Glade piger og skuffede drenge

Efter to dages indledende løb ved U-VM i kajak i Ungarske Szeged er det pigerne på det danske sprintlandshold, der har mest at glæde sig over med indtil videre fire A-finaler af fire mulige, mens drengene kun har fået en enkelt A-finale og to B-finaler. Hos pigerne er A-finalerne gået til de to firerkajakker for junior og U-23, toerkjakken for junior og den regerende juniorverdensmester Emma Jørgensen, Maribo, i enerkajak, alle på 500 meter.  Den enlige A-finale hos drengene står Morten Graversen, Silkeborg, for på 1.000 meter enerkajak. B-finalerne er gået til herrejunior toerkajakken og herrejunior firerkajakken, begge på 1.000 meter. U-23 firerkjakken sluttede femmer i semifinalen og er færdig ved VM. Danmark har mulighed for yderliger to A-finaler på 200 meter. Her er både Emma Jørgensen, som er forsvarende mester, og U-23 herre toerkajakken med Orion Pilo, Maribo og Lasse Bro Madsen, Vallensbæk, videre til semifinalerne, som ros lørdag eftermiddag. – Vi er meget glade for de gode resultater, vi har opnået de første to dage, men når det er sagt, så havde vi forventet bedre placeringer til drengene i firerkajakkerne. Roerne var også selv meget skuffede efter semifinalerne. Juniorroerne følte aldrig, at de ramte det, der skulle til. Det var synd for dem, at de aldrig fik det til at køre. – Det samme kan siges om U-23 drengene. De gav alt, hvad de overhovedet havde at give, og de var så flade efter semifinalen, at de ramte en ponton ved bådebroen og faldt udmattede om på broen. Alle var naturligt nok skuffede, men var enige om, at det bare ikke rakte i dag, for de var helt tømte for kræfter efter løbet, siger assisterende landstræner og U-23 landstræner, John Svendsen. Lørdag og søndag er finaledage ved VM, og finaleprogrammet lørdag ser ud som følger med danske deltagere: 9.03 – B-finale herrejunior toerkajak 1.000 meter: Tommas Nielsen, Vallensbæk og Jonathan Dagnæs, Silkeborg. 9.24 – A-finale juniordamer firerkajak 500 meter: Julie Frølund, Vallensbæk, Nanna Aagaard, Silkeborg, Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg og Pernille Knudsen, Gladsaxe. 9.34 – A-finale herrejunior enerkajak 1.000 meter: Morten Graversen, Silkeborg. 10.57 – A-finale U-23 damer firerkajak 500 meter: Emilie Petersen, Maribo, Amalie Thomsen, Limfjorden, Maja Rosenkrands, Sorø og Ida Villumsen, 361. Søndag ser finaleprogrammet således ud: 9.25 – A-finale damejunior enerkajak 200 meter (Emma Jørgensen, Maribo, ror semifinale lørdag klokken 15.20) 11.44 – A-finale U-23 herrer toerkajak 200 meter (Orion Pilo, Maribo og Lasse Bro Madsen, Vallensbæk, ror semifinale lørdag klokken 17.20) 13.48 – B-finale herrejunior firerkajak 1.000 meter: Morten Graversen, Silkeborg, Mads B. Pedersen, Silkeborg, Anders Lundberg, Esrum, Frederik V. Rasmussen, 361. 14.18 – A-finale damejunior enerkajak 500 meter: Emma Jørgensen, Maribo. 15.41 – A-finale damejunior toerkajak 500 meter: Julie Frølund, Vallensbæk og Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til  René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub med EM-sølv i K1 på 500m, 1000m og 5000 m.

God start for Pilo og Madsen

Orion Pilo fra Maribo og Lasse Bro Madsen fra Vallensbæk er kommet til U-VM i Szeged for at få succes på den korte 200 meter sprint for herre U-23 toerkajakker. Og parret kom glimrende fra start, da de i det første af hele fem indledende heats besatte andenpladsen efter Polen. Med det blotte øje havde man svært ved at skelne de tre første både i mål, så tæt var det. Blot 32 hundrededele skilte første- og andenpladsen. På tredjepladsen kom Rusland. Andenpladsen giver danskerne videre adgang til lørdagens semifinaler. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dkM: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til  René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub med EM-sølv i K1 på 500m, 1000m og 5000 m.

Emma klar til semifinale på 200 meter

Som i indledende på 500 meter enerkajak brugte Maribos forsvarende verdensmester, Emma Jørgensen, ikke flere kræfter end nødvendigt for at komme videre fra indledende på 200 meter til semifinalen lørdag eftermiddag ved U-VM i Szeged. I et kontrolleret løb kom hun i mål på andenpladsen efter rumæneren Iulia Elena Croitoru.  Andendagen slutter af for danskerne klokken 18.05, hvor U-23 toerkajakken med Orion Pilo fra Maribo og Lasse Bro Madsen fra Vallensbæk skal ud i indledende på 200 meter. Også her ros semifinalen lørdag. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til  René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub med EM-sølv i K1 på 500m, 1000m og 5000 m.

Sikker A-finale til toerkajak

Efter et flot løb, som de kontrollerede fra start til slut, roede Julie Frølund fra Vallensbæk og Katrine Græsbøll Christensen fra Silkeborg sig i overbevisende stil i søndagens A-finale på 500 meter for junior-toerkajakker ved U-VM i Szeged. Finalen ros klokken 15.41. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dkM: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til  René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub med EM-sølv i K1 på 500m, 1000m og 5000 m.

Lige ved og næsten for firerkajak

Jeppe Jensby, Silkeborg, Troels Lund,Neptun, Jesper Beer, Limfjorden og Casper Pretzmann, Silkeborg, gav alt, hvad de havde at skyde med i semifinalen for herre U-23 firekajak på 1.000 meter ved U-VM i Szeged. Længe lå kvartetten til en A-finale, ja faktisk til der manglede 200 meter, hvor de lå på andenpladsen, men i spurten var kræfterne sluppet op og de endte på femtepladsen og er dermed færdige ved mesterskaberne. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til  René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub med EM-sølv i K1 på 500m, 1000m og 5000 m.