Sportschef tilfreds med EM-sølv
Selv om det glippede for Maribo Kajakklubs René Holten Poulsen at forsvare sit EM på den olympiske 1.000 meter ved mesterskaberne i Brandenburg, så var Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef Bo Vestergaard tilfreds med Maribo-roerens sølvmedalje. – Selvfølgelig ærgrede René Holten sig over, at han ikke formåede at holde snor i hviderusseren Aleh Yurenia, men overordnet roede han et flot og godt disponeret løb over alle 1.000 meter. Det viser, at det træningsarbejde, han laver sammen med landstræner Zoltan Bako, bærer frugt frem mod VM i Moskva om fire uger. VM er mesterskaberne, hvor René Holten skal toppe, og med indsatsen i dag, ser det rigtig godt ud, siger han. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Skal du med til Tour de Gudenå 2014 den lørdag den 13. september? LINK


