Opsamling på OL kvalifikation og World Cup

Samlet set tager det danske landshold fra European Qualifier, med en kvoteplads til OL, vundet af Rene Holten Poulsen og en World Cup, med en lang række stærke danske præstationer 2 medaljer til Emma Aastrand Jørgensen & Frederikke Hauge Matthiesen (K2) og Thorbjørn Rask (K1) samt præstationer, der skal læres og optimeres ud fra. Der har været et stærkt setup, med støtte fra Team Danmark, indenfor behandling og Biomekanik, og så har vi været suværent støtte af Martin Christensen og Lars Starck, der har været stærk social lim, der har fået holdet til at hænge rigtig godt sammen. Vi ser frem til nogle gode ugers træning, inden Bagsværd Regatta. Med OL som sæsonen store mål og fokus. Tak for støtten, på på lægterne, foran computer/tlf skærmene, og via de sociale medier. Det kan mærkes.   Herunder er opsamlingen på de enkelte dage. Dag 1 European Olympic Qualifier Update fra European Qualifier – k2 500m Kl 10.14 startede Gustav Bock og Rasmus Knudsen på bane 2, i 3. heat, ved European Qualifier. De havde den italienske båd på venstre side på bane 1, og den stærke lettiske båd på højre side, på bane 3. Gustav og Rasmus fulgte deres plan. Ved 350-400 m var det deres vurdering, at de skulle spare krafterne til semifinalen. De skulle vinde indledende for at gå direkte i finalen. Begge roere var opsatte på at gøre deres absolut bedste, for at gå hele vejen. Men desværre var der ikke den forventede energi i tanken og de måtte skuffende komme over stregen som nr. 5. Dermed fik de ikke plads i finalen. I finalen blev det Polen, som kom først over stregen og dermed fik de 2 kvotepladser til Paris. I morgen venter Herre K1 1000 meter, hvor Rene Holten Poulsen skal kæmpe med om 2 kvotepladser til Paris (nr 1 og 2 i finalen). Det ser vi frem til, hvor vi håber og tror på at Rene kan gøre det. Dag 2 European Olympic Qualifier René Holten Poulsen sikrede Danmark en OL-billet. I et tæt og utroligt spændende løb, kom Rene over stregen som nr 2 i K1 1000 meter ved European Qualifier. Stort, stort tillykke til Rene. Som har kæmpet hårdt og for egen hånd har opnået sit store mål, med hjælp fra gode sponsorer. Dag 1 World Cup Dagen startede med Dame K4 500 m indledende, hvor Julie B Olsen, Sara Milthers, Katrine Jensen og Anna F. Hansen var 2/10 sek fra at gå direkte i finalen, efter den Australske OL K4’er. Få timer senere roede de semi-finale, hvor de kom over stregen som nummer 5. De tre første kom videre til finalen. En virkelig solid og stærk præstation af K4’eren. Danmark havde 2 Herre K4 500 m med i indledende. I første heat sad Gustav Bock, Philip Bryde, Christian Farstad og Rasmus Knudsen, sammen og skulle forsøge at skabe en solid overraskelse, hvis de skulle gå videre til semi-finalen. De fulgte deres plan, og dataen viste efterfølgende, at den var eksekveret efter hensigten. Desværre var de øvrige både stærkere og de fire herrer kom ikke videre. Den anden Herre K4, med Victor G. Aasmul, Lasse Bro Madsen, Morten Graversen og Magnus Sibbersen, var med i det andet indledende heat. De kom over stregen på en 3. plads og sikrede sig direkte adgang til morgens finalen på 500 meter distancen, som går klokken 10.11. Tilbagemeldingen fra de fire herre er, at der er flere ting, der skal forberedes, og de er meget tilfredse med præstationen. De glæder sig og ser frem til finalen i morgen. Tidlig eftermiddag roede Emma A. Jørgensen og Frederikke H. Matthiesen indledende på K2 500 meter, hvor de kom først over stregen. Tidlig aften roede de semifinale, hvor en top 3 placering ville give adgang til finalen. Emma og Frederikke blev 3’er og skal ro finale i morgen klokken 14.20. Det var et hårdt løb, på den rigtige måde og begge atleter ser frem til finalen i morgen. Rene H. Poulsen og Thorbjørn Rask roede indledende på K1 500 meter og de gik begge videre til semifinalen. Den blev roet kort efter Emma og Frederikkes K2 500 meter semifinale. Rene kom ind på en 6. plads og skal ro B-finale i morgen (13.30), mens Thorbjørn blev 2’er i sit heat, og skal ro A-finale i morgen (14.27). Klokken 15.15 og 15.21 roede først Gustav Bock og Rasmus Knudsen indledende på K2 500 meter og efterfølgende var det Philip Bryde og Christian Farstad som var i ilden. Desværre lykkedes det ikke for bådene at komme videre til semifinalen. En time senere var Bolette Iversen og Katrine H. Jensen klar på start-stregen i hvert deres indledende på K1 200 meter. Begge atleter kom sikkert videre til semifinalen, der blev roet som de sidste discipliner her til aften. Bolette blev 3’er og gik videre til A-finalen i morgen, mens Katrine blev 6’er i sin semifinale og går videre til B-finalen i morgen. Dag 2 World Cup Lørdag startede med finale på 500 meter i 4 kajakken, med Victor Gairy Aasmul, Lasse Bro Madsen, Morten Graversen og Magnus Sibbersen. I et meget tæt løb, blev de fire herre nummer 8. Det var ikke det løb de havde håbet på, men det er tydeligt hvor tiden skal hentes for at de kan være med og kæmpe om de øverste placeringer. Nu fortsætter arbejdet mod OL. Katrine Jensen roede efter middag B finale, og opnåede en flot 3. plads, med blot en anden U23 roer foran sig. Der blev tanket selvtillid til resten af konkurrencesæsonen. Emma A. Jørgensen og Frederikke H. Matthiesen vandt sølv på den olympiske distance 500 meter i to’er kajak. Dette er særligt imponerende, da Emma stod over Copenhagen Spring Regatta for 3 uger siden, og parret ikke har haft mange minutter i race tempo. Efter løbet besluttede staben, sammen med Emma, at der skulle fokuseres på præstationerne i Paris til August, da der har været en let ømhed under konkurrencerne her i Ungarn. Derfor roede Emma ikke 500 meter ener kajak,…