DIF & DGI: Nye skærmanbefalinger – sådan styrker vi nærvær og fællesskab i foreningerne
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI har offentliggjort “Anbefalinger til brug af smartphones og skærme i idrætsforeninger”. Formålet er at hjælpe klubber med at skabe trygge, nærværende og inkluderende fællesskaber – og minimere de digitale forstyrrelser, som kan komme til at stå i vejen for idrætsfællesskab og trivsel. Hvorfor en udmelding om skærmbrug? Danmark er blandt de mest digitaliserede lande i verden, og det betyder, at smartphones og skærme fylder meget i hverdagen – også i fritidslivet. Idrætsforeninger har en særlig rolle: De fysiske rammer og fællesskaber giver mulighed for at styrke nærvær, samvær og udvikling, men det kræver opmærksomhed på, hvordan og hvornår digitale medier bruges. DIF og DGI vil via anbefalingerne støtte foreningerne i at træffe bevidste valg – så skærmbrug sker med omtanke og med formål. Hvem henvender anbefalingerne sig til? Anbefalingerne er rettet mod: Foreningsledere og bestyrelser Trænere og instruktører Forældre Udøvere (børn, unge og voksne) De vigtigste pointer for klubber og foreninger: Skab klare rammer: Lav en fælles politik for skærmbrug, så både ledere, trænere, forældre og udøvere ved, hvad der gælder. Omklædningsrum = skærmfri zone: Beskyt privatliv og fællesskab ved at holde telefoner ude af omklædningsrummene. Brug skærme med formål: Skærme kan være gode redskaber (fx videoanalyse), men bør kun bruges, når det giver idrætsfaglig mening. Vær gode rollemodeller: Trænere og forældre sætter tonen – vis, at fællesskab og nærvær kommer før skærm. Styrk det analoge fællesskab: Idrætten er et frirum fra digitale krav. Brug tiden sammen til at skabe relationer i virkeligheden. Vil du se alle anbefalinger og konkrete forslag, kan du hente hele folderen her: Powered By EmbedPress


