Emma og Emilie i World Cup finalen på 1.000 meter

Emma og Emilie i World Cup finalen på 1.000 meter Emma Broberg fra Hvidovre og Emilie Petersen fra Maribo leverede en flot semifinale i 1.000 meter enerkajak, hvor begge formåede at gå videre til lørdagens World Cup finale på Bagsværd Sø. Emma Broberg vandt semifinalen med Emilie Petersen på tredjepladsen. Med sig til finalen tog danskerne finske Oona Vasko, der besatte andenpladsen. Finalen ros lørdag klokken 11.16.

Boe og Noe blev femmer i semifinale

Boe og Noe blev femmer i semifinale Kun de tre bedste gik videre til finalen, så semifinalen blev endestationen for Maribos Niels Boe og Silkeborgs Emil Noe ved World Cup på Bagsværd Sø. Den danske duo sluttede på femtepladsen. Vinder blev England.

Holten møder Hoff i World Cup finale

Holten møder Hoff i World Cup finale Selvom René Holten Poulsen måtte over en semifinale, så er han klar til at møde tyske Max Hoff i lørdagens finale på den olympiske 1.000 meter ved World Cup på Bagsværd Sø. Det blev klart efter en semifinale, hvor danskeren trak fra midtvejs i løbet og vandt en klar sejr foran Marty McDowell fra New Zealand. Finalen ros klokken 10.27 lørdag. U 23-roeren Mads Brandt Pedersen fra Silkeborg var også med på 1.000 meter, hvor han besatte syvendepladsen i sin semifinale og lige akkurat kom i B-finalen lørdag klokken 9.55.

Toerkajak i World Cup finale på hjemmebane

Toerkajak i World Cup finale på hjemmebane Henriette Engel Hansen fra 361 og Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo kom som forventet i lørdagens World Cup finale på hjemmebane i 500 meter toerkajak. I semifinalen på Bagsværd Sø tog de den finalegivende tredjeplads uden at folde sig helt ud. Med sig til finalen fik danskerne de tyske vindere og Belgien, som besatte andenpladsen. Lørdagens World Cup finale ros klokken 10.15.

B-finale til Katrine G. Christensen

B-finale til Katrine G. Christensen I en direkte duel med Maja Rosenkrands Irgens fra Sorø i semifinalen på 500 meter enerkajak, blev det Silkeborgs Katrine G. Christensen, der sikrede Danmark den første finale ved World Cup på Bagsværd Sø. En B-finale blev det til for Silkeborg-roeren, der akkurat snuppede den sidste plads i den finale ved at besætte sjettepladsen i semifinalen. Maja blev nummer 8. Vinder blev Melanie Gebhardt fra Tyskland. B-finalen ros lørdag klokken 9.35.