Referat bestyrelsesmøde 2. september
2 nye klubber blev optaget. Terminslisten 2016 blev drøftet – og forslag til 3 DM datoer vendt. Den eliteansvarlige samlede op på travl og succesfuld sæson. Læs det hele i filen herunder.
2 nye klubber blev optaget. Terminslisten 2016 blev drøftet – og forslag til 3 DM datoer vendt. Den eliteansvarlige samlede op på travl og succesfuld sæson. Læs det hele i filen herunder.
Landstræner: Meget tilfreds med VM Med to bronzemedaljer, en femteplads og en sjetteplads som højdepunkter, var VM i maratonkajak i Ungarn en succes for det danske landshold. Det mener maratonlandstræner Thomas Christiansen. – Med meget optimistiske briller på, så havde vi håbet på fem medaljer. Men når det er sagt, så vidste vi godt på forhånd, at vi skulle trække et par stykker fra for at komme nærmere det realistiske tal. Nu fik vi så to, og når man får to VM-medaljer, så kan man kun være tilfreds, meget tilfreds, og det er vi alle sammen, siger han. Tilfredsheden skyldes også, at de danskere roere var på uvant vand i Gyor, hvor VM blev afviklet på en flod og en meget teknisk svær bane. – De lande, som er vant til at ro på floder, havde en fordel, og det så man også i løbene og på resultaterne. Den lære tager vi med os hjem, for vi har historisk set tidligere gjort det godt på floder, men dengang havde roerne øvet sig i løb på floder op til et mesterskab. Det må også være en del af læren for os til næste gang, vi skal ro et mesterskab på en flod, siger Thomas Christiansen. Værtsnationen Ungarn var ubeskeden nok til at tage over halvdelen af samtlige VM-medaljer. – Ungarn var godt forberedt med et landshold, der havde trænet på banen i fire uger op til VM. Det gav værtsnationen en klar fordel, men alligevel var det en magtdemonstration, som man kun kan have respekt for og bøje sig i støvet for, siger Thomas Christiansen. De to danske medaljer var af bronze og gik til juniorroeren Cathrine Rask fra Silkeborg i enerkajak og i toerkajak sammen med klubkammeraten Anne-Sofie Winther.
Danskere sluttede VM af midt i feltet Det danske maratonlandshold i kajak sluttede søndag formiddag VM i Gyor i Ungarn af med to midterplaceringer for herrejunior toerkajakker. I det 25 både store felt kom Silkeborg-roerne Nicolai Winther og Søren Marreti ind på 12. pladsen, mens det for Emil Kræmer og Rasmus Vium Madsen blev til pladsen lige efter, nemlig som nummer 13. Løbet blev afgjort allerede på den første omgang, hvor de senere vindere Keán Mayer og Erik Petró trak fra i en frontgruppe på seks både, hvor danskerne ikke nåede med. Ungarn tog også andenpladsen, mens England fik bronzen.
Larsen blev bedste dansker i herresenior enerkajak Martin Trebbien Vestergaard Larsen fra Sorø sluttede som nummer 21 og Nicolai Blach fra Skanderborg som nummer 23 ved lørdagens løb for herresenior enerkajak ved VM i maratonkajak i ungarske Gyor. 26 roere gennemførte løbet, der blev vundet af den forsvarende mester fra Oklahoma, sydafrikanske Hank Mc Gregor foran Adrián Boros fra Ungarn og sidste års VM-sølvvinder, Ivan Alonso fra Spanien. VM slutter i morgen , hvor Danmark også har de to sidste både med, nemlig herrejunior toerkajakkerne med Nicolai Winther og Søren Maretti samt Emil Kræmer og Rasmus Vium Madsen, alle fra Silkeborg. Juniorernes løb starter klokken 9.
Ottendeplads til Nicolai Winther Nicolai Winther fra Silkeborg kom i mål på ottendepladsen i herrejunior-løbet i enerkajak ved VM i Ungarn. Han kom i mål sammen med spanske Samuel Saavedra Bonet, som han slog i spurten. Begge var godt otte minutter efter vinderen Máté Györgyjakab fra Ungarn.