Danmark er klar til World Cup i Montreal, Canada – 9.-12. juli

9.-12. juli 2026 | Montreal, Canada Blækket er næsten tørt på guldmedaljen fra Montemor – og allerede nu pakker holdet igen. Torsdag den 9. juli går startskuddet til ICF Canoe Sprint World Cup i Montreal, Canada, og Danmark stiller med et ambitiøst hold på 12 atleter. Scenen er det historiske Olympic Basin i Parc Jean-Drapeau – samme sted der dannede rammen om konkurrencerne under OL i Montreal 1976. Et udpluk af hvad vi kan se frem til: K1 Damer 200m – Frederikke Hauge Mørcke møder bl.a. Kinas Mengdie Yin og Frankrigs Pauline Freslon i sit heat. Et stærkt felt, der viser at 200-meteren er tæt i verdenstoppen. K2 Damer 500m – Frederikke Mørcke og Sara Milthers møder i samme heat Belgiens Hermien Peters og Lize Broekx – to af Europas absolut stærkeste i sprint. Det bliver en vigtig målestok for det danske makkerpar. K4 Herrer 500m – Bock, Aasmul, Graversen og Hein er i heat med bl.a. Spanien, Kina og Tyskland – tre nationer der altid leverer i K4. Her handler det om at ro sig til semifinalen, med så god en placering som overhovedet muligt . K1 Herrer 1000m – Thorbjørn Rask er i et overskueligt heat med Schweiz, Argentina og Portugal. En god mulighed for at sætte scenen for semifinalen. Se det danske hold her Damernes program: K4 Damer 500m (torsdag): Pernille Knudsen / Sara Milthers / Katrine Jensen / Bolette Iversen K1 Damer 500m (torsdag): Pernille Knudsen K1 Damer 200m (fredag): Frederikke Mørcke + Katrine Jensen K2 Damer 500m (fredag): Frederikke Mørcke / Sara Milthers Herrernes program: K4 Herrer 500m (torsdag): Gustav Bock / Morten Graversen / Victor Gairy Aasmul / Simon Schuldt Hein K2 Herrer 500m (fredag): Simon Schuldt Hein / Morten Graversen + Gustav Bock/ Victor Gairy Aasmul K1 Herrer 1000m (torsdag): Rasmus Knudsen + Thorbjørn Rask K1 Herrer 500m (fredag): Rasmus Knudsen + Thorbjørn Rask K1 Herrer 5000m (søndag): Mads Brandt Pedersen + Thorbjørn Rask Program og resultater Streaming Vi ønsker alle udtagne atleter og trænere held og lykke i Montemor! Med venlig hilsen Torben Koue Sportschef, Dansk Kano og Kajak Forbund

Danmark hentede seks medaljer hjem fra EM i Maraton – Pitesti, Rumænien 2026

21.-28. juni 2026 | Pitesti, Rumænien Det danske hold tog afsted til Pitesti med høje forventninger, og leverede. Ved EM i Maraton i Pitesti, Rumænien roede danskerne sig til 6 medaljer i løbet af ugen.  Med fire guldmedaljer og en bronzemedalje satte danskerne endnu en gang et stort aftryk ved EM maraton. De danske roere leverede stærkt på tværs af både ungdoms- og seniorrækkerne og hentede flere flotte placeringer gennem hele mesterskabet. Danskerne leverede Karen Stoubæk Andersen roede sig til danskernes første guldmedalje i U18 Short Track. Hun fulgte senere op med endnu et EM-guld i K2 sammen med Frida Hinge, mens Sophie Hansen sikrede en flot bronzemedalje i U23 K1. Mads Brandt Pedersen fra Silkeborg Kajakklub stillede op i K1 Maraton, Short Track og K2. Han leverede et imponerende mesterskab med guld i både K1 Short Track og K1 Maraton, mens han sammen med Philip Knudsen blev nummer seks i K2. Philip Knudsen bidrog desuden med en bronzemedalje i seniorernes K1 Maraton, mens Pernille Hostrup var tæt på medaljerne med en stærk fjerdeplads i K1. Samlet set viste det danske hold stor bredde med medaljer på tværs af aldersklasser og discipliner. Fra Ponte de Lima til Pitesti Ved EM i Ponte de Lima i 2025 hentede det danske hold fire medaljer med hjem. Philip Knudsen og Pernille Hostrup vandt begge guld i U23-klassen, og i år markerede de sig begge flot i deres første år blandt seniorerne De samlede resultater   25/6 K1 Dame U18 – Short Track Karen Stoubæk Andersen 1. plads 25/6 K1 Dame U18 – Short Track Frida Hinge 8. plads 25/6 K1 Dame – Short Track Pernille Hostrup 8. plads 25/6 K1 Herre – Short Track Mads Brandt Pedersen 1. plads 25/6 K1 Herre – Short Track Philip Knudsen 8. plads 26/6 K1 Dame U18 Karen Stoubæk Andersen 6. plads 26/6 K1 Dame U23 Sophie Hansen 3. plads 26/6 K1 Dame U23 Sara Andersen 10. plads  26/6 K1 Herre U23 Palle Odgaard Jakobsen Udgik (DNF) 27/6 K2 Dame U18 Karen Stoubæk Andersen Frida Hinge 1. plads 27/6 K1 Dame Pernille Hostrup 4. plads  27/6 K1 Herre Mads Brandt Pedersen 1. plads  27/6 K1 Herre Philip Knudsen 3. plads  28/6 K2 Dame Sophie Hansen Pernille Hostrup 5. plads  28/6 K2 Herre Mads Brandt Pedersen Philip Knudsen 6. plads  28/6 K2 Herre Søren Maretti Jonathan Hansen 10. plads   

