VM kajak og EM kajakpolo torsdag

  Kajak – formiddag indledende heats, eftermiddag semifinaler 8.54 DK1 500m – Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub. 1/6 til semifinale. 9.28 HK1 1.000m – René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub. 1/7 til semifinale. 11.02 HK2 500m – René Holten Poulsen/Nils Boe, Maribo Kajakklub. 1 til finale. 2/7 til semifinale. 11.20 DK2 500 m- Bolette Nyvang, Hellerup Kajakklub/Line Langelund, Silkeborg Kajakklub. 1 til finale. 2/7 til semifinale. 12.17 HK2 1.000m – Casper Pretzmann/Morten Graversen, Silkeborg Kajakklub. 1/6 til semifinale. 15.42> Semifinaler. Resultater: http://sdp.digicorp.hu/competition/16777218/races Live-stream: https://www.youtube.com/c/planetcanoe   Kajakpolo – indledende gruppespil Herrer 8.40  Danmark-Schweiz 12.40 Danmark-Ukraine 17.20 Danmark-Belgien   U21 herrer 8.40 Danmark-Tyskland 12.00 Danmark-Irland 15.20 – Danmark-Schweiz   Damer 11.20 Danmark-Polen 14.40 Danmark-Frankrig 17.20 Holland-Danmark   Kampprogram og resultater: http://www.kayak-polo.info/kpmatchs.php Live-stream: https://m.youtube.com/channel/UC_5tOn1iQv4-BAfjR8D-ThA

EM kajakpolo

Historisk succes skal følges op i Frankrig Når de danske kajakpolospillere for herrer og U21 fra torsdag til søndag skal kæmpe med om medaljerne ved EM i franske St. Omer, så skal begge landshold forsøge at følge op på en historisk triumf ved EM for to år siden i tyske Essen. Her lykkedes det for første gang nogensinde et herrehold at spille sig videre til de afgørende finalekampe, hvor det dog blev til et nederlag i bronzekampen, mens de danske U21-herrer tog holdets første europæiske medalje med EM-sølv efter også at have vundet VM-sølv året før. Med til St. Omer er også det danske damelandshold, der i Essen sluttede på en 10. plads. – Alle tre landshold er kommet i meget stærke indledende puljer, så vores landshold skal spille op til deres bedste for at komme videre blandt de nationer, som spiller med om medaljerne. Men spillerne ser med fortrøstning frem til nogle spændende kampe og vil gøre alt for at hente et godt resultat med hjem til Danmark, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds kajakpolo-sportschef, Martin Dagnæs. Opbakningen til de danske spillere kommer det ikke til at skorte på i det franske. Ud over spillernes familie og venner har mange danske kajakpolofans taget turen til St. Omer for at støtte de danske landshold. – Det er en støtte og opbakning, som spillerne er glade for, og jeg er sikker på, at det vil være med til at motivere dem yderligere, siger Martin Dagnæs. På dommersiden er Danmark også flot repræsenteret med de internationalt anerkendte topdommere Asger Søndberg og Hans-Henrik Møller. Tyskland er forsvarende mester hos både damer og herrer, mens Frankrig er indehaver af titlen hos U21 herrer.   For yderligere info: Sportschef Martin Dagnæs – M: 28147905 Herretræner Peter Ravn – M: 28300461 U21-træner Pete Davey – M: 50298811 Dametræner Michiel Boonacke – M: +31619406768   Kampprogram og resultater: http://www.kayak-polo.info/kpmatchs.php   Live-stream: https://m.youtube.com/channel/UC_5tOn1iQv4-BAfjR8D-ThA Landsholdene: Herrer Mikkel Fredholm, Odense Kajakklub Jonas Arnkjær, Skovshoved Roklub Andreas Iversen, Silkeborg Kajakklub Emil Rudy Olsson Jensen, Kajakklubben Neptun Tim Hemmingsen, Kajakklubben Neptun Mathias Kløjgaard Jensen, Silkeborg Kajakklub Jacob Steglich-Andersen, Skovshoved Roklub Martin Nørregård Eybye, VK Berlin Kasper Cronberg, Kajakklubben Neptun     U21 Martin Steglich-Andersen, Skovshoved Roklub Rasmus Skifter Andersen, Silkeborg kajakklub Kristian Kleist, Kajakklubben Neptun Christoffer Zwinge, Skovshoved Roklub Gustav Toftegaard Hansen, Skovshoved Roklub Patrick O’Brien, Skovshoved Roklub Oskar Brandt, Odense Kajakklub Anton Søe, Kajakklubben Neptun   Damer Ida Refer, Odense kajakklub Cecilie Moe Weinreich, K-Polo Emma Matilda Riley, Skovshoved Roklub Sara Løve Andersen, Skovshoved Roklub Louise Busk Nielsen, K-Polo Maria Skov Engqvist, Skovshoved Roklub Signe Sutorius Severinsen, Danske Studenters Roklub Michelle Roslind Nielsen, K-Polo

