Nyt Årsmøde format holdt vand
På Dansk Kano og Kajak Forbunds Årsmøde, der blev holdt den 2. og 3. november 2019 i Skærbækcenteret ved Rømø, besluttede Årsmødet at indføre muligheden for efter konkret vurdering at give en klub uden DKF Instruktør 2’ere en tidsbegrænset ret til at tildele IPP 2 beviser i klubben. Årsmøde hele weekenden Det var første gang, at Dansk Kano og Kajak Forbund holdt Årsmøde om efteråret og over to dage i stedet for en enkelt dag. Det blev forbundets bedst besøgte Årsmøde nogensinde med 138 deltagere som repræsenterede 38 klubber. På programmet var en lang række workshops blandt andet om fremtidens instruktøruddannelse, udvikling af kajakpolo-disciplinen, udviklingen af elite i sprint, få gang i nye aktiviteter og meget mere. På workshoppen om fremtidens instruktøruddannelse blev et forslag om, at DKF i en tidsbegrænset periode kan give en klub ret til at uddele IPP2-licenser diskuteret og efterfølgende vedtaget. Næste Årsmøde er den 14. -15. november 2020 Valgt blev…. Der var genvalg til Jeppe Jørgensen (faciliteter & Miljø) og Lau Larsen (Konkurrence). Som næstformand blev Per Hansen fra Nyborg Kajakklub valgt. Til Appeludvalget blev Peter Nielsen fra Skovshoved Roklub og Nina Mortensen fra Hvidovre Kajakklub valgt. Per Spejder Larsen og Torben Hansen blev valgt som suppleant. Tillykke til Under Årsmødet blev der sædvanen tro også tid til hædre Silkeborg Kajakklub for klubbens fantastiske præstationer. Igen gik Maratonpokalen, Pagajpokalen og Lyngbypokalen til Silkeborg Kajak Klub. For indsatsen for at afvikle det bedste stævne fik Silkeborg Kajakklub Arrangørpokalen for en superflot afvikling af DM i kajakpolo. Selve referatet fra Årsmødet er på vej.