Adrenalin-kick og Kronborgløbet

Har du brug for at få stivet selvtilliden af, så kan du udfordre dig selv – og andre – til en dyst med Øresunds til tider ret friske vejr langs Sjællands meget smukke nordkyst med udsigt til Sverige og Kullen og selvfølgelig vores eget flotte Kronborg Slot.   Drama, Adrenalin-kick og Spænding på havet. Frugt og vand ved overbæringer. Søde kager, Sunde sandwich og Smilende piger i kiosken. Præmier, Medaljer og Endorfiner i alle klasser samt Lodtrækningspræmier. Kajakklubben Krogen i Helsingør står bag det 36 km lange Kronborgløb hvert år i august. Det regnes for et af de hårdeste løb til havs med deltagelse af de bedste roere fra hele landet. Kronborgløbet har fundet sted siden 1937.   Lørdag den 15. august i Kajakklubben Krogen, Helsingør 36 km DM Turkajak K1 og K2. 22 km DM Oceanrace og DM Havkajak. 18 km Trim og U18. Alle DM er åbne, dvs. at alle tilmeldte på 36/22 deltager i mesterskabet. Start fra stranden ved klubben på Helsingørs Nordhavn. 22 km starter i Gilleleje. Startgebyr 200,- kr. U18 betaler 75,- kr. Sidste frist er 12. august. Derefter 250,- kr. Info, tilmelding, rutebeskrivelse og deltagerliste på: http://www.kajakklubben-krogen.dk/kronborgloeb.aspx  

Pigernes VM i Portugal

Pigernes VM i Portugal Med et verdensmesterskab og to sølvmedaljer, blev det de danske kajakpiger, der tog medaljerne og den største opmærksomhed ved U-18 og U-23 VM i Portugal, der sluttede søndag efter fire dages konkurrencer. Alle medaljer gik desuden til de talentfulde juniorpiger i U18. Lørdag vandt firerkajakken med Mette Gravesen ­Silkeborg Kajakklub, Julie Frølund ­ Vallensbæk Kano og Kajak Club, Cathrine Rask ­ Silkeborg Kajakklub og Pernille Knudsen ­ Maribo Kajakklub, verdensmesterskabet og søndag fulgte Julie Frølund op med sølv i 200 meter enerkajak,  og sølv blev det også til Pernille Knudsen i 500 meter enerkajak. Ud over medaljerne var drengene dog med til at bidrage til, at U-VM blev en stor succes for Danmark med hele 11 VM-finaler og en B-finale. Bedste resultat hos drengene stod juniorroeren Jonathan Dagnæs fra Silkeborg for med en femteplads i 1.000 meter enerkajak.

VM sluttede med syvende- og ottendeplads

VM sluttede med syvende- og ottendeplads Damernes toerkjakker i U23 med Emilie Petersen, Maribo og Maja Rosenkrands Irgens, Sorø samt juniorbåden med de to Silkeborg-piger Mette Gravesen og Cathrine Rask, sluttede U-VM i Portugal af med henholdsvis en syvende- og en ottendeplads i VM-finalerne over 500 meter. Hos U-23 blev Tyskland verdensmester, mens Ungarn vandt hos juniorerne.

Niendeplads til Katrine Græsbøll

Niendeplads til Katrine Græsbøll Silkeborgs Katrine Græsbøll Christensen var oppe mod overmagten i U23 damernes VM-finale i 500 meter enerkajak ved U-VM i Ungarn. Danskeren sluttede på niendepladsen. Vinder blev Ungarns Dóra Bodonyi foran spanske Alicia Heredia og med australske Catherine McArthur på bronzepladsen.

Pernille Knudsen tog VM-sølv

Pernille Knudsen tog VM-sølv I en medrivende 500 meter finale i enerkajak var Maribos Pernille Knudsen centimeter fra at hente VM-guld hos damejuniorerne ved U-VM i Ungarn. Med 200 meter tilbage var hun næsten et par bådlængder efter den førende Luca Homonnai fra Ungarn og lå firer, men så satte hun en forrygende spurt ind og halede meter på meter ind på ungareren til en regulær gyserafslutning, hvor Luca kun med den absolut sidste kraftanstrengelse holdt hele vejen. Havde løbet været fem meter længere, havde danskeren vundet. Men et fantastisk løb af Pernille Knudsen og en meget fortjent sølvmedalje efter ungareren, der tidligere på dagen også havde vundet 200 meter. Med sølvmedaljen fulgte Pernille Knudsen også flot op på Emma Aastrand Jørgensens to mesterskaber de to foregående år.