Ergometer i DM i den kommende weekend
Det er på lørdag og det er i Rødovre Centeret, at DM i ErgometerRoning 2023 skal afgøres. Konkurrencerne arrangeres af Dansk Kano og Kajak Forbund og Dansprint, og alle er inviteret til at komme forbi og kigge. “Efter et par år i coronaens skygge, som lagde en dæmper på vores muligheder for at udfolde os, er vi endeligt tilbage til normale tilstande, hvilket også betyder at vi er tilbage i Rødovre Centrum, hvilket igen gør det muligt, for interesserede at komme forbi og få et glimt af nogen af de danske stjerneroere.” siger chefdommeren Lau Larsen, fra DKF, som står med ansvaret for arrangementet. Blandt deltagerne kan man følge den danske europamester i kajak-maraton, Mads Brandt Pedersen, som stiller op på 1000 meter distancen. På startlisten finder man også stærke roere som Philip Knudsen, Philip Bryde, Magnus Sibbersen, Pernille Knudsen, Katrine Jensen, Sara Milthers og Bolette Nyvang Iversen, som alle skal ro op til deres bedste, hvis de skal komme hjem med medaljer. Der roes om DM i alle ungdomsrækker, seniorrækkerne og masters, og der startes ud kl. 8.45 med U16 drengenes 1000 meterløb. Herefter følger løbene i en perlerække indtil kl. 15.45, hvor de sidste danmarksmestre skal findes i mix stafet. Har du ikke mulighed for at møde op, og se mesterskaberne live, kan du følge med på vores streamingkanal. Vil du følge med i tiderne, kan du gøre det her. Har du fået blod på tanden, men glemt at tilmelde dig, er det stadig muligt at eftertilmelde sig i de rækker, hvor der ikke er fyldt op. Du kan se løbs og startlister her. Eftertilmeldinger skal ske til arrangør Lau Larsen. DM i ErgometerRoning arrangeres i samarbejde med Dansprint.