Sportschef: Vi er, hvor vi skal være ved EM i kajak Med fem EM-finaler og en B-finale viste førstedagen af EM i kajak i Racice,Tjekkiet, at det danske sprintlandshold er, hvor det skal være. Det siger Dansk kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard. – Alle ydede, hvad man kunne forvente af dem, så nu ser vi frem til nogle spændende finaler både lørdag og søndag. Her er jeg sikker på, at vi vil kæmpe med om de gode placeringer, siger han. Måske bliver det også til en sjette EM-finale, for toerkajakken med Henriette Engel Hansen og Emma Aastrand Jørgensen er også tilmeldt på 200 meter, hvor der ros indledende lørdag eftermiddag og finale søndag.
Maja Rosenkrands roede sig i B-finalen Med en syvendeplads i semifinalen lykkedes det lige akkurat for Maja Rosenkrands Irgens fra Sorø Kajakklub at ro sig i søndagens B-finale i 500 meter enerkajak ved EM i Racice. Igen var det på en god slutspurt, at Maja Rosenkrands til slut kunne veksle en ottendeplads til den B-finalegivende syvendeplads. B-finalen ros søndag klokken 8.40.
Lige ved og næsten for Maja Rosenkrands Selv om hun satte en kraftfuld spurt ind på det sidste 250 meter, så blev det lige ved og næsten for Maja Rosenkrands Irgens fra Sorø Kajakklub i semifinalen på 1.000 meter enerkajak ved EM i racice. I mål sluttede hun på den utaknemmelige fjerdeplads, der lige netop ikke rakte til en EM-finale. Kun de tre bedste gik i finalen, og her snuppede Ramóna Farkasdi fra Ungarn tredjepladsen med en bådspids foran danskeren. Tjekkiet og Slovenien tog de to andre finalebilletter. Maja Rosenkrands får en ny finalechance på 500 meter, hvor hun er i semifinalen klokken 16.58.
Sportschef: Henriette og Emma har mere i posen – Den sad ikke lige i skabet for Henriette og Emma. Men begge følte, at de har meget mere at give af, så vi ser med fortrøstning frem til semifinalen. Det gør ikke noget at få et ekstra løb, hvor man kan prøve nogle ting af, siger sportschef Bo Vestergaard om femtepladsen for damernes toerkajak i indledende heat på 500 meter. Henriette Engel Hansen fra 361 og Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo ror semifinalen klokken 17.48 og her er kravet ganske enkelt. Kun de tre bedste går videre til søndagens finale. En, der er finaleklar, er René Holten Poulsen fra Maribo, både på 1.000 og 500 meter enerkajak samt 1.000 meter toerkajak med klubkammeraten Nils Boe. Mens det blev til suveræne sejre i enerkajakken indledende, blev finalebilletten i toerkajak hentet hjem med en tredjeplads. – Efter den suveræne sejr i indledende 1.000 meter enerkajak, var René nok lidt mærket på den efterfølgende 1.000 meter toerkajak og på 500 meter enerkajak. Men det til trods leverede han jo nogle flotte præstationer i begge løb, siger Bo Vestergaard. For herrernes firerkajak var en ottendeplads i indledende ikke helt efter forventningerne. – Nu skal vi evaluere på løbet og se, hvad der så skal ske, siger Bo Vestergaard. Ud over semifinalen til damernes toerkajak, skal Maja Rosenkrands Irgens fra Sorø ud i to semifinaler på henholdsvis 1.000 og 500 meter enerkajak. 1.000 meter ros 15.30, og 500 meter klokken 16.58.
Verdensmestre må ud i semifinale ved EM Henriette Engel Hansen fra 361 og Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo skal ud i semifinalen i eftermiddag i forsøget på at nå finalen i 500 meter toerkajak ved EM i Racice. Sidste års verdensmestre på den dobbelte distance sluttede femmer i indledende heat med et sekund op til russerne, der tog tredjepladsen og den direkte vej til finalen. Det samme gjorde nummer 1 og 2, Hviderusland og Rumænien.
Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig den mest relevante oplevelse ved at huske dine præferencer og gentage besøg. Ved at klikke på "Accepter alle" giver du samtykke til brugen af ALLE cookies. Du kan dog besøge "Cookie- og privatlivspolitik" for at give et kontrolleret samtykke. Læs mere...
Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan påvirke din browseroplevelse.
Funktionelle cookies hjælper med at udføre visse funktioner som deling af webstedets indhold på sociale medieplatforme, indsamling af feedback og andre tredjepartsfunktioner.
Ydelsescookies bruges til at forstå og analysere nøglepræstationsindekserne på hjemmesiden, som hjælper med at levere en bedre brugeroplevelse for de besøgende.
Analytiske cookies bruges til at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden. Disse cookies hjælper med at give oplysninger om metrics antallet af besøgende, afvisningsprocent, trafikkilde osv.
Reklamecookies bruges til at give besøgende relevante reklamer og marketingkampagner. Disse cookies sporer besøgende på tværs af websteder og indsamler oplysninger for at levere tilpassede reklamer.
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Disse cookies sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden, anonymt.