7. august-Vi afventer forhandlinger mellem DIF og regeringen

Som mange sikkert har set, så har regeringen meldt ud, at vi ikke automatisk går videre med genåbningen, fase 4. DIF og regeringen er lige nu i forhandlinger om, hvordan vi skal agere i de kommende måneder og vi afventer resultaterne af disse forhandlinger. Det betyder for vores arrangementer:  DM maraton 7.-9. august Maribo -> afholdes med begrænsninger, så det lever op til myndighedernes krav.  DT kajakpolo  3. runde 8. – 9. august -> afholdes med begrænsninger, så det lever op til myndighedernes krav. DM havkajak rul 16. august Københavns Kajakklub ->  afholdes som planlagt. DM havkajak teknik 23. augúst Københavns Studenter Idræt ->  afholdes som planlagt. DM Oceanrace 23. august Krogen Helsingør  -> afholdes som planlagt. DM turbåd 23. august Krogen Helsingør -> afholdes som planlagt. DM sprint 4. – 6. september Bagsværd -> her afventer vi forhandling mellem DIF og regering. DM kajakpolo (DT 4. runde) 29. – 30. august Amager Strandpark -> afholdes med begrænsninger, så det lever op til myndighedernes krav.  Tour de Gudenaa 12. september  -> her afventer vi forhandling mellem DIF og regering. DM Surf 27. september ->afholdes som planlagt Links til kulturministeriet og DIF og DGI’s retningslinjer Særlige retningslinjer for afholdelse af sommeraktiviteter for børn og unge op til 25 år med eller uden deres familier – 8. juli DIF, DGI og Firmaidrættens retningslinjer for genåbning af al idræt-8. juli Retningslinjer for genåbning af indendørs idræts- og foreningsliv, samt idræts- og fritidsfaciliteter – 8. juli Retningslinjer for genåbning af udendørs idræts- og foreningsliv – 7. juli – herunder reglerne om konkurrencer med op til 500 deltagere.

DM maraton: Mestermøde i Maribo

Verdensstjernerne står i kø for at komme i konkurrence, når Maribo Kajakklub og Dansk Kano og Kajak Forbund fra fredag til søndag er vært for årets danske mesterskaber i maraton for kano og kajak på Maribo Søndersø. I herrernes konkurrence i enerkajak er Mads Brandt Pedersen fra Silkeborg Kajakklub storfavorit til at hjemtage sit sjette mesterskab på stribe. Mads Brandt Pedersen har i en årrække hørt til i toppen af verdenseliten og cementerede den status og sit enorme potentiale, da han sidste år skrev sig ind i historien ved at blive dobbelt verdens- og europamester for både U23 og senior. Den regerende danmarksmester, europamester og verdensmester vil dog helt sikkert få kamp til stregen over de næsten 30 kilometer på søen, hvor de 15 tilmeldte i seniorløbet skal ud på syv omgange med syv overbæringer, hvor der løbes med kajakken på land, inden en afgørende finalerunde på 800 meter.   Stjerner i svøb Blandt de navne, som kan gøre sig håb om at vippe Mads Brandt Pedersen af pinden, er de to ungseniorer og klubkammerater fra Silkeborg Kajakklub, Thorbjørn Rask og Nikolai Thomsen. Thorbjørn Rask er en superstjerne i svøb. Den tidligere dobbelt verdensmester for juniorer debuterede sidste år i U23 med kæmpe succes ved at blive toer efter Mads Brandt Pedersen ved både EM, VM og DM. Nikolai Thomsen er også en fremtidens stjerne på den internationale scene. Som Thorbjørn Rask har to VM-guld for juniorer på sit CV og er regerende juniorverdensmester og dansk mester i enerkajak. I år debuterer Nikolai Thomsen i U23, men da denne klasse ikke ros til DM, stiller både han og Thorbjørn Rask op i seniorløbet. Ror Silkeborg Kajakklub med alle tre medaljer ved DM, vil det således ikke være en overraskelse, for ud over de nævnte medaljekandidater, har klubben andre medaljebud i sidste års bronzevinder, Nicolai Winther og Søren Maretti, begge roere med stor erfaring og topresultater, både nationalt og internationalt.   Emilie ror for tredje mesterskab Hos damerne kommer fem roere til start i det godt 25 kilometer lange løb i enerkajak, og her kan Emilie Rosenkilde fra Nybro-Furå Kano og Kajakklub ro sig til sit tredje mesterskab på stribe. Hårdest modstand til mesteren må forventes at komme fra sidste års sølvvinder, Anne-Sofie Winther fra Silkeborg Kajakklub, og sidste års bronzevinder, Anne Hauge Sørensen fra Køge Kajakklub. Hos juniorerne skal der findes ny mester hos herrerne i enerkajak, og her må sidste års VM- og DM-sølvvinder, Philip Knudsen fra Lyngby Kanoklub, tilskrives favoritværdigheden i det godt 21 kilometer lange løb. Samme favoritværdighed må den regerende mester Anna Find Hansen fra Vallensbæk Kano og Kajak Club bære hos damerne og det samme i enerkano for den regerende mester, William Anker Scales fra Nybro Furå Kano og Kajakklub. I begge løb skal roerne ud over godt 16 kilometer.   Verdensmestre tilbage i samme båd DM afvikles for årgangene U10 til masters og starter fredag med short races. Senior- og juniorløbene i enerkajak og enerkano afvikles lørdag eftermiddag, toerløbene søndag eftermiddag. I damernes løb i toerkajak bliver der i øvrigt et gensyn med de tidligere verdensmestre i disciplinen, Henriette Engel Hansen fra 361 Kano og Kajakklub og Jeanette Løvborg Fra Silkeborg Kajakklub.   Løb og resultater: www.youpaddle.org Live-tv: Sport Live dækker alle seniorløb og sender løbene søndag formiddag og søndag aften.   Foto: Mads Brandt Pedersen.