VM Racice

Sportschef: – VM skal bane vejen mod Tokyo   Med OL-sølvvinder Emma Aastrand Jørgensen og den forsvarende verdensmester i 500 og 1.000 meter enerkajak, René Holten Poulsen, i spidsen, tager det danske sprintlandshold torsdag hul på årets VM i Racice, Tjekkiet. Og det bliver et VM, hvor de danske medaljechancer synes størst hos ovennævnte, men for Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard, er medaljer velkomne, men ikke det vigtigste resultat at få med hjem fra mesterskaberne. – I min optik er vi fortsat i år 0 efter Rio. Medaljer til VM skal selvfølgelig være velkomne, men for mig er det vigtigere, at de både, vi satser på at få kvalificeret til OL i Tokyo, viser den udvikling og fremgang, vi forventer af dem på den lange bane frem mod VM i 2019, hvor der skal ros om kvotepladserne til Tokyo, siger han. Med EM-sølv senest på 1.000 meter og bronze på 500 meter, har René Holten Poulsen vist, at han er på rette vej mod Tokyo, mens Emma Aastrand Jørgensen, trods EM-sølvet på 200 meter og femtepladsen på 500 meter, har haft svingende resultater hen over sæsonen. – René er, hvor han skal være i processen, mens Emma endnu mangler lidt. Det hænger sammen med, at Emma tog en træningspause efter Rio for at holde fokus på sin uddannelse. Op til VM har hun og de øvrige roere forberedt sig på træningslejr i Ungarn, og her har hun vist yderligere fremskridt, så jeg forventer, at hun kan ro sig i VM-finalerne på begge distancer i Racice, siger Bo Vestergaard. Desuden stiller Emma Aastrand Jørgensen og René Holten Poulsen op i 5.000 meter finalerne og sidstnævnte også op i den ikke olympiske 500 meter toerkajak sammen med Nils Boe.   Ung og uprøvet firerkajak Som det var tilfældet i Rio, hvor det blev til en sjetteplads, satser Dansk Kano og Kajak Forbund også på at få damernes firerkajak kvalificeret næste gang. I den nye satsningsbåd sidder Mette Gravesen, Julie Frølund Funch, Ida Villumsen og Pernille Knudsen. Ida Villumsen er genganger fra Rio, mens de tre andre er tidligere juniorverdensmestre og fortsat unge og uprøvede på højeste internationale niveau hos seniorerne. – Mens René og Emma har stor erfaring fra konkurrence på højeste internationale niveau og er vant til at forberede sig på lange træningslejre, så er vores nye firerkajak hos damerne endnu uprøvede på den helt store scene. Den skal derfor føres langsommere frem, så de unge roere får den nødvendige tid til at vænne sig til alle de nye ting, de skal forholde sig til på træningslejre og til mesterskaber på højeste seniorniveau samtidig med, at de skal holde fokus på at forbedre sig gennem det tekniske og det taktiske. Derfor er målsætningen til VM først og fremmest, at de viser fremgang i forhold til de nationer, de kan sammenligne sig med. Her er det ofte marginaler, der afgør, om man kommer i en VM-finale eller en B-finale, siger Bo Vestergaard. Herrernes firerkajak, som til VM er besat med Emil Noe, Orion Pilo, Troels Lund og Mads Brandt Pedersen, er også potentielt inde i billedet til Tokyo, men er endnu at betragte som en udviklingsbåd. I Tokyo skal firerkajakkerne kun ro 500 meter mod tidligere 1.000 meter. – Skiftet fra 1.000 meter til 500 meter kræver tilvænning for roerne, men også typer af roere, som formår at give båden den fart fra start, som den hurtige 500 meter kræver. Arbejdet med udvikling af båden er derfor fortsat i en tidlig fase, siger Bo Vestergaard.   Potentiale for udvikling For damernes toerkajak over 500 meter med Line Langelund og Bolette Nyvang, herrernes toerkajak over 1.000 meter med Casper Pretzmann og Morten Graversen samt herrernes enerkajak over 200 meter med Orion Pilo, handler det også om at vise potentiale for udvikling på den lange bane. – Line og Bolette har roet gode løb og taget medaljer ved U-mesterskaber hen over sæsonen. Casper og Morten har også vist potentiale med en fjerdeplads ved World Cup, og for Orion Pilo handler det om at komme tilbage efter en langvarig skade og forbedre sig gennem konkurrencer, siger Bo Vestergaard.     For yderligere info: Sportschef Bo Vestergaard – mobil 2277 1691.   Resultater: http://www.canoeracice.com/en/race/results Live-stream: https://www.youtube.com/c/planetcanoe TV2 Sport: Lørdag 10.30 og 15.25. Søndag 10.00.