Dame-firer viste formatet i semifinale

Dame-firer viste formatet i semifinale Den danske dame-firer med Henriette Engel Hansen, 361, Emma Aastrand Jørgensen, Maribo, Amalie Thomsen, Limfjorden og Ida Villumsen, 361, viste formatet i semifinalen på den olympiske 500 meter ved World Cup i Duisburg. Kun de tre bedste fra semifinalen gik videre til søndagens finale, og danskerne lod ingen tvivl tilbage ved at besætte andenpladsen efter Australien. Tredjepladsen gik til Canada. Finalen ros søndag klokken 10.54.Senere søndag vil firerkajakken også prøve kræfter med 200 meter, hvor der ros indledende over middag og en eventuel finale klokken 15.35. Yderligere fire danskere skal på vandet på sidstedagen af World Cup. Klokken 10.53 ror para-atleterne Jonas Mikael El Awsy og Kasper Sønderby Thomsen fra Vallensbæk World Cup-finale på 200 meter enerkajak i CL 3 klassen. Klokken 14.20 ror Maja Rosenkrands Irgens fra Sorø B-finale på 1.000 meter enerkajak, og Nils Boe fra Maribo runder cuppen af klokken 16 med finalen på 5.000 meter enerkajak, hvor han afløser den sygdomsramte klubkammerat René Holten Poulsen, der for tre uger siden vandt sit første EM-guld på distancen.

Boe erstatter Holten Poulsen på 5.000 meter

Boe erstatter Holten Poulsen på 5.000 meter Der bliver alligevel dansk deltagelse i 5.000 meter finalen i enerkajak i morgen søndag klokken 16 ved World Cup i Duisburg. Efter afbud fra den sygdomsramte René Holten Poulsen, har klubkammeraten og toer-makkeren Nils Boe besluttet at stille op i stedet.

Firerkajak missede VM-chance

Firerkajak missede VM-chance Silkeborg-roerne Emil Stær, Morten Graversen, Casper Pretzmann samt Limfjordens Jesper Beer kommer ikke med til VM i Milano i august. Det står fast efter EM i Racice og World Cup i Duisburg. Ved begge stævner blev firerkajakken klart distanceret af konkurrenterne, i semifinalen i Duisburg med næsten 14 sekunder til slovakkerne. – Lige nu er der for langt op for drengene, men både EM og World Cup har givet dem god læring i, hvor meget der skal trænes for at begå sig blandt de bedste i firerkajak. Nu er der ikke andet for, end at de må hjem og træne endnu hårdere, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard.

Firerkajak færdig ved World Cup

Firerkajak færdig ved World Cup Heller ikke ved World Cup i Duisburg lykkedes det for herre-firerkajakken at få en topplacering. Efter en sidsteplads i semifinalen er Silkeborg-roerne Emil Stær, Morten Graversen, Casper Pretzmann samt Limfjordens Jesper Beer færdige ved ved World Cup.

Maja roede sig i B-finalen

Maja roede sig i B-finalen Med en sjetteplads i semifinalen på 1.000 meter enerkajak, roede Maja Rosenkrands Irgens fra Sorø sig i søndagens B-finale. Vinder af semfinalen blev serberen Kristina Bedec. B-finalen ros søndag klokken 14.20.