Hvem bruger havet (og søer) mest?

Nyheder

Undersøgelsesprojekt “Havfriluftsliv” har nu registreret ca. 7.000 steder til vandaktiviteter.  Disse registreringer skal bruges i den kommende planlægning af havområderne. Her kan læse mere om baggrunden fro undersøgelsen og DKFs arbejde med at beskytte roernes adgang til vandområder. Havfriluftsliv uden stemme I juli 2014 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den lovgivning, som skal skabe en fælles ramme for maritim fysisk planlægning i Europa. EU-landene vil frit kunne planlægge deres egne havaktiviteter, men lokal, regional og national planlægning i fælles farvande vil blive mere forenelig gennem et sæt fælles minimumskrav. Havplanloven var i høring i 2015 og planerne skal være klar til EU godkendelse i 2021. Problemet er bare, at friluftsliv-og sportssektorer er ikke nævnt som samtalepartnere i Direktivet. Det betyder, at de har ingen indflydelse på, hvordan vindmøllerparker, dambrug, muslingefarme o.l. skal placeres og planlægges. Havfriluftsliv.dk i 2015 støttede Friluftsrådet en forskningprojekt i Københavns Universitet, som gik kort sagt ud på at kortlægge, hvem brugte havet. Nu er resultaterne kommet og man kan sige, at for DKF er der ingen overraskelse: forbundet ved godt, hvor de fleste kajakker sættes i vandet. Værdien af undersøgelsen ligger i, for første gang har Danmark præcise tal for, hvor mange dyrker de forskellige havfriluftslivsrelateret aktiviteter, og hvor de er. Forskerne fra Københavns Universitet brugte to metoder til kortlægning og dokumentation af det hav- orienterede friluftsliv i Danmark: 1) En bruger-baseret kortlægning af havorienterede friluftsliv i Danmark vha. online kortlægningsredskab (Undersøgelsen er fortsat aktiv så send dit bidrag og vær med til at sikre dine interesser) 2) En repræsentativ panelundersøgelse af den voksne danske befolkning 18-80 år. I alt 10.291 besvarelser. Giver stor viden om friluftslivet tilknyttet vand (herunder havet) og bl.a. hvor stor deltagelse der er i befolkningen i forskellige aktiviteter. Koblet med en bruger-kortlægning på samme måde som projekt 1 (4.032 personer). Du kan finde kortet over alle aktiviteterne i hele landet HER Hvad betyder kortlægning af de blå områder forhavplanlægningen?? Kortlægningen af de blå områder giver de blå forbund, Friluftsrådet og DIF en vidensbaseret forhandlingsværktøj, når vi igennem høringer, møder med ministre og andet politiske arbejde skal bevise, at havet tilhører alle, også dem som ikke skal tjene penge på det, men bare vil nyde Danmarks sidste vildmark. DKF har været meget aktiv i forbindelse med opsætning af databasen, høringsvar og kontakt til andre blå organisationer. Forbundet arbejder for at sikre, at kajakroerne bliver hørt, når havplanerne skal udvikles og implementeres og vi regner med øgede miljøaktivitet i de kommende år. Hvad kan jeg gøre som klubmedlem? Du kan holde dig orienteret om udvikling i dit lokale området, idet vi allerede nu kan mærke på national niveau, at der kommer flere havbrugsprojekter og dispensationer til benyttelse af kystnære områder. Oplever du noget, som du mener kunne påvirke din adgang til kysten eller havområder, kontakt venligst forbundets miljøpolitisk konsulent Irene Lauridsen på il@kano-kajak.dk

Støt Brysterne 2016

Nyheder

Støt Brysternes Kajakløb 2016 er vel overstået, og vi vil gerne takke alle deltagerne for deres opbakning. I år blev Støt Brysterne Kajakløb afholdt i tre klubber: Kano og Kajakklubben Gudenaa, Kano og Kajakklubben NORD og Svendborg Kajak Klub. Fra lidt over 200 deltagere i 2015 voksede løbet i år til over 261 deltagere og til et bidrag på 31.340 kr. til Kræftens Bekæmpelse. DKF vil gerne takke Jeanett Nielsen i Gudenaa, Anne Buch Hansen i NORD og Ole Pi Rinck fra Svendborg, for deres kæmpe indsats og engagement i løbet. Vi håber, at de har lyst til at være med igen i 2017. Til næste år har Lyserød Lørdag 10 års jubilæum og datoen er allerede fastsat – det bliver den 7. oktober 2017.      

