Som den eneste af fem danskere i aktion, lykkedes det for Lyngbys Frederikke Hauge Matthiesen at ro sig selv og Danmark i EM-finalen over 200 meter via semifinalerne lørdag eftermiddag ved U-EM for juniorer og U23 i Poznan, Polen. U23-roeren var ganske suveræn i sin semifinale i enerkajak, som hun førte fra start til slut og vandt med klar margin ned til russiske Anastasiia Karamnova på andenpladsen og polske Julia Olszewska på tredjepladsen. Med sejren doblede Frederikke Hauge Matthiesen op på EM-finaler søndag, hvor hun også skal ro om medaljer over 500 meter enerkajak. Juniorroeren Katrine Jensen fra Maribo havde også chancen for at doble op på EM-finaler, hvor hun søndag ror toerkajak over 500 meter med Stella Winther fra Holte. Kravet til lollikken var en plads blandt de tre første i enerkajakken, men danskeren blev nærmest på selve målstregen henvist til fjerdepladsen og en B-finale. B-finaler blev det desuden til for juniorroeren Nikolaj Bryde fra Hellerup og U23-roeren Asbjørn Lolk-Hansen fra KKK Nord i enerkajak efter henholdsvis en ottendeplads og en femteplads. For de danske kanoroere sluttede mesterskaberne lørdag, hvor U23-roeren Kristoffer Ravn Neve fra Nybro-Furå sluttede femmer i sin enerkano. Kun de tre bedste gik videre til søndagens EM-finale i en disciplin og på en distance uden B-finale.
Lørdagens finaleafsnit over 1.000 meter ved U-EM i kano og kajak for juniorer og U23 i polske Poznan kastede to medaljer af sig til Danmark, den ene af guld, den anden af bronze. Guldet og titlen som europamester tog U23-roeren Thorbjørn Rask fra Silkeborg sig af, da han i en tæt finale i enerkajak viste sig stærkest i spurten og henviste hviderusseren Uladzislau Kravets og tyskeren Tobias Hammer til anden- og tredjepladsen. Faktisk var det også et historisk EM-guld, for aldrig tidligere har Danmark vundet distancen for U23 herrer. Limfjordens Jeppe Kristensen lå længe i den tunge ende af feltet i juniorernes finale i enerkajak, men på den sidste fjerdedel fik han roet sig frem på tredjepladsen og dermed en bronzemedalje. Hos damerne var to roere med i EM-finalerne i enerkajak. Juniorroeren Sophie Blomgren-Hansen fra 361 sluttede på femtepladsen, mens Anna Find Hansen fra Vallensbæk tog syvendepladsen for U23. Inden EM-finalerne var to danske toerkajakker for herrer ude i B-finaler. Juniorroerne Kristian Kamper Kristensen fra Nybro-Furå og Marcus Steenfeldt Blem fra Vallensbæk sejrede, mens det blev til en femteplads i U23 for Hellerups Gustav Bock og Silkeborgs Lukas Solne. – Alle vores finalister viste gode præstationer, og vi er naturligvis glade for, at præstationerne også rakte til to medaljer. Thorbjørn roede et veldisponeret løb, hvor han holdt sig med fremme og til sidst havde kræfterne til at slide sig forbi til sejren, men også Jeppe roede et flot løb, sagde Dansk Kano og Kajak Forbunds talentchef og U-landstræner, Finn Pape, efter finaleløbene. Søndag slutter mesterskaberne af med finalerne over 500 og 200 meter. Her har Danmark kvalificeret sig til fem finaler over 500 meter, blandt dem dagens to medaljetagere, mens fem semifinaler i eftermiddag over 200 meter afgør danske finaler på den distance.
Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig den mest relevante oplevelse ved at huske dine præferencer og gentage besøg. Ved at klikke på "Accepter alle" giver du samtykke til brugen af ALLE cookies. Du kan dog besøge "Cookie- og privatlivspolitik" for at give et kontrolleret samtykke. Læs mere...
Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan påvirke din browseroplevelse.
Funktionelle cookies hjælper med at udføre visse funktioner som deling af webstedets indhold på sociale medieplatforme, indsamling af feedback og andre tredjepartsfunktioner.
Ydelsescookies bruges til at forstå og analysere nøglepræstationsindekserne på hjemmesiden, som hjælper med at levere en bedre brugeroplevelse for de besøgende.
Analytiske cookies bruges til at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden. Disse cookies hjælper med at give oplysninger om metrics antallet af besøgende, afvisningsprocent, trafikkilde osv.
Reklamecookies bruges til at give besøgende relevante reklamer og marketingkampagner. Disse cookies sporer besøgende på tværs af websteder og indsamler oplysninger for at levere tilpassede reklamer.
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Disse cookies sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden, anonymt.