Ror for sit femte VM-guld

VM maraton: Henriette Engel kan skrive mesterskabshistorie   Når VM i maraton kajak afvikles fra fredag til søndag i tyske Brandenburg, kan veteranen Henriette Engel Hansen fra 361 skrive mesterskabshistorie. Henriette Engel Hansen har fire gange tidligere vundet VM i toerkajak og vil kunne skrive historie ved at blive den første dansker med fem VM-titler på sit CV. I Brandenburg bliver hendes makker den unge Bolette Nyvang fra Hellerup. –  Henriettes store erfaring kombineret med Bolettes ungdom og energi er en god konstellation, så det skal blive spændende at se, om de kan gøre sig gældende ved VM. Her venter dem hård konkurrence, men jeg er forsigtig optimist, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef Bo Vestergaard. Senest Henriette Engel Hansen vandt VM i maraton var på hjemmebane i Bagsværd i 2013, hvor makkeren var Jeanette Løvborg fra Silkeborg. De tre øvrige VM-titler har hun roet hjem til Danmark sammen med Anne Lolk. Både Henriette Engel Hansen og Anne Lolk deltog ved OL i Rio, sidstnævnte i roning, som hun skiftede til for år tilbage. VM maraton i Brandenburg er både for U18, U23 og seniorer, og Danmark stiller med hele 19 roere, hvoraf de fire har dugfriske medaljer fra EM i juli i Spanien med som ballast. De fire medaljetagere fra EM er Mads Brandt Pedersen, Cathrine Rask og Line Langelund fra Silkeborg samt Emilie Rosenkilde fra Skovshoved. Førstnævnte blev dobbelt medaljetager med sølv og bronze, mens de tre øvrige vandt bronze.           Foto: Henriette Engel Hansen, bagerst, vandt senest VM i 2013 sammen med Jeanette Løvborg. For yderligere oplysninger: Sportschef Bo Vestergaard – mobil 2277 1691   Program og resultater: http://www.canoe-marathon.de/en/     Fakta – det danske maratonlandshold DU18 K1 – Cathrine Rask ­ Silkeborg Kajakklub K1 ­ Anne Hauge Sørensen ­ Køge Kano og Kajakklub K2 – Cathrine Rask / Line Langelund ­ Silkeborg Kajakklub   HU18 K1 ­ Rasmus Alsbæk ­ Maribo Kajakklub K1 ­ Rasmus Brandenhof Lind ­ Vallensbæk Kano og Kajak Club K2 ­ Emil Skovgaard Kristensen ­ Silkeborg Kajakklub / Rasmus Brandenhof Lind ­ Vallensbæk Kano og Kajak Club K2 ­ Karl Find Hansen ­ Vallensbæk Kano og Kajak Club / Rasmus Vium Madsen ­ Silkeborg Kajakklub   HU23 K1 ­ Mads Brandt Pedersen ­ Silkeborg Kajakklub K1­ Emil Kræmer ­ Silkeborg Kajakklub   DU23 K1 ­ Anne­Sofie Winther ­ Silkeborg Kajakklub K1 ­ Emilie Rosenkilde ­ Skovshoved Roklub   DSEN K1 ­ Annemia Pretzmann ­ Silkeborg Kajakklub K2 ­ Bolette Nyvang ­ Hellerup Kajakklub / Henriette Engel Hansen ­ 361 Kano og Kajakklub   HSEN K1 ­ Nicolai Blach ­ Skanderborg kajakklub K1 ­ Martin Frederichsen Møller ­ Maribo Kajakklub K2 ­ Søren Maretti / Jonathan Dagnæs ­ Silkeborg Kajakklub