Streetfood – The Plate serverer

The Plate kommer til at servere lækkerier til TDG, hvor tilskuere og andre nysgerrige i Randers på Justesens Plæne kan kigge forbi til dejlig mad i Tour de Gudenaa  StreetFood Bazaren. Vi laver mad efter vejret. Er det sol, er det muligt at grille udenfor teltet. Skulle det regne, er det de mere rustikke retter, der er på menukortet. Under alle omstændigheder er der lækre tapas, salater og oste på menuen. Tour de Gudenå udfordrer ikke blot fysikken, men også smagsløgene …   Du kan nå at være med endnu På tourdegudenaa.dk kan du tilmelde dig – hvis du vil SUP’e, kanoe, kajakke, Swim-runne eller MTB’e Tour de Gudenaa. LINK

Mere end 450 tilmeldte til Tour de Gudenaa

Multisports-eventet Tour de Gudenaa 2017 tegner til at blive velbesøgt. Allerede nu er der mere end 450  tilmeldte til, at SUP’e, kanoe eller kajakke sig fra Silkeborg eller Ans til Randers, når Tour de Gudenaa fejrer 50 års jubilæum den 9. september. 42 km er in Det er især ruten på 42 km, der igen i år vokser og trækker flere deltagere til. Der kommer deltagere fra Island, Norge, Mexico, Tyskland, Frankrig, Belgien og Danmark. I alderen fra under 14 år til mere end 80. Swim-Run og MTB er “de nye” i klassen Endnu er de to nye discipliner MTB og Swim-Run slet ikke oppe omkring 450 deltagere – men deltagerantallet vokser støt dag for dag. Og det vil være tydeligt for tilskuerne – især på Justesens Plæne i Randers, der er målområde for alle konkurrencer, at Tour de Gudenaa i år springer ud som ægte outdoor event. Sæt bare tilskuerne af på Justesens plæne Udover at kunne følge de mange konkurrencer på storskærme i Randers på Justesens plæne, så får tilskuerne mulighed for at at prøve at sidde i en kajak i et kæmpe bassin midt på plænen. Det bliver også muligt at prøve et kajakergometer – kajakkernes svar på en motionscykel, og de dårlige rygges svar på bedring. Streetfood – The Plate serverer The Plate kommer til at servere lækkerier til TDG, hvor tilskuere og andre nysgerrige i Randers på Justesens Plæne kan kigge forbi til dejlig mad i Tour de Gudenaa  StreetFood Bazaren. Vi laver mad efter vejret. Er det sol, er det muligt at grille udenfor teltet. Skulle det regne, er det de mere rustikke retter, der er på menukortet. Under alle omstændigheder er der lækre tapas, salater og oste på menuen. Tour de Gudenå udfordrer ikke blot fysikken, men også smagsløgene … Du kan nå at være med endnu På tourdegudenaa.dk kan du tilmelde dig – hvis du vil SUP’e, kanoe, kajakke, Swim-runne eller MTB’e Tour de Gudenaa. LINK  

VM kajak: God præstation trods sygdom

Sportschef Bo Vestergaard – Lovende takter, men også lidt bekymring Generelt viste roerne lovende takter i torsdag formiddags indledende heats ved VM i kajak i Racice, men midt i den opløftende indsats var der også en lille smule bekymring at spore hos Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef Bo Vestergaard. – Morten Graversen er småsyg med forkølelse, så selv om indsatsen i toerkajakken med Casper Pretzmann så lovende ud, så mistede Morten lidt af pusten til sidst i spurten. Heldigvis har han nu nogle timer til at restituere inden semifinalen, og så må vi bare håbe på det bedste, siger han. For de øvrige roere var Bo Vestergaard glad for at se, at Bolette Nyvang og Line Langelund formåede at ro premierenerverne af sig efter en lidt vaklende start for siden at ro frisk og uimponeret til. – Nu skal de bare ud at give den en skalle i semifinalen, og det samme gælder de andre. Emma Aastrand Jørgensen så godt ud i sit indledende heat, men jeg er sikker på, at hun hare mere i sig, og René Holten Poulsen roede et flot løb både teknisk og taktisk. Og i toerkajakken med Nils Boe er det bare ud at ramme den bedre i semifinalen, siger han.

VM kajak: Opløftende indsats af Casper og Morten

Tilbage på sporet for Silkeborg-duo   Siden den flotte fjerdeplads ved World Cup tidligere på året har resultaterne været op og ned for Silkeborg Kajakklubs Casper Pretzmann og Morten Graversen i 1.000 meter toerkajak. Under indledende heat ved VM i Racice syntes parret dog ved at komme tilbage på sporet ved at besætte tredjepladsen i en tæt finish med Slovakiet og Canada. Med tredjepladsen er Casper Pretzmann og Morten Graversen videre til eftermiddagens semifinaler.  

VM kajak: God start for toerkajak

Femteplads til Bolette og Line   Bolette Nyvang fra Hellerup Kajakklub og Line Langelund fra Silkeborg Kajakklub fik en god start på VM, da parret roede sig i mål på femtepladsen i indledende heat over 500 meter toerkajak ved VM i Racice. Halvvejs i løbet lå danskerne på syvendepladsen, men med en god spurt lykkedes det at avancere to pladser – mere end rigeligt til at gå i eftermiddagens semifinale. Ungarn tog den direkte finalebillet, mens placeringerne fra to til syv skal ud i semifinaler.