Efter ulykken i Københavns Havn i maj 2017, hvor to personer døde efter en jetski påsejlede en båd med høj fart i Københavns Havn, har Søsportens Sikkerhedsråd finansieret en kampagne, der skal bidrage til, at førere af vandscootere og jetski bliver mere opmærksomme på deres medtrafikanter på vandet. Materialet omfatter blandt andet en vandscooterplakat og et skilt samt en A5 folder, som fortæller om de regler der gælder for vandscootere og jetski. Fokus på udvalgte havne Dansk Forening for Rosport og Dansk Kano og Kajak Forbund har i forbindelse med kampagnen indsamlet data fra ro- og kajakklubber om – hvor der er særligt behov for opmærksomhed. Søsportens Sikkerhedsråd sender Informationsmaterialet til: Brøndby Havn S/I, Ebeltoft Trafik- og Lystbådehavn, Egå Marina, Frederikssund Lystbådehavn, Helsingør Nordhavn, Holbæk Havn Holbæk Marina, Dragerup Vig, Hvidovre Lystbådehavn, Ishøj Havn S/I, Marselisborg Lystbådehavn, Middelfart Gl. havn, Middelfart Marina, Rungsted Lystbådehavn, Skovshoved Lystbådehavn Sundby Sejlforening, Svanemøllehavnen A/S, Taarbæk Havn, Tuborg Havn, Vallensbæk Havn, Vedbæk Havn, Vejle Lystbådehavn, Århus Fiskeri og Lystbådehavn