Kap eller Tur?

Fra 2018 har IPP 3 niveauet være adskilt for tur- henholdsvis kap-kajak. Derfor er spørgsmålet: Hvilket egenfærdighedskursus skal man vælge? IPP 3 touring/tur – kan tages i alle turbåde. IPP 3 touring/tur har fokus på turroning i turbåd, og bygger på den internationale standard “Touring Kayak”. Tanken er, at man som turbådsroer kan få en uddannelse der i højere grad giver mulighed for at tage på ture af en eller flere dages varighed – med fokus på sikkerhed, roteknik og navigation. På denne måde bliver overgangen til IPP 4 touring/tur langt nemmere end tidligere, hvor springet kunne opleves som meget stort. Samtidig gør det IPP instruktør 2 niveauet tilgængeligt for de der ikke ønskede at tage IPP 3 med fokus på kaproning. IPP 3 fitness/kap – kan tages i de smalle turbåde og alle kapkajakker. IPP 3 fitness/kap er for dem, der primært bruger hurtige turbåde eller kapkajakker til motion, træning og konkurrence. Her er det som hidtil muligt at tage IPP 3 fitness/kap. Der er tale om det gamle IPP 3 tur/kap niveau i en ganske mildt bearbejdet form. Fokus er på konkurrenceforberedelse, roteknik og hængning. Dette niveau egner sig til de mange (turbåds)motionister i de danske kajakklubber. Ror du handicap i en Escape – så er niveauet nok noget for dig. Uanset om du har IPP 3 fra Surfski, kap/fitness eller turroning giver niveauet er adgang til IPP Instruktør 2 uddannelsen. IPP 3 TUR: for dig der tager på ture i din turkajak IPP 3 KAP/fitness: for dig der træner og dyrker motion i din tur- eller kap-kajak.

Søg om førstehjælpkursus i din klub

DKF og DFfR har i fællesskab fået rigtig mange penge af TrygFonden til at afvikle gratis førstehjælpskurser i danske ro-og kajakklubber. Måske har I allerede hørt det. Ellers kan I læse pressemeddelelsen her. Læs også om det første kursus her. Vil I lægge hus til et førstehjælpskursus med 16 deltagere? I får mulighed for at sende op til 6 klubmedlemmer gratis på kursus. Naboklubber fra roning og kajak skal også tilbydes pladser. Hvornår? I bestemmer selv datoen. Kurset skal afvikles i 2018. Kurset varer 8 timer.   Forplejning I bestemmer selv, om DKF skal løse opgaven med forplejning til de 16 deltagere eller om I selv ønsker at løse den. Både En del af kurset er også, at I skal prøve at lave førstehjælp i bådene. Derfor har vi behov for, at I stiller med både som deltagerne kan øve sig på. Bådene skal ikke på vandet, men klodses op eller ligge på bukke.   Næste skridt Hvis I har mod på opgaven bedes I udfylde denne formular. De klubber der kommer i betragtning i første runde får direkte besked og skal indgå en aftale med DKF om afviklingen af kurset.    Deadline Første ansøgningsrunde slutter den 15/2 hvorefter klubberne vil få besked.