Copenhagen Spring Regatta 2026 står for døren

Snart lyder startskuddet til sprint sæsonen 2026. Den første af sæsonens konkurrencer er Copenhagen Spring Regatta den 24.-26. april. Første start fredag den 24. er kl. 12.00, lørdag og søndag er første start kl. 8.00. Med +300 tilmeldte deltagere, 55 klubber fra hele Norden samt udskrevne løb for U16, U18 og Senior + Paraløb er der lagt op til en begivenhedsrig weekend. Arrangørerne forventer, hvis alt går efter planen og vejret arter sig, at slutte søndag ca. kl. 15.30.  Eventet bliver muliggjort af mere end 60 frivillige, som har forberedt stævnet, og som udfører en lang række forskellige opgaver fredag til søndag. Der skal lyde en stor tak til alle de frivillige. Tidsprogram kan ses på Racemanager.dk og det er  ikke nødvendigt at logge ind for at se resultater. Du har nu mulighed for at downloade Racemanager APP’en på din telefon via dette link: https://racemanager.dk/?install_app=1 Vejledning til APP’en findes her