Kæmpe forløsning for Pilo og Madsen

Da Orion Pilo fra Maribo og Lasse Bro Madsen fra Vallensbæk krydsede målstregen som vinder af semifinalen på 200 meter toerkajak for herre U-23, var der en tydelig forløsning i det jubelsmil, Orion Pilo fik på læberne. – Det hele var lidt halvskidt før semifinalen, for jeg har været syg siden i går nat med dårlig mave og havde det også dårligt i morges. Derfor var det en kæmpe forløsning at vinde. Nu er en stor byrde løftet af vores skuldre, og det er noget, der giver os selvtillid inden finalen, siger Orion Pilo. Med til at styrke selvtilliden er det faktum, at danskerne på vejen til finalen har slået både de russiske europamestre og EM-treerne fra Frankrig. – Vores store og langsigtede mål, er at komme med til OL i Rio. Med vores præstationer her i Ungarn tegner det godt for os. Siden EM har vi ændret lidt i vores træning, og det har virkelig gjort en stor forskel, siger han. Begge ser nu frem til søndagens finale, og heldigvis har Orion Pilo fået det bedre med sin mave. – Den spænding og nervøsistet, der var før semifinalen – også med mine maveproblemer, er helt væk nu. Nu er vi i finalen og vil give den alt det, den kan trække.  For os er det også stort, at vi er i en finale, hvor vi har Ungarns Miklós Dudás på banen ved siden af. Han har deltaget i OL og har vundet World Cup i år (K1 200 i Szeged), så det bliver kæmpe stort, det synes vi i hvert fald selv, smiler Orion Pilo. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dkM: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til Morten Graversen fra Silkeborg, der netop har vundet sølv på 1.000 meter enerkajak for juniorer ved U-VM i Szeged.

Pilo og Madsen er klar til A-finale

Orion Pilo fra Maribo og Lasse Bro Madsen fra Vallensbæk er klar til A-finalen på 200 meter sprint for herre U-23 toerkajakker. Med en kraftpræstation af de helt store, vandt danskerne deres semifinale foran den serbiske toer og kan nu se frem til søndagens finale. Her har danmark yderligere tre både med i A-finalerne og en i en B-finale. Søndagens finaleprogram: 9.25 – A-finale damejunior enerkajak 200 meter: Emma Jørgensen, Maribo. 11.44 – A-finale U-23 herrer toerkajak 200 meter: Orion Pilo, Maribo og Lasse Bro Madsen, Vallensbæk. 13.48 – B-finale herrejunior firerkajak 1.000 meter: Morten Graversen, Silkeborg, Mads B. Pedersen, Silkeborg, Anders Lundberg, Esrum, Frederik V. Rasmussen, 361. 14.18 – A-finale damejunior enerkajak 500 meter: Emma Jørgensen, Maribo. 15.41 – A-finale damejunior toerkajak 500 meter: Julie Frølund, Vallensbæk og Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & Kajak Pressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til Morten Graversen fra Silkeborg, der netop har vundet sølv på 1.000 meter enerkajak for juniorer ved U-VM i Szeged.

Emma Jørgensen i finale på 200 meter

18-årige Emma Jørgensen fra Maribo er klar til at forsvare begge sine verdensmesterskaber på 200 og 500 meter enerkajak for juniorer ved U-VM i Szeged. Lørdag eftermiddag blev hun finaleklar på 200 meter efter en andenplads i semifinalen. Dagen før havde hun kvalificeret sig til finalen på 500 meter. Finalerne ros søndag, 200 meter klokken 9.25 og 500 meter klokken 14.18. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dkM: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til Morten Graversen fra Silkeborg, der netop har vundet sølv på 1.000 meter enerkajak for juniorer ved U-VM i Szeged.

Syvendeplads til U-23 firerkajak

Emilie Petersen, Maribo, Amalie Thomsen, Limfjorden, Maja Rosenkrands, Sorø og Ida Villumsen, 361, sluttede på syvendepladsen i 500 meter A-finalen for dame U-23 firerkajak ved U-VM i Szeged. Kina, der ikke var repræsenteret ved VM sidste år, blev en overraskende vinder foran Polen og sidste års sølvvindere fra Rusland. De forsvarende verdensmestre fra Tyskland sluttede firer. Ved sidste års VM vandt danskerne bronze, men den placering var de ikke i nærheden af at tangere. Op til russerne var der tre sekunder. Firerkajakken var sidste danske båd i finalerne lørdag.I eftermiddag ros semifinaler på 200 meter, som har finaler søndag. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & Kajak Pressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til Morten Graversen fra Silkeborg, der netop har vundet sølv på 1.000 meter enerkajak for juniorer ved U-VM i Szeged.

Dansk VM-sølv efter dramatisk finale

Morten Graversen fra Silkeborg kopierede sit nyligt vundne EM-sølv ved også at vinde sølv på 1.000 meter enerkajak for juniorer ved U-VM i Szeged. Finalen fik en dramatisk afslutning, da tjekken Tomas Vesely i klar vinderposition, kæntrede kort før mål. Vesely vandt sølv sidste år. Finalen blev tæt og hård – og længe så det ud til, at Morten Graversen ville ende udenfor medaljestriden. Med 250 meter tilbage lå han femmer. – Så tænkte jeg, at det er nu eller aldrig og gav den alt, hvad jeg havde. Jeg hev mig selv op ved hårrødderne, for jeg ville have en VM medalje. Det er en drøm, der nu er gået i opfyldelse, smiler han. Vesely gav den også alt, han havde, for at veksle sidste års sølv til guld. – Det var et meget hårdt og tæt løb, så det var synd for tjekken, at han kæntrede. Det påvirkede dog ikke mit løb, for jeg nåede kun at ane, at han var væk, siger Morten Graversen. Vinder af finalen blev belgiske Artuur Peters. Før Morten Graversens finale var damejuiorerne i firerkjakken ude i A-finalen på 500 meter. Her blev det til en syvendeplads for Julie Frølund, Vallensbæk, Nanna Aagaard, Silkeborg, Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg og Pernille Knudsen, Gladsaxe. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til  René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub med EM-sølv i K1 på 500m, 1000m og 5000 m.