U-VM: Bolette rundede af med andenplads

U-VM: Bolette rundede af med andenplads I det niende og sidste indledende heat med dansk deltagelse torsdag eftermiddag ved U-VM i Pitesti, var U23-roeren Bolette Nyvang Iversen fra Hellerup Kajakklub i aktion i 200 meter enerkajak. I et heat, hvor kun vinderen tog den direkte VM-finale, gik den ikke overraskende til den regerende verdensmester Anna Lucz fra Ungarn, men Hellerup-roeren roede sin chance og kom i mål på en flot andenplads og er videre til semifinalen lørdag.

U-VM: Kristoffer klar til semifinale

U-VM: Kristoffer klar til semifinale   En placering blandt de seks bedste var kravet til juniorroeren Kristoffer Ravn Neve fra Nybro-Furå Kano og Kajakklub for at komme i semifinalen i 200 meter enerkano ved U-VM torsdag eftermiddag i rumænske Pitesti. Og det krav løste Kristoffer Ravn Neve på fornem vis i indledende heat, da han kom i mål på femtepladsen. Vinder blev russeren Kirill Romanov. Semifinalen ros lørdag.

U-VM: Tredjeplads til Katrine Jensen

U-VM: Tredjeplads til Katrine Jensen Juniorroeren Katrine Jensen fra Maribo Kajakklub tog hul på torsdag eftermiddags indledende heats ved U-EM i rumænske Pitesti ved at besætte tredjepladsen i 200 meter enerkajak. Med tredjepladsen er danskeren videre til semifinalen, der ros lørdag. Vinder af heatet, og ligeledes semifinaleklar, blev italienske Irene Bellan.

Udtagelsesprocedure til VM i Maraton i Kina OKT 2019

På baggrund af de seneste dages henvendelser synes der at være behov for at kaste klarhed over udtagelsen til maraton VM, der finder sted i Kina OKT 2019. Henset til de logistiske og administrative udfordringer, der er forbundet med afholdelsen i netop Kina, er der behov for lidt mere omfattende procedure end normalt. Det ændrer imidlertid ikke ved. at de udtagelsesprocedurer, der er besluttet og anført i Årsmagasinet 2019 (side 83) overholdes og efterleves. Her står følgende: For at kunne udnytte forberedelsestiden optimalt frem mod VM, så vil en medalje opnået ved EM medføre em udtagelse til VM. Herudover vil iagttagelse til VM finde sted således: 25 – 28 JUL 2019: EM i Decize i Frankrig. 21 – 22 SEP 2019: DM maraton i K1/K2/C1/C2, damer/herrer, senior/U23/junior Udtagelse til VM foretages på baggrund af resultaterne til iagttagelseskonkurrencerne, kombineret med en vurdering af, hvorvidt de potentielle både kan opnå en placering i top 8 ved VM. Maratonkoordinatoren kan i særlige tilfælde udtage enkelte både, der ikke har mulighed for at deltage i ovennævnte udtagelsesforløb, som følge af sprintaktiviteter, men som vurderes at være potentielle medaljekandidater samt have et niveau, der ligger betydeligt over de øvrige roere. Der vil blive afholdt samling for de udtagne atleter umiddelbart inden VM.   Det har som konsekvens, at på følgende tidspunkt har følgende opnået forhåndsudtagelse: Nikolaj Thomsen, K1, U18 Noah D. Pedersen og Silas Rundholm, K2, U18 Mads B. Pedersen, K1, U23 og senior Thorbjørn Rask, K1, U23 De resterende pladser fordeles således efter DM i henhold til den ovenfor skitserede udtagelsesprocedure.   I forhold til en rettidig håndtering af de logistiske og administrative udfordringer – primært relateret til visumansøgningen – så håndteres disse på følgende måde: Maratonkoordinatoren udfærdiger en “longlist”, der omfatter navnene på de potentielle deltagere til VM, og meddeler hver enkelt af disse atleter, at de er på denne liste samt foreløbige praktiske oplysninger til brug for visumansøgning. Denne “longlist” sendes til de kinesiske arrangører med henblik på at få tilsendt de personspecifikke invitationer til VM, der er nødvendige for at kunne opnå visum til Kina. Så snart den enkelte atlet har fået at vide at vedkommende er potentiel deltager, så skal vedkommende ind på http://bio.visaforchina.org/CPH2_EN/ og dér udfylde formularen for ansøgning om visum. På baggrund af resultaterne ved DM den 21-22 SEP udtages den endelige trup i umiddelbar forlængelse heraf, hvorefter de udtagne atleter skal forudse at aflevere ansøgning m.m. den 25 SEP, og afhente visum den efterfølgende uge. Dette skal gøres ved personligt fremmøde. For de atleter, der måtte blive udtaget og som ikke har afleveret deres båd til transport i forlængelse af EM må der lejes/lånes både derude jf. maratonkoordinatorens plan. Der afholdes obligatorisk træningslejr for de endeligt udtagne atleter d. 28-29 september. Lokalitet tilgår.  

U-VM: Flot fjerdeplads til toerkano

U-VM: Flot fjerdeplads til toerkano   I et stærkt besat indledende heat lykkedes det for juniorroerne Kristoffer Ravn Neve og William Anker Scales fra Nybro-Furå Kano og Kajakklub at besætte en flot fjerdeplads over 1.000 meter toerkano ved U-VM i rumænske Pitesti torsdag formiddag. Med fjerdepladsen er danskerne, ser blev sekser ved EM, videre til fredagens semifinale. Den ene direkte finalebillet til vinderen tog Rusland. Kanoløbet var formiddagens sidste med dansk deltagelse, i eftermiddag venter tre indledende heats over 200 meter.