Dansk Kano og Kajak Forbund støtter Ukraine: Indsamling af kajakker og udstyr er i gang

Krigen i Ukraine har ramt den ukrainske vandsportsverden hårdt. Flere klubber har fået deres forenings- og bådehuse ødelagt, og store mængder udstyr er gået tabt, eller er nu utilgængeligt i specifikke områder. DKF bakker nu op om en international indsats for at hjælpe vores ukrainske kolleger tilbage på vandet.  International Canoe Federation (ICF) og European Canoe Association (ECA) har lanceret en appel til nationale forbund om at støtte Ukraine med doneret udstyr. På opfordring herfra har DKF Masters sat gang i en indsamling af brugte kajakker, kanoer og pagajer, til gavn for ukrainske klubber og atleter. Målet: Vi arbejder på at indsamle: 2 x 50 kajakker og kanoer, herunder havkajakker, turkajakker og sprintkajakker Pagajer og andet nødvendigt udstyr 2 x 10.000 euro i økonomisk støtte    Den første leverance planlægges i forbindelse med VM i Maraton i september 2025 i Győr, Ungarn.  Sådan kan I hjælpe: Har du, eller din klub, en kajak, kano eller pagaj, der ikke længere bliver brugt, og som kan få nyt liv i Ukraine? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Giv besked til en af følgende koordinatorer: Finn Larsen Mail: finn.l.kajak@gmail.com Tlf. 22 46 11 55  Susan Lutzner Mail: susan@lutzner.dk Casper Stoubæk Mail: casperstoubæk@gmail.com Tlf. 22 32 79 20 (ml. 19-21) Med ødelagte faciliteter og mistet udstyr er unge ukrainske atleters muligheder for at træne og konkurrere stærkt begrænsede. Din donation kan give børn og unge mulighed for at fortsætte deres træning.  Alt udstyr, der doneres, afhentes og opbevares i bådhal indtil afsendelse. Vi sørger for, at alle, der bidrager, nævnes på vores kanaler, og i forbindelse med den officielle overdragelse til Ukraine.  Transport og logistik koordineres centralt, så din klub har ingen ekstra udgifter.  Tak for støtten.