Danskere i aktion til EM i Maraton – Pitesti, Rumænien 2026

21.-28. juni 2026 Denne uge samles Europas bedste maratonroere i Pitesti, Rumænien, når Paddle Europe Maraton EM løber af stablen. Danmark stiller med et samlet hold på tværs af senior U23, U18 og Masters, og forventningerne er høje – ikke mindst i lyset af sidste års stærke resultater i Portugal. Fra Ponte de Lima til Pitesti Ved EM i Ponte de Lima i 2025 hentede de danske roere fire medaljer med hjem. Philip Knudsen og Pernille Hostrup vandt begge guld i U23-klassen, og i år er de begge rykket op i en stærk seniorrække.  Verdenseliten i front Mads Brandt Pedersen fra Silkeborg Kajakklub er også med til EM, og har det seneste år domineret sin disciplin på internationalt niveau. I 2025 vandt han VM-guld i maraton, VM-guld på 5000 meter ved sprint-VM i Milano og World Games-guld x2. Senest vandt han K1 5000 meter ved World Cup i Brandenburg i Maj med næsten 31 sekunders forspring til sølvvinderen. Han stiller op i K1 Maraton og Short Track samt i K2 sammen med Philip Knudsen. Pernille Hostrup fra Vallensbæk Kano- og Kajak Club, der foruden U23-guldet fra Ponte de Lima også bærer en bronzemedalje i short track senior med sig, er klar i K1 Maraton og Short Track. Bag dem følger et dansk hold repræsenteret i både K1, K2, U23 og U18 – både på herre- og damesiden. Se det fulde overblik over holdet og de danske både her.  Masters er allerede på vandet Masters-klassen konkurrerer fra den 21.-23. juni, så de er allerede i gang på vandet. Vil du følge med i deres resultater, finder du løbende opdateringer på program- og resultatsiden.  Program og resultater Information om streaming følger. Program og resultater