Ny formand og ny eliteansvarlig i DKF bestyrelse

Efter Ole Tikjøbs død den 28. juli er posten som formand for DKF bestyrelse ubesat. Derfor skal DKF’s bestyrelse jf. DKF’s love § 14 supplere sig selv. Tom Bundesen Faurschou indtræder som formand Bestyrelsen har i den anledning truffet beslutning om, at den nuværende eliteansvarlige i bestyrelsen Tom Bundesen Faurschou indtræder som formand. Tom Bundesen Faurschou er 52 år, medlem af Silkeborg Kajakklub, og han har siddet i DKF’s bestyrelse siden 2014. Rolf Martin Sørensen bliver eliteansvarlig Med Toms indtræden som formand bliver posten som eliteansvarlig ledig. Denne post besættes efter bestyrelsen beslutning af Rolf Martin Sørensen. Rolf er medlem af Hellerup Kajakklub, 50 år og mange, der færdes i sprint elite-miljøet, kender Rolf for sit engagement i Talentcenter Hovedstaden. Ordinært valg til begge poster finder sted på DKF’s Årsmøde På DKF’s Årsmøde den 14. november 2020 vil der være ordinære valg til posterne som formand, 2. næstformand, ansvarlig for elite og landshold, ansvarlig for klubaktiviteter og motion. I DKF’s bestyrelse har man de seneste år arbejdet med at forberede et generationsskifte. Disse planer aktiveres nu. Desværre tidligere end forventet.

Begravelse / Funeral ceremony Ole Tikjøb

  Begravelse af formand for DKF Ole Tikjøb Begravelsen finder sted den  13. august kl. 13.00 ved Balle Kirke. (Balle Bygade 164, 8600 Silkeborg) Efterfølgende begravelsen vil der være mindesammenkomst ved Søsporten Hus (Sølystvej 111, 8600 Silkeborg) ca. kl 14.30 Alle er velkomne. Såvel begravelse som mindesammenkomst foregår under åben himmel således at der kan tages de fornødne hensyn til begrænsning af Covid 19. Det vil være mulighed at sige mindeord ved sammenkomsten, såfremt man måtte ønske det. Familien har ønsket at man i stedet for blomster ved begravelsen donerer til Kræftens bekæmpelse. Reg. nr 3001 Konto nr 0001155 Angiv Ole Tikjøb og skriv gerne en hilsen til familien.   Funeral ceremony of chairman of the danish Canoe Federation Ole Tikjøb The funeral will take place on August 13 at. 13.00 at Balle Church. (Balle Bygade 164, 8600 Silkeborg) Following the funeral, there will be a memorial service at Søsporten Hus (Sølystvej 111, 8600 Silkeborg) approx. at 2.30pm Everyone is welcome. Both burial and memorial service take place in the open air so that the necessary consideration to prevent Covid 19 can be taken.. It will be possible to say words of remembrance at the gathering, should you so wish. The family has requested that instead of flowers at the funeral a donation to the danish cancer society is made www.cancer.dk