DKF vinder grøn pris

DKF blev på DIF’s årsmøde lørdag den 3. maj kåret som vinder af DIF’s ’grønne’ synlighedskonkurrence. En væsentlig årsag til at DKF fik prisen var, at DKF i 2013 afholdt VM i Kano og Kajak Marathon på Bagsværd Sø med en særdeles grøn profil under sloganet ”Truly sustainable”. Blandt tiltagene var affaldshåndtering til genbrug, komposterbart bestik boder med økologiske råvarer og rent dansk taphane-drikkevand til alle i stedet for flasker. De mange erfaringer er videregivet til DIF’s nye miljøkapitler i Sport Event Denmarks Eventguide. (Udkommer 15. juni). Formanden for Dansk Kano og Kajak Forbund, Ole Tikjøb, modtog prisen med ordene: ”Vi er glade og stolte. Vi synes også selv, vi har gjort en stor indsats, og hele VM-arrangementet var en stor og spændende opgave, som vi har lært meget af.” Hvordan de 30.000 kr. skal bruges er ikke bestemt endnu. Men pengene skal komme klubbernes grønne miljøarbejde til gode. Se DIFs artikel om prisoverrækkelsen. LINK