DM ergometer

Mød kajakkens verdensstjerner i Rødovre   I morgen, lørdag den 5. januar, mødes kajakkens verdensstjerner i Rødovre, når sprintlandsholdet med den flerfoldige verdensmester René Holten Poulsen i spidsen stiller op til årets første mesterskab, DM i ergometer i Rødovre Centrum. I alt er 231 roere fra 26 klubber tilmeldt mesterskaberne, der i år finder sted for 20. gang. – Selv om man ikke direkte kan overføre præstationerne på et ergometer til præstationer på vand, så bliver DM prioriteret højt af atleterne på landsholdet. Alle glæder sig til årets første mesterskab og til kampen om DM-medaljerne mod eliten fra klubberne, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Lars Robl. Mesterskaberne afvikles for U12 til masters og over 200, 500 og 1.000 meter samt en afsluttende mix-stafet over 5.000 meter. Første løb skydes afsted 8.30, det sidste 16.45. Fra klokken 10 kan mesterskabernes ses på livestream. DM i ergometer arrangeres af Dansk Kano og Kajak Forbund i et samarbejde med Rødovre Centrum og Dansprint.   Livestream: https://live-streaming.dk/261-dm-i-kajak-ergometerroning-2019 Resultater: https://www.kano-kajak.dk/program-dm-kajakergometer-2019/

DKF inviterer til U15 kajakpolosamling i Kildeskovhallen

DKF inviterer til U15 kajakpolosamling i Kildeskovhallen fredag 8 februar (eftermiddag-) og lørdag 9. februar 2019 med henblik på at udvælge talenter til vores U15 hold for sæson 2019. Der er altså tale om spillere årgang 04 eller derover. Vi ønsker at se de bedste spillere i Danmark, og har planlagt med følgende stævner i løbet af året: · Essen Frühjahrs-Cup 27-28 april 2019, Essen, Tyskland · Junior International Championship 2019, 31. Juli-4 august, Belfast, Nordirland Det er vigtigt, at de spillere der ønsker at deltage på dette niveau, har mulighed for at deltage i disse stævner – og vi kan desværre heller ikke se bort fra, at det også kræver lidt økonomi at deltage, ligesom vi gerne ser et par forældre hjælpe med at løfte holdet f.eks. med at skaffe sponsorer, hjælpe med praktiske opgaver i forbindelse med turene osv. Vi arrangerer overnatning i forhold til hvem der har behov for dette ligesom vi vil sørge for forplejning. Spørgsmål kan rettes til Mads Christensen på 5374 6669 eller mail: mads@mads-c.dk eller Magnus Lose på tralo3000@gmail.com Adresse: Adolphsvej 25, 2820 Gentofte Tilmelding: På mail til Mads på mads@mads-c.dk. Med venlig hilsen Mads Christensen & Magnus Lose (Dette er desuden sendt som til de af klubberne angivne kontaktpersoner i Ipaddle samt til de kajakpolo kontakter vi tidligere har kommunikeret med. ).