Fantastisk VM resultat viser vejen mod Rio

Med det bedste VM resultat siden 1993 med to guld og en bronze, kom Dansk Kano og Kajak Forbund og det danske sprintlandshold ved det netop overståede VM i Moskva et godt skridt videre på vejen mod målet om OL-medaljer i Rio i 2016. Det fastslår sportschef Bo Vestergaard. – Vi har haft et helt fantastisk VM, og jeg sidder nu med en dejlig fornemmelse og en bevidsthed om, at noget har vi gjort rigtig godt og andet skal vi nu hjem og arbejde med for at gøre endnu bedre, siger han. Set i OL-perspektiv viste René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub med en bronze på den olympiske 1.000 meter enerkajak og en guld på 500 meter, at han er en potentiel medaljetager i Rio. Det samme må siges om erfarne Henriette Engel Hansen fra 361 Kano og Kajakklub og juniorverdensmester Emma Jørgensen, der overraskede alt og alle ved at vinde VM-guld på den ikke olympiske 1.000 meter toerkajak. – Vores målsætning har hele tiden været at få en enerkajak og en firerkajak kvalificeret til OL. Med Henriette og Emmas præstation i toerkjakken åbner der sig nogle nye muligheder og perspektiver. Det kan være, at de to skal fortsætte med toerkajak og måske også sidde med i firerkajakken for at give den et løft. Det skal vi nu hjem og kigge på, siger Bo Vestergaard. Mens damesiden generelt efterlod et VM-indtryk med OL-perspektiver, så var det kun René Holten Poulsen, der gjorde det på herresiden.  Firerkajakken skuffede med en samlet 18. plads. – Vi havde håbet på langt mere fra firerkajakken. Det blev ikke indfriet i Moskva, så nu må vi hjem og nulstille båden for at se, hvad vi nu gør. Heldigvis har vi mange roere, der presser på for en plads i båden, især vores U-23 roere, så jeg ser med fortrøstning frem til, at vi kan finde den konstellation, som kan sikre OL-kvalifikation næste år ved VM i Milano, siger Bo Vestergaard. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dkM: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Skal du med til Tour de Gudenå 2014 den lørdag den 13. september? LINK

Kajak-verdensmestre kommer til København mandag 16.10

Det danske sprintlandshold i kajak med verdensmestrene Henriette Engel Hansen, Emma Jørgensen og René Holten Poulsen i spidsen, lander i morgen mandag klokken 16.10 i Kastrup Lufthavn med fly SK 735. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dkM: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Skal du med til Tour de Gudenå 2014 den lørdag den 13. september? LINK

Sjetteplads slutter VM for danskerne

Med en sjetteplads i indldende heat på 4×200 meter stafet i enerkajak, sluttede kvartetten med Henriette Engel, Ida Villumsen, Emma Jørgensen og Amalie Thomsen det danske VM af i Moskva. Kun de fire første og bedste femmer gik videre til finalen. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Skal du med til Tour de Gudenå 2014 den lørdag den 13. september? LINK

Emma bliver otter i B-finale

18-årige Emma Jørgensen fra Maribo Kajakklub kan allerede nu se tilbage på et historisk VM i kajak i Moskva. Hun kom som debutant og har indtil videre vundet VM-guld på 1.000 meter toerkajak sammen med Henriette Engel og har vist, at hun er et kommende dansk stjernenavn også i enerkajak, hvor hun i B-finalen på 200 meter kom i mål på ottendepladsen. Senere på eftermiddagen runder hun VM af med 4×200 meter stafet. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dkM: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Skal du med til Tour de Gudenå 2014 den lørdag den 13. september? LINK

Historisk guld-triumf for René Holten Poulsen

64 år. Så længe skulle der gå, før Danmark igen fik en verdensmester på 500 meter enerkajak for herrer. Nu hedder han René Holten Poulsen, 25 år og fra Maribo Kajakklub. Det historiske VM-guld vandt han søndag morgen ved VM i Moskva, hvor han i en medrivende finale vandt foran Bence Dombvari fra Ungarn. Senest Danmark havde en verdenmester på distancen var tilbage i 1950, hvor Johan Frederik Kobberup Andersen fra Struer Kajakklub vandt mesterskabet på hjemmebane i København. Guldet var René Holten Poulsens anden medalje ved VM i Moskva, lørdag vandt han bronze på 1.000 meter. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & Kajak Pressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Skal du med til Tour de Gudenå 2014 den lørdag den 13. september? LINK