Udtagelse til U18- og U23 Verdensmesterskaber sprint 2024

Dansk Kano og Kajak Forbund har udtaget U18- og U23 landshold til deltagelse i U18- og U23 Verdensmesterskaber sprint 2024. Et hold på 22 atleter er udtaget til deltagelse i samlet 27 stk. discipliner. For for første gang nogensinde deltager Dansk Kano og Kajak Forbund ved et U18- og U23 VM sprint i både Herre og Dame kajak og i Herre og Dame kano. Holdet består bl.a. af de nykårede U23 Europamestre Valdemar Jørgensen og Katrine Jensen, der skal forsøge at gentage succesen fra U18- og U23 Europamesterskaberne, hvor begge vandt guld.  U18- og U23 Verdensmesterskaber sprint 2024 finder sted i Plovdiv i Bulgarien i dagene den 17. – 21. juli.  LINK til udtagelsen