VM maraton: Mads og Thorbjørn knuste konkurrenterne og tog guld og sølv Det var som at spole filmen tilbage til EM maraton i Frankrig i juli, hvor Silkeborg Kajakklubs Mads Brandt Pedersen og Thorbjørn Rask satte den europæiske elite i U23 enerkajak til vægs med en sand magtdemonstration og tog guld og sølv. Fredag eftermiddag, lokal tid i Kina, gentog de to klubkammerater så kunststykket ved VM. Fra start sagde de farvel og tak til de øvrige i feltet i et perfekt samarbejde og roede sig herfra i suveræn stil til guld og sølv. Og som det var tilfældet i Frankrig blev det i Kina til sejr for Mads Brandt Pedersen, der dermed tog sit første VM-guld i sin sidste sæson i årgangen, mens sidste års juniorverdensmester Thorbjørn Rask i sin første sæson som U23 nu kan bryste sig af sølv ved både EM og VM. En imponerende præstation af Silkeborg-roerne, der endda får mulighed for at føje mere dansk succes og medaljer til det samlede facit, som lige nu er fremragende to guld, to sølv og en bronze. Mads Brandt Pedersen, der også blev en suveræn europamester for seniorer i Frankrig, skal i morgen, lørdag, i Kina forsøge at hente sin første medalje hos seniorerne, mens Thorbjørn Rasks søndag også stiller op i seniorrækken, nemlig i toerkajak sammen med Rasmus Brandenhoff Lind fra Vallensbæk Kano og Kajak Club. U23-løbet rundede fredagens VM-konkurrencer af.
VM maraton: Fortjent VM-bronze til Thomsen og Knudsen Marselisborg Kajak Clubs Nikolai Thomsen og Lyngby Kanoklubs Philip Knudsen kunne fredag eftermiddag, lokal tid, føje fortjent VM-bronze til gårsdagens guld og sølv i enerkajak, da parret besatte tredjepladsen i toerkajakken for juniorer ved VM i Kina. Danskerne sad med fremme til en afgørelse mellem tre både, der kom bedst over sidste overbæring og ind på den korte finalerunde, men med gårsdagens løb i armene rakte kræfterne ikke helt til at bide skeer med Ungarn og Sydafrika i slutspurten. Ungarn med Zsombor Ory og Tamas Erdelyi tog guldet foran sydafrikanske David Evans og Hamish MacKenzie opg med Nikolai Thomsen og Philip Knudsen på tredjepladsen. Som tilfældet var i gårsdagens løb for enerkajakker, var danskerne med til at dominere løbet, hvor de på anden omgang skilte sig ud i en frontgruppe med de to ungarske både og mandskabet fra Sydafrika. På sidste omgang kom medaljen i hus, da ungarske Bendeguz Vekassy og Andras Redl måtte slippe, og frem til sidste overbæring forsøgte danskerne at give alt for at hægte de øvrige konkurrenter af. Det lykkedes ikke, men den flotte indsats blev belønnet med fortjent VM-bronze. For Nikolai Thomsen den anden medalje i træk i toerkajak, da han sidste år vandt guld sammen med Thorbjørn Rask. Den danske båd med europamestrene Noah Pedersen og Silas Runholm fra Silkeborg Kajakklub roede også et flot løb og kom i mål på syvendepladsen.
VM maraton: Junior-toere førte sig fornemt frem i Kina Efter gårsdagens flotte placeringer, som blev kronet med Marselisborg-roeren Nikolai Thomsens verdensmesterskab og Lyngby-roeren Philip Knudsens sølv i juniorernes enerkajak, var det fredag morgen, lokal tid, de danske toer-både hos juniorerne, der skulle i konkurrence ved VM maraton i Kina. Og begge danske både førte sig fornemt frem blandt verdenseliten. I toerkanoen blev det til en sjetteplads for Nybro-Furå Kano og Kajakklubs Kristoffer Ravn Neve og William Anker Scales, mens Vallensbæks Pernille Hostrup, der i går blev syver i enerkajak, kopierede placeringen i toerkajak sammen med Silkeborgs Kristine Rohde. Ikke uventet gik begge verdensmesterskaber til Ungarn. Toerkano-konkurrencen blev vundet af Benedek Horvath og Oliver Nagy, toerkajak-konkurrencen af gårsdagens verdensmester i enerkajak, Eszter Rendessy sammen med Emese Kolhami. Senere, klokken 06.45 dansk tid, skal gårsdagens medaljevindere i aktion i toerkajakken, hvor Nikolai Thomsen er forsvarende verdensmester. I samme løb stiller Danmark med de nyslåede europamestre, Noah Pedersen og Silas Runholm fra Silkeborg.
Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig den mest relevante oplevelse ved at huske dine præferencer og gentage besøg. Ved at klikke på "Accepter alle" giver du samtykke til brugen af ALLE cookies. Du kan dog besøge "Cookie- og privatlivspolitik" for at give et kontrolleret samtykke. Læs mere...
Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan påvirke din browseroplevelse.
Funktionelle cookies hjælper med at udføre visse funktioner som deling af webstedets indhold på sociale medieplatforme, indsamling af feedback og andre tredjepartsfunktioner.
Ydelsescookies bruges til at forstå og analysere nøglepræstationsindekserne på hjemmesiden, som hjælper med at levere en bedre brugeroplevelse for de besøgende.
Analytiske cookies bruges til at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden. Disse cookies hjælper med at give oplysninger om metrics antallet af besøgende, afvisningsprocent, trafikkilde osv.
Reklamecookies bruges til at give besøgende relevante reklamer og marketingkampagner. Disse cookies sporer besøgende på tværs af websteder og indsamler oplysninger for at levere tilpassede reklamer.
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Disse cookies sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden, anonymt.