DM i kano- og kajaksprint afvikles i Silkeborg 4.-6. september
Fra fredag den 4. til søndag den 6. september kæmper nogle af Danmarks bedste kano- og kajakroere om DM-medaljerne på Silkeborg Langsø, når Dansk Kano og Kajak Forbund og Silkeborg Kajakklub sammen er værter for årets sprint-mesterskaber. Tilmeldingsfristen er passeret, men alle er velkomne til at komme forbi og heppe, det er gratis at kigge med. Foreløbigt program Første start ventes alle tre dage omkring kl. 08.00. Fredag 4. september: Indledende heat på 1000 m og 200 m om formiddagen, 500 m og enkelte finaler om eftermiddagen. Lørdag 5. september: Semifinaler på 1000 m og 200 m om formiddagen. Fra middag er der finaler på 1000 m, 200 m og 2500 m. Søndag 6. september: Semifinaler på 500 m om formiddagen, finaler på 500 m og 5000 m om eftermiddagen. Ekstra på programmet lørdag og søndag Lørdag sendes flere af finalerne, heriblandt 1000 m og 200 m, direkte på TV via SportLive. Søndag markerer Silkeborg samtidig, at der nu er ét år til VM i kano- og kajakmaraton 2027, som byen skal være vært for. Nedtællingen skydes officielt i gang i frokostpausen. Praktisk info Sted: Silkeborg Langsø, ved Søsportens Hus, Åhave Allé 9A, 8600 Silkeborg. Parkering: Ved Svømmecenter Nordvest og langs vejene i området, vis hensyn til beboere og indkørsler. Mad og drikke: Der er salgsvogn på pladsen hele weekenden. For børnene: Skattejagt på stævnepladsen hele weekenden. Spørgsmål Om løbsafvikling: Louise Jørgensen, LJO@kano-kajak.dk. Øvrige spørgsmål: Lars Damgaard, 2191 3624 eller lrsdmgrd88@gmail.com. Find alle detaljer, opdateret program og resultater på Silkeborg Kajakklubs hjemmeside. Læs meget mere om DM i sprint 2026




