Danmark hentede to medaljer hjem fra World Cup – Montreal, Canada 2026

9.-12. juli 2026 | Montreal, Canada Det danske hold var de seneste til at forlade det historiske Olympic Basin i Parc Jean-Drapeau efter fire dages intens konkurrence ved ICF Canoe Sprint World Cup III i Montreal. Resultatet: to medaljer og en lang række finalepladser fordelt på tværs af bådklasser og distancer. Sølv og bronze hjem fra Canada Den store individuelle præstation stod Mads Brandt Pedersen fra Silkeborg Kajakklub for. Han er netop kom hjem med guld fra EM i Maraton i Pitesti, roede direkte videre i den gode form og hentede en sølvmedalje i K1 Herre 5000 m. Frederikke Hauge Mørcke supplerede i damerækken med en bronzemedalje i K1 Dame 200 m efter en stærk A-finale i en disciplin, der på kvindernes side er tæt besat i verdenstoppen. Finalepladser i en bred flok Thorbjørn Rask endte på en 4. plads i A-finalen i K1 Herre 1000 m, et godt stykke inde i verdensfeltet og tæt på podiet. I K1 Herre 500 m nåede Rasmus Knudsen og Thorbjørn Rask begge C-finalen, og Rasmus Knudsen vandt C-finalen. K4 Herre-båden med Gustav Bock, Victor Gairy Aasmul, Morten Graversen og Simon Schuldt Hein sluttede som nr. 7 i A-finalen i K4 Herre 500 m. I K2 Herre 500 m nåede Schuldt Hein og Graversen A-finalen, mens Bock og Aasmul endte som nr. 7 i B-finalen. I damerækken nåede Frederikke Hauge Mørcke og Sara Milthers A-finalen i K2 Dame 500 m med en 9. plads, mens K4 Dame-båden med Pernille Knudsen, Sara Milthers, Katrine Jensen og Bolette Iversen sluttede som nr. 4 i B-finalen. De samlede resultater Disciplin Atlet(er) Resultat K1 Herre 5000 m Mads Brandt Pedersen 2. plads K1 Dame 200 m Frederikke Hauge Mørcke A-Finale: 3. plads K1 Dame 200 m Katrine Jensen A-Finale: 6. plads K1 Herre 1000 m Thorbjørn Rask A-Finale: 4. plads K4 Herre 500 m Gustav Bock, Victor Gairy Aasmul, Morten Graversen & Simon Schuldt Hein A-Finale: 7. plads K2 Dame 500 m Frederikke Hauge Mørcke & Sara Milthers A-Finale: 9. plads K2 Herre 500 m Simon Schuldt Hein & Morten Graversen A-Finale: 9. plads K4 Dame 500 m Pernille Knudsen, Sara Milthers, Katrine Jensen & Bolette Iversen B-Finale: 4. plads K2 Herre 500 m Gustav Bock & Victor Gairy Aasmul B-Finale: 7. plads K1 Herre 500 m Rasmus Knudsen C-Finale: 1. plads K1 Herre 1000 m Rasmus Knudsen C-Finale: 6. plads K1 Herre 500 m Thorbjørn Rask C-Finale: DNS K1 Herre 5000 m Thorbjørn Rask DNS K1 Dame 500 m Pernille Knudsen Heat: 7. plads

Danmark er klar til World Cup i Montreal, Canada – 9.-12. juli

9.-12. juli 2026 | Montreal, Canada Blækket er næsten tørt på guldmedaljen fra Montemor – og allerede nu pakker holdet igen. Torsdag den 9. juli går startskuddet til ICF Canoe Sprint World Cup i Montreal, Canada, og Danmark stiller med et ambitiøst hold på 12 atleter. Scenen er det historiske Olympic Basin i Parc Jean-Drapeau – samme sted der dannede rammen om konkurrencerne under OL i Montreal 1976. Et udpluk af hvad vi kan se frem til: K1 Damer 200m – Frederikke Hauge Mørcke møder bl.a. Kinas Mengdie Yin og Frankrigs Pauline Freslon i sit heat. Et stærkt felt, der viser at 200-meteren er tæt i verdenstoppen. K2 Damer 500m – Frederikke Mørcke og Sara Milthers møder i samme heat Belgiens Hermien Peters og Lize Broekx – to af Europas absolut stærkeste i sprint. Det bliver en vigtig målestok for det danske makkerpar. K4 Herrer 500m – Bock, Aasmul, Graversen og Hein er i heat med bl.a. Spanien, Kina og Tyskland – tre nationer der altid leverer i K4. Her handler det om at ro sig til semifinalen, med så god en placering som overhovedet muligt . K1 Herrer 1000m – Thorbjørn Rask er i et overskueligt heat med Schweiz, Argentina og Portugal. En god mulighed for at sætte scenen for semifinalen. Se det danske hold her Damernes program: K4 Damer 500m (torsdag): Pernille Knudsen / Sara Milthers / Katrine Jensen / Bolette Iversen K1 Damer 500m (torsdag): Pernille Knudsen K1 Damer 200m (fredag): Frederikke Mørcke + Katrine Jensen K2 Damer 500m (fredag): Frederikke Mørcke / Sara Milthers Herrernes program: K4 Herrer 500m (torsdag): Gustav Bock / Morten Graversen / Victor Gairy Aasmul / Simon Schuldt Hein K2 Herrer 500m (fredag): Simon Schuldt Hein / Morten Graversen + Gustav Bock/ Victor Gairy Aasmul K1 Herrer 1000m (torsdag): Rasmus Knudsen + Thorbjørn Rask K1 Herrer 500m (fredag): Rasmus Knudsen + Thorbjørn Rask K1 Herrer 5000m (søndag): Mads Brandt Pedersen + Thorbjørn Rask Program og resultater Streaming Vi ønsker alle udtagne atleter og trænere held og lykke i Montemor! Med venlig hilsen Torben Koue Sportschef, Dansk Kano og Kajak Forbund

Opdatering af bekendtgørelsen om besætningsfastsættelse for mindre fartøjer

Der er udstedt en bekendtgørelse, som fastsætter krav til instruktører, der i erhvervsmæssig sammenhæng forestår sejlads med mindre fartøjer herunder joller, kanoer, kajakker, paddle- og surfboard. Bekendtgørelsen kan måske få betydning for visse aktiviteter hvor I ror. Bekendtgørelsen vedrører ikke de sædvanlige medlemsbårne aktiviteter, men aktiviteter af erhvervsmæssig karakter, som forbund og klubber potentielt har som indtægtsgivende aktivitet ved siden af de organisatoriske aktiviteter. Der fastsættes i bekendtgørelsen en række krav til instruktørens uddannelsesniveau mm. Læs bekendtgørelsen

Danmark hentede seks medaljer hjem fra EM i Maraton – Pitesti, Rumænien 2026

21.-28. juni 2026 | Pitesti, Rumænien Det danske hold tog afsted til Pitesti med høje forventninger, og leverede. Ved EM i Maraton i Pitesti, Rumænien roede danskerne sig til 6 medaljer i løbet af ugen.  Med fire guldmedaljer og en bronzemedalje satte danskerne endnu en gang et stort aftryk ved EM maraton. De danske roere leverede stærkt på tværs af både ungdoms- og seniorrækkerne og hentede flere flotte placeringer gennem hele mesterskabet. Danskerne leverede Karen Stoubæk Andersen roede sig til danskernes første guldmedalje i U18 Short Track. Hun fulgte senere op med endnu et EM-guld i K2 sammen med Frida Hinge, mens Sophie Hansen sikrede en flot bronzemedalje i U23 K1. Mads Brandt Pedersen fra Silkeborg Kajakklub stillede op i K1 Maraton, Short Track og K2. Han leverede et imponerende mesterskab med guld i både K1 Short Track og K1 Maraton, mens han sammen med Philip Knudsen blev nummer seks i K2. Philip Knudsen bidrog desuden med en bronzemedalje i seniorernes K1 Maraton, mens Pernille Hostrup var tæt på medaljerne med en stærk fjerdeplads i K1. Samlet set viste det danske hold stor bredde med medaljer på tværs af aldersklasser og discipliner. Fra Ponte de Lima til Pitesti Ved EM i Ponte de Lima i 2025 hentede det danske hold fire medaljer med hjem. Philip Knudsen og Pernille Hostrup vandt begge guld i U23-klassen, og i år markerede de sig begge flot i deres første år blandt seniorerne De samlede resultater   25/6 K1 Dame U18 – Short Track Karen Stoubæk Andersen 1. plads 25/6 K1 Dame U18 – Short Track Frida Hinge 8. plads 25/6 K1 Dame – Short Track Pernille Hostrup 8. plads 25/6 K1 Herre – Short Track Mads Brandt Pedersen 1. plads 25/6 K1 Herre – Short Track Philip Knudsen 8. plads 26/6 K1 Dame U18 Karen Stoubæk Andersen 6. plads 26/6 K1 Dame U23 Sophie Hansen 3. plads 26/6 K1 Dame U23 Sara Andersen 10. plads  26/6 K1 Herre U23 Palle Odgaard Jakobsen Udgik (DNF) 27/6 K2 Dame U18 Karen Stoubæk Andersen Frida Hinge 1. plads 27/6 K1 Dame Pernille Hostrup 4. plads  27/6 K1 Herre Mads Brandt Pedersen 1. plads  27/6 K1 Herre Philip Knudsen 3. plads  28/6 K2 Dame Sophie Hansen Pernille Hostrup 5. plads  28/6 K2 Herre Mads Brandt Pedersen Philip Knudsen 6. plads  28/6 K2 Herre Søren Maretti Jonathan Hansen 10. plads