, det vil lykkes for landstræner-teamet og alle omkring ham at få ham ovenpå skuffelsen, så han kan fokusere og tage en VM-medalje på 500 meter i morgen søndag klokken 15.15. Det vil være en kærkommen oprejsning, selv om han lige nu er så skuffet, som han er.  Henriette Engel fra 361 Kano og Kajakklub fik en sjetteplads på den olympiske 500 meter enerkajak, og det var et godkendt resultat, mener Bo Vestergaard.  – Henriette leverede det bedste, hun har gjort i år på 500 meter, så det var bestemt et godkendt resultat på en dag, hvor jeg synes, vi med tre A-finaler og tre flotte løb fik vist, at dansk kajaksport er med helt fremme i verdenseliten. — For yderligere oplysninger: Bo Vestergaard Sportschefbo.vestergaard@kano-kajak.dkM: 2277 1691 Lars BoPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dkM: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund /Danish Canoe Federation Idrættens Hus2605 Brøndby Denmark DKF er vært for VM kano og kajak maraton i 2013 20.-22. september. Kom og vær med som frivillig, tilskuer eller deltag i master World Cup (+35) den 18-19 september. 

Henriette igen på sjettepladsen

Det blev ikke ved VM i Duisburg, at den 31-årige Henriette Engel fra 361 Kano og Kajakklub fik opfyldt drømmen om en VM-medalje på den olympiske 500 meter enerkajak. Efter sjettepladsen i 1.000 meter finalen, fik hun samme placering på den halve distance. Allerede tidligt i løbet stod det klart, at Henritte ikke roede stærkt nok til at blande sig i medaljekampen, hvor VM-titlen blev en tæt dyst mellem tyskeren Katrin Wagner-Augustin og Danuta Kozak fra Ungarn med sidstnævnte som vinder.  Senest Danmark fik en VM-medalje på distancen var i 1990, hvor Yvonne Knudsen vandt sølv i Poznan. — For yderligere oplysninger: Bo VestergaardSportschefbo.vestergaard@kano-kajak.dk M: 2277 1691 Lars Bo Pressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark DKF er vært for VM kano og kajak maraton i 2013 20.-22. september. Kom og vær med som frivillig, tilskuer eller deltag i master World Cup (+35) den 18-19 september. 

René Holten slået på stregen

24-årige René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub var få meter fra VM-titlen i 1.000 meter enerkajak. Men på de absolut sidste meter måtte han se hjemmebanefavoritten Max Hoff trække forbi i en hidsig slutspurt.  Det fik Holten til at resignere, så også Ken Wallace fra Australien og Bence Dombvari fra Ungarn kunne gå forbi til de øvrige medaljer. Femtepladsen blev i stedet facit for Holten i den tætte og dramatiske finale.  For Henriette Engel blev det til en sjetteplads i finalen på samme distance. Midtvejs i løbet lå hun til en medalje, men på de sidste 250 meter trak konkurrenterne fra. Verdensmester blev Erika Medveczky fra Ungarn.  NB: Kasper Bleibach ror i C-finalen i K1 200 meter i morgen søndag klokken 11. — For yderligere oplysninger: Bo VestergaardSportschefbo.vestergaard@kano-kajak.dk M: 2277 1691 Lars Bo Pressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark DKF er vært for VM kano og kajak maraton i 2013 20.-22. september. Kom og vær med som frivillig, tilskuer eller deltag i master World Cup (+35) den 18-19 september. 

Bleibach missede VM-finale

Med en femteplads i sin semifinale lykkedes det ikke for Maribo Kajakklubs Kasper Bleibach at komme i VM-finalen i 200 meter enerkajak ved VM i Duisburg. I stedet må han tage til takke med en B-finale søndag. – Det var rigtigt ærgerligt. Vi havde satset på, at Kasper kunne nå tredjepladsen og komme med på tid i A.finalen, men det så ud som om, han ikke rigtigt fik sat sine første to-tre rotag i starten, og så var løbet kørt i et meget stærkt og hurtigt felt. Selv om det er år 1 efter OL, så holder deltagerne ved VM et meget, meget højt niveau, siger DKF´s sportschef Bo Vestergaard.  Måske greb det også forstyrrende ind på Kasper Bleibachs koncentration, at løbet blev udsat et kvarter på grund af tekniske problemer med banen.  Foto: Thomas Storch — For yderligere oplysninger: Bo VestergaardSportschef bo.vestergaard@kano-kajak.dkM: 2277 1691 Lars Bo Pressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark DKF er vært for VM kano og kajak maraton i 2013 20.-22. september. Kom og vær med som frivillig, tilskuer eller deltag i master World Cup (+35) den 18-19 september. 

Sidsteplads til Mads og Emil

Mads Kerrn fra Skovshoved og Emil Stær fra Silkeborg har endnu et stykke vej til verdenstoppen i herrernes toerkajak på 1.000 meter.  Derfor kom det heller ikke helt bag på DKF´s sportschef Bo Vestergaard, at parret endte på en niende- og sidsteplads i B-finalen ved VM i Duisburg.  – Toerkajakken er en udviklingsbåd, så vores forventninger til Mads og Emil var en plads i B-finalen. Her lå de pænt med fremme midt i løbet, men måtte slippe til sidst. Det viser, at vi har noget at arbejde med, men også bygge på, for det var flot bare at komme i B-finalen, siger han.  I morgen får Emil Stær endnu en VM-chance, når han skal deltage på 5.000 meter enerkajak.  — For yderligere oplysninger: Bo VestergaardSportschefbo.vestergaard@kano-kajak.dk M: 2277 1691 Lars Bo Pressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark DKF er vært for VM kano og kajak maraton i 2013 20.-22. september. Kom og vær med som frivillig, tilskuer eller deltag i master World Cup (+35) den 18-19 september.