Genkald hvad du lærte på IPP2

Nyheder

Vi har modtaget denne artikel fra Tue Olesen fra Onadventure. Den handler om at genhuske, det man har lært.  Idéen er hermed givet videre. “Jeg har læst en inspirerende bog om læring. “Make it stick” handler om konflikten eller det mis-match der er mellem sejlivede teorier og opfattelser af, hvad der giver langtidsholdbar læring — og hvad forskningen viser, der rent faktisk virker. Det er jo ren benzin på mit instruktør-bål! Vi har sikkert alle oplevet at tænke sådan her: (jeg siger mig i hvert fald ikke fri – hverken som elev eller underviser) “Jeg terper op til prøven, fordi gentagelser fremmer forståelsen” “Jo nemmere det er at lære, jo bedre husker jeg det” “Det har jeg allerede lært – det behøver jeg ikke at træne mere” “Fedt at komme på et intensivt kursus: Jeg lærer det samme på den halve tid” “I behøver ikke skrive notater – jeg sender de her slides efter foredraget er færdigt”   Har du også været der? Har du oplevet, at det, du troede,  du havde lært, slet ikke sidder i skabet, en måned efter? Et nyt rul? En ny makkerredning? Det var ellers lige så fedt da jeg var på kursus, søndag eftermiddag spillede det bare…Så hvorfor glemmer jeg det igen…? Forskning viser, at der er nogle ret afgørende konflikter mellem på den ene side de sejlivede teorier og vores egne opfattelser af, hvordan vi lærer og på den anden side: hvad der virker i praksis.   At genkalde det lærte En af de ting som jeg er blevet mere opmærksom på (og som forskning viser rent faktisk er effektivt), er at genkalde det lærte.  At genkalde, er at huske det vi lærte. At udføre det igen. At reflektere over det. At formulere det med dine egne ord.   På afstand Og (nu kommer det vigtige!): At genkalde, virker ekstra godt, når det, vi lærte, er kommet lidt på afstand. Efter nogle dage, eller efter nogle uger. For så sker det magiske nemlig: Man bliver nødt til at gøre en indsats for at komme i tanker om, hvordan det nu lige var. Og det er indsatsen – det, at vi skal arbejde for sagen – som vi skal sætte pris på: Genkaldelse + Indsats forankrer læringen i langtidshukommelsen.   Vil du prøve det her i praksis? Så har jeg en udfordring: Klik ind her og prøv quiz’en som er opfølgning på et IPP2 havkajak-kursus jeg kørte for nylig. Spørgsmålene tester viden som de fleste havkajakroere er blevet introduceret til på begynderkurser. ” Test din viden her Der er 17 spørgsmål, og rigtige svar giver 1 point.  Når du er færdig med quiz’en, få du en mail med din score.

Hvilke krav stiller du til din telefon?

Nyheder

I anledning af, at klubbernes vinterreglementer træder i kraft, sætter vi fokus på, hvilke krav, du stiller til den telefon, som du tager med på vandet. Skriv en note på facebook og tag gerne et foto af din telefon og fortæl, hvorfor du har valgt den? Hvis du ikke bruger en telefon på vandet, så fortæl os, hvorfor du ikke har brug for en telefon på vandet. Vi trækker lod om et gavekort til Sport24 blandt de, der sender ind. Vinderen offentliggøres i DKF’s nyhedsbrev til november. Her de tidligere indlæg i debatten Erik Lensgaard Jeg har ALTID telefon med – uanset om jeg ror kystnært, i en å eller krydser en fjord – faktisk har jeg ofte 2 telefoner med: Min iPhone, hvor Endomondo kører (så kan familien se, hvor jeg er) og en simpel Nokia 220 knaptelefon til nødsituationer. Sidstnævnte holder strøm i flere uger, kan betjenes med våde og kolde fingre med handsker på og virker i kulde. Begge telefoner ligger i samme vandtætte etui – ryg mod ryg – og ligger i vesten. Synes godt om · Svar · Besked · 17 timer Christian Brüchle Jeg har altid min Cateroillar B30 med i vest lommen. Den har ikke taget skade af hverken vandture eller knubs. Er lige så enkel at betjene som en gammeldags Nokia uden touchskærm. Holder strøm en uge uden forbrug og har fin fin antenneforbindelse. Synes godt om · Svar · Besked · 14 timer Thomas Meyhoff Jeg bruger min iphone for at kunne logge turen med Endomondo. Som telefon og nødhjælp er det en super dårlig løsning, og derfor er jeg på udkig efter en anden telefon, som kan betjenes i al slags vejr – gerne vandtæt. Synes godt om · Svar · Besked · 16 timer Nikolaj Riis Josephsen Har altid en simpel Nokia i vandtæt-etui. Den holder batteri i flere uger, har fysiske taster så den er lettere at bruge med kolde/våde fingre. Har et dedikeret sim-kort/telefonnummer så jeg ikke skal have mobilen ud af etui efter hver tur og et andet telefonnummer er praktisk for ikke at blive forstyrret af tilfældige mennesker når man er på tur. Som supplement har jeg på udvalgte ture min VHF-radio som både bruges til kommunikation med andre både og kan bruges til kommunikation med redningstjenester i tilfælde af ulykke. Synes godt om · Svar · Besked · 13 timer Keld Schou-Jensen Har altid min iPhone med og de er altså blevet væsentlig bedre til at håndtere kulde og touch selvom det er frost. Min 6S virker Siri også på stemme. Selvom den er i vesten kan jeg sige “Hej Siri ring til” og så har jeg slet ikke brug for touch 👍 min næste gadget er det nye Apple Watch der både er vandtæt og indbygget GPS – så kan telefonen pakkes helt væk 😊 Synes godt om · Svar · Besked · 12 timer Jan Bjerre Bruger Samsung B2710 (også kaldet Xcover 271). Den er VANDTÆT 🙂 har befundet sig i min vest i tre år uden etui og holder stadig. Holder strøm i 19 dage, og koster næsten ingenting. Søren Ladegaard Andersen Bruger en Samsung Galaxy S7 og mit krav til den er, at antennen skal være rimelig, så både det både kan lade sig gøre at tale og modtage og sende data på mobilen. Derudover skal den have et godt kamera og være nem at betjene, hvlket jeg synes den er. Den er ikke vandtæt, men når jeg en sjælden gang tager den med, så pakker jeg den i et vandtæt etui. Jeg har den kun sjældent med, da jeg kun ror tæt på kysten. Synes godt om · Svar · Besked · 11. oktober kl. 15:57 · Redigeret Lars Juhl telefon er et must. Det er det vigtigste sikkerhedsudstyr der er – siger de kloge. Har lige købt Nokia 105, verdens mest solgte telefon . Den vejer og fylder intet og holder batteri i flere uger. Trykknap. 7Dansk Kano og Kajak Forbund, Mette-Louise H-l Busck, Birger Christensen og 4 andre Kommentarer Skriv en kommentar …   Peter Engholm Jeg har blot en Nokia 215 i vandtæt pose med snor i lommen på min redningsvest. Den er med trykknap og god antenne samt virker fint i koldt vand. På længere ture bruger jeg min VHF, en icon M91D. Fjern Synes godt om · Svar · Besked · 1 · 6. oktober kl. 15:00 Tue Olesen Den her Caterpillar B30 er altid med i min vest – i en vandtæt pose. Den holder batteri i dagevis, er simpel at bruge med trykknapper der kan aktiveres selv med kolde våde fingre. En lille detalje er at der kun er knapper på forsiden – ret lækkert. Den er super robust for alle de tæsk som telefoner får på kajakture, og så er den så vandtæt at den også overlever en sjat vand, når posen den ligger i bliver slidt i stykker. Ud over det, supplerer jeg meget ofte med min VHF radio, og på de store kryds, en PLB (sattelit-nødsender). At den så spiller den sejeste traktorlyd når man tænder og slukker den, det gør det jo kun bedre (y) ‎Bolette Fokdal‎ til Dansk Kano og Kajak Forbund 28. september kl. 14:19 · Vedr. valg af telefon til kajakbrug. Jeg har valgt en Doro Easy 509 til kr 700,. Den er ikke vandtæt, så den må i vandtæt pose. Men den har store taster, så jeg kan betjene den med handsker og jeg kan se tasterne uden briller. Desuden har den stor skrift på skærm, så jeg også her kan læse uden briller. Og den er robust for stød. Min Iphone er fravalgt, da jeg ikke har tillid til at kunne betjene den med kolde våde fingre og slet ikke med handsker og mon skærmen overhovedet virker, hvis det er rigtig koldt.Desuden er den sart for stød Klaus Andreasen Forstår ikke behovet for en telefon i det hele taget. Om vinteren ror man så tæt på kysten at man hurtigt kan komme ind, selv.…

Ny uddannelseskonsulent i DKF

Nyheder

Casper Licht starter 1. december som uddannelseskonsulent i DKF. Casper vil være kendt af en del i kano og kajak kredse. Erfaring som træner på Kraftcenter København, aktiv som censor og underviser, i en periode formand for ARK, frivillig i DKF’s uddannelses arbejde, kaproer, en tur omkring maratonlandsholdet og i en periode medlem af Kaproningsudvalget. Men Casper er også 43 år ung uddannet Cand. Mag i dansk og historie og frisk fra en stilling som Gymnasielærer. Far til to og topnørd når det drejer sig om at forstå hvordan andre lærer og hvordan det kan hjælpe alle kano og kajak entusiaster.