Morten Graversen fra Silkeborg kopierede sit nyligt vundne EM-sølv ved også at vinde sølv på 1.000 meter enerkajak for juniorer ved U-VM i Szeged.
Finalen fik en dramatisk afslutning, da tjekken Tomas Vesely i klar vinderposition, kæntrede kort før mål. Vesely vandt sølv sidste år.
Finalen blev tæt og hård – og længe så det ud til, at Morten Graversen ville ende udenfor medaljestriden. Med 250 meter tilbage lå han femmer.
– Så tænkte jeg, at det er nu eller aldrig og gav den alt, hvad jeg havde. Jeg hev mig selv op ved hårrødderne, for jeg ville have en VM medalje. Det er en drøm, der nu er gået i opfyldelse, smiler han.
Vesely gav den også alt, han havde, for at veksle sidste års sølv til guld.
– Det var et meget hårdt og tæt løb, så det var synd for tjekken, at han kæntrede. Det påvirkede dog ikke mit løb, for jeg nåede kun at ane, at han var væk, siger Morten Graversen.
Vinder af finalen blev belgiske Artuur Peters.
Før Morten Graversens finale var damejuiorerne i firerkjakken ude i A-finalen på 500 meter. Her blev det til en syvendeplads for Julie Frølund, Vallensbæk, Nanna Aagaard, Silkeborg, Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg og Pernille Knudsen, Gladsaxe.
—
Med venlig hilsen
Lars Bo
Magasinet Kano & Kajak
Pressekontakt landshold
Pressekontakt landshold
Dansk Kano og Kajak Forbund /
Danish Canoe Federation
Idrættens Hus
2605 Brøndby
Denmark
Tillykke til René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub med EM-sølv i K1 på 500m, 1000m og 5000 m.