Danmark til EM i Montemor – første EM-titel på spil

11.-14. juni 2026 | Montemor-o-Velho, Portugal To World Cups er i bagagen. Nu venter sæsonens første titelkamp. Truppen er ankommet til Montemor-o-Velho, og konkurrencerne begynder torsdag. Det er Europamesterskaberne, samtidig med resultaterne tæller direkte ind i LA28-kvalifikationssystemet. Hvert løb fra nu og frem mod VM i Poznań i august er med til at tegne billedet af, hvem der ender på de afgørende pladser. Inden det fortsætter i 2027. Szeged og Brandenburg gav os momentum. Mads Brandt Pedersens guld, Frederikke Hauge Mørckes sølv, Thorbjørn Rasks to A-finaler og K4 Dames fremskridt fra semifinale til A-finaleplads – det er et godt fundament at stå på. Men EM er et andet stævne. Her er det udelukkende europæiske nationer og feltet er komprimeret. Banen og konteksten Montemor-o-Velho er et af Europas mest traditionsrige kajak- og kanoanlæg. High Performance Centre har gennem årtier dannet ramme om store internationale begivenheder og er en bane, mange af vores atleter kender godt fra tidligere stævner. Dette EM er desuden historisk, da det for første gang inkluderer Masters-roere som en officiel del af mesterskaberne under Paddle Europe-banneret. Programmet – fire dage med stigende intensitet Stævnet er struktureret over fire konkurrencedage: Torsdag 11. juni – Heats for alle discipliner Fredag 12. juni – Semifinaler Lørdag–søndag 13.–14. juni – Finaler Se hele holdet og de danske både her Danske heats – torsdag Tid Disciplin Atlet(er) Bane 09:14 K1 Herre 1000m Thorbjørn Rask 6 10:19 C1 Herre 200m Kristoffer Ravn Neve 7 10:29 K1 Dame 200m Frederikke Hauge Mørcke 1 10:34 K1 Dame 200m Rasmus Brandstrup Knudsen 7 11:50 K4 Herre 500m Gustav Bock, Victor Gairy Aasmul, Morten Graversen, Simon Schuldt Hein 6 12:00 K4 Dame 500m Pernille Brandstrup Knudsen, Sara Corfixsen Milthers, Katrine Hladka Jensen, Bolette Nyvang Iversen 6 16:25 K1 Dame 500m Pernille Kuijers Hostrup 7 16:40 K1 Herre 500m Thorbjørn Rask 4 17:55 C2 Herre 500m Kristoffer Ravn Neve / William Anker Scales 7 18:20 K2 Dame 500m Frederikke Hauge Mørcke / Sara Corfixsen Milthers 6 18:25 K2 Herre 500m Simon Schuldt Hein / Morten Graversen 9 Online program, resultater og streaming Udvalgte highlights Thorbjørn Rask – to distancer, to mål Thorbjørn åbner dagen på K1 Herre 1000 meter kl. 09:14 og vender tilbage på K1 Herre 500 meter kl. 16:40. Efter to A-finaler på 1000 meter i træk og sejren i Final B på 500 meter i Brandenburg rejser han til Portugal med form og selvtillid. Det europæiske felt på 1000 meter tæller bl.a. Balint Kopasz (HUN) og Josef Dostal (CZE). Det er et felt, der kræver præcision fra første tag. Frederikke Hauge Mørcke – sølvet i ryggen Frederikke Hauge Mørcke møder til EM med sølvmedaljen fra Brandenburg frisk i erindringen. Hun åbner på K1 Dame 200 meter torsdag kl. 10:29 og er også i aktion som en del af K2 Dame med Sara Corfixsen Milthers om aftenen. Det europæiske 200 meter-felt er tæt – men hun har vist, at hun hører til i toppen, og det er den fornemmelse, vi håber at se bekræftet igen. K4 Herre – europæisk test af bådens udvikling Den danske K4 Herre med Gustav Bock, Victor Gairy Aasmul, Morten Graversen og Simon Schuldt Hein stiller til start kl. 11:50. De rykker gradvist tættere på de allerbedste i verden, og dette EM er en oplagt mulighed for at teste, hvad båden kan levere i et rent europæisk felt. K4 Dame – fra A-finale i Brandenburg til EM-scenen K4 Dame med Pernille Brandstrup Knudsen, Sara Corfixsen Milthers, Katrine Hladka Jensen og Bolette Nyvang Iversen tog et tydeligt skridt fremad i Brandenburg. Nu venter EM som den næste prøvelse – kl. 12:00, ti minutter efter herrerne. Kanoroerne – C1 og C2 i aktion Kristoffer Ravn Neve åbner for kanoroerne på C1 Herre 200 meter kl. 10:19 og er tilbage om aftenen sammen med William Anker Scales i C2 Herre 500 meter kl. 17:55. Det europæiske kanofelt er stærkt, og begge løb giver mulighed for at vise, hvad der er arbejdet frem mod siden Brandenburg. Praktisk info Program og resultater følges via timetable.europecanoeevents.com. Løbene streames på Paddle Europe YouTube-kanalen. Vi ønsker alle udtagne atleter og trænere held og lykke i Montemor! Med venlig hilsen Torben Koue  Sportschef, Dansk Kano og Kajak Forbund

To nye jobmuligheder

Erfaren kajaktræner søges til velfungerende ungdomsafdeling i Vejle Vi søger trænere, der ikke blot kan ro, men som mestrer formidlingen af sporten. Du skal have fokus på den korrekte tekniske udvikling hos børnene og kunne tilrettelægge træningspas, der både udfordrer de øvede og motiverer de nye. Vi forventer, at du: Har solid erfaring inden for kajaksporten. Har lysten og evnen til at arbejde pædagogisk med børn og unge.  Kan skabe en struktureret træning med fokus på både teknik, sikkerhed og socialt samvær.  Er stabil og har lyst til at blive en aktiv del af klublivet i Vejle. Træningstider og omfang: Træningen finder sted to gange om ugen (mandag og torsdag) Sommerhalvåret: Kl. 17:00 – 19:00 Vinterhalvåret: Kl. 16:30 – 18:00 Udover den faste ugentlige træning ser vi gerne, at du har lyst til at deltage i stævner og klubarrangementer efter aftale, så vi kan støtte de unge, når de skal teste deres evner i konkurrence. Vi tilbyder: En plads i en velfungerende klub med gode faciliteter og en flok lærelystne unge roere, der glæder sig til at komme på vandet. Udover dette er stillingen lønnet.  Er du interesseret? Kontakt Frederikke Grabow Skovning på mail.  frederikkegskovnin@gmail.com eller tlf. +45 27113393 for en uforpligtende snak om rollen. Læs mere om ungdomsholdet på: https://www.vejlekajakklub.dk/ungdomsafdelingen Sundby Kajakklub søger trænerprofil, der kan skabe et inspirerende træningsmiljø for deres unge roere. Powered By EmbedPress