Foskajak

Første foskajakkursus 2026

Vi har i den seneste tid arbejdet målrettet med at udvikle og integrere foskajak som en del af IPP og DKF’s uddannelsessystem. Målet er at skabe en tydelig og kvalitetssikret ramme for undervisning og udvikling inden for disciplinen. https://www.kano-kajak.dk/wp-content/uploads/2026/03/Foskajak-video.mov Foskajak er samtidig en oplagt måde at udvikle sine kompetencer på – også hvis du primært ror havkajak. Træning i strøm, balance og manøvrering styrker dine færdigheder og giver større kontrol og sikkerhed på vandet. Normen for foskajak er nu sendt til godkendelse i DKF’s bestyrelse og forventes behandlet på det kommende bestyrelsesmøde. Hvis godkendelsen falder på plads som forventet, får vi et stærkt fundament at arbejde videre ud fra i både kurser og undervisning. Allerede nu er der mulighed for at komme i gang. I weekenden den 18.-19. april afholder Padlekompagniet et kursus på Mörrumsån i Sverige, hvor du kan stifte bekendtskab med foskajak. Vi forventer, at normen er godkendt inden da, så kurset kan gennemføres som det første officielle IPP-kursus i foskajak. Vi glæder os til at byde endnu en spændende disciplin velkommen i DKF’s uddannelser – og til at se flere komme ud og lege med strøm og bølger. Link til Padlekompagniets kursus på Mörrumsån (Sverige): https://padlekompagniet.dk/ipp-med-padlekompagniet 

EPP core group Milano, Italien 2026

Bestyrelsesmøde i Euro Paddle Pass (EPP)

I sidste uge var uddannelseskonsulent Morten Ib Juul Madsen og direktør Christian Jacobsen til bestyrelsesmøde (core group meeting) i Euro Paddle Pass (EPP). Denne gang blev mødet afholdt i Milano, Italien. Repræsentanter fra otte nationale forbund deltog i to arbejdsdage, der havde fokus på teknisk udvikling, organisatoriske spørgsmål og planlægning for det kommende år.  En stor del af mødet blev brugt på at videreudvikle EPPs tekniske rammeværk, herunder drøftelser af nye discipliner, sikkerhedsrelaterede tilføjelser og tilgange til inklusiv og tilpasset padling.  Gruppen bekræftede også planerne for EPP Benchmark i efteråret 2026, som afholdes i Irland, med Havkajak niveau 3 og Stand Up Paddle (SUP) niveau 3 som bedømmelsesdiscipliner. Ved mødets afslutning blev DKFs egen Morten Ib Juul Madsen genvalgt som sekretær for Euro Paddle Pass, og Christian Jacobsen som formand – tillykke med valget! Læs den fulde artikel på EPPs hjemmeside: EPP Core Group Meeting – Milano, marts 2026 // Morten Ib Juul Madsen, DKF uddannelseskonsulent

Vil du være med til at gøre en forskel for turkajakken?

Tilmeld online infomøde Invitation: Online informationsmøde om udvikling af turkajak- og kapkajak-normen Til alle interesserede -Vil du være med til at gøre en forskel for tur- og kapkajakken? Igennem vores medlemskab i EPP (Euro Paddle Pass), er det lykkedes Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF), at fået tilladelse af  til at kigge nærmere på de fælles europæiske normer for turkajak og kapkajak. Derfor inviterer DKF alle interesserede til at deltage i en arbejdsgruppe, der skal komme med et forslag til en opdateret beskrivelse af tur- og kapkajak i EPP – og dermed også i IPP. Baggrunden er, at flere har peget på, at den nuværende IPP-norm for tur- og kapkajak ikke længere afspejler den måde, vi i Danmark bruger turkajakken på. I dag er havkajakken ofte det naturlige valg til længere ture med oppakning, mens turkajakken i højere grad bruges til motion, teknik og træning. Dermed er der elementer i de nuværende normer – som fx kort og kompas – der ikke længere er lige så relevante i turkajak-sammenhæng. Formålet er, at DKF – med input fra jer – kan fremlægge et konkret forslag til en ny fælles europæisk norm på EPP Core Group-mødet i marts 2026. Den vil senere få direkte betydning for den danske IPP-norm. Vil du være med til at præge, hvordan tur- og kapkajakken beskrives i fremtidens normer? Så er det nu, du har muligheden! Informationsmøde (online) Dato: Onsdag den 5. november 2025 Tid: Kl. 20.00–21.00 Agenda: Agenda – Online informationsmøde om udvikling af turkajak-normen Tilmeld dig infomødet: https://forms.gle/YdAQ1aZrssdyZoa78    Hvis du vil læse lidt op inden.. Her findes gældende normer for touring/turkajak: https://www.kano-kajak.dk/uddannelse-og-kurser/ipp-roeruddannelse/touring-tur/  Her findes gældende normer for fitness/kap-kajak: https://www.kano-kajak.dk/uddannelse-og-kurser/ipp-roeruddannelse/fitness-kap/  Rul ned og bliv klogere på hvad forskellen på IPP og EPP er: https://www.kano-kajak.dk/uddannelse-og-kurser/ipp-roeruddannelse/  Jeg ser frem til at arbejde sammen med jer og tilpasse normerne for tur- og kapkajak! De bedste hilsner Morten Ib Juul Madsen, DKF Uddannelseskonsulent mjm@kano-kajak.dk