Tredjeplads og semifinale til Emilie og Maja

Tredjeplads og semifinale til Emilie og Maja Som det var tilfældet for juniorerne, viste Emilie Petersen ­fra Maribo og Maja Rosenkrands Irgens fra Sorø potentiale til en finaleplads for U23 damer toerkajak over 500 meter ved U-VM i Portugal. Danskerne roede et rigtig godt indledende løb og kom i mål på tredjepladsen, der sender dem videre til semifinalen klokken 14.09. Direkte i finalen gik de regerende mestre fra Tyskland, der vandt en klar sejr. Toer-løbet var formiddagens sidste indledende løb.

Toer-juniorer på finalekurs

Toer-juniorer på finalekurs Med en sikker andenplads i indledende heat på 500 meter efter Ungarn, der gik direkte i finalen, viste Mette Gravesen ­og Cathrine Rask­ fra Silkeborg, at de er godt på vej mod deres anden VM-finale ved U-VM i Ungarn. Silkeborg-juniorerne, der i går kom i VM-finalen i firerkajakken, skal dog først gennem en semifinale i toerkajakken, der ros klokken 13.59.

Firerkajak er på vej

Firerkajak er på vej Selv om det kun blev til en ottendeplads i indledende heat på 1.000 meter ved U-VM i Portugal, viste den danske firerkajak for U23 herrer, at der er noget at