To nye ansigter i DKF, der skal hjælpe klubberne med uddannelse og børn og unge
DKF har fået to nye konsulenter. Amalie Holmberg Jørgensen blandt andet være med til at udvikle forbundets uddannelser, og Mathilde Hyttel skal i et vikariat være med til at styrke klubbernes arbejde med børn og unge. Udviklingskonsulent med fokus på uddannelse Amalie kommer fra DGI Storkøbenhavn, hvor hun både har undervist og været projektleder for friluftsforeninger, blandt andet kano- og kajakklubber. Hun er uddannet inden for idræt og friluftsliv og har arbejdet tæt sammen med frivillige, instruktører og ildsjæle ude i klubberne. “Jeg bringer erfaringer med fra både underviser-tørdragten og udviklingsuniformen,” siger Amalie. I DKF skal hun arbejde med at gøre forbundets uddannelser mere tilgængelige og mere brugte. “Jeg glæder mig til at videreudvikle både tilgængeligheden og brugen af vores uddannelser, så endnu flere får adgang til gode og sikre oplevelser på vandet. Jeg ser frem til at møde flere af jer, der giver liv til uddannelserne ude i klubberne, og sammen sikre relevante og inspirerende udviklingsmuligheder for både nuværende og kommende medlemmer, instruktører og trænere.” B&U-konsulent Mathilde er ansat som B&U-konsulent i et vikariat. Hun skal blandt andet arbejde med skolepadling og hjælpe klubberne med at udvikle og styrke deres børne- og ungeafdelinger. Hun er uddannet i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet. I sin seneste stilling arbejdede hun i projektet Fremtidens idræt for børn og unge, hvor hun var børne- og ungeansvarlig i to spydspidsforeninger og arbejdede med at rekruttere og fastholde børn og unge. “Det har givet mig mange gode erfaringer og indsigter, som jeg glæder mig til at bringe med videre i DKF,” siger Mathilde. “Jeg ser frem til at samarbejde med klubberne om at skabe gode rammer og attraktive tilbud, der giver flere børn lyst til at blive en del af foreningslivet.” Sådan kontakter du dem Har din klub spørgsmål om uddannelser, instruktører eller trænere, så kontakt Amalie på aho@kano-kajak.dk. Arbejder I med børn og unge eller er I nysgerrige på skolepadling, så kontakt Mathilde på mhy@kano-kajak.dk. Velkommen til jer begge!


