Bliv havmiljøvogter
Glemte du at aftale nytårsforsæt, så kan du stadig nå det. Du kan for eksempel vælge at blive havmiljøvogter for SOK. Alle havmiljøvogtere får hvert år en lille gave som tak for deres indsats fra SOK (Søværnets operative kommando). Det eneste, du behøver at gøre, er at tilmelde dig. Så sender SOK dig velkomstpakken – og byder dig velkommen som havmiljøvogter. Det er et arbejde, der nytter. På fem år er antallet af olieudslip i danske farvande halveret, men det fungerer kun, fordi så mange holder øje med olieudslip derude. Du kan blive havmiljøvogter ved at tilmelde dig på havmiljøvogter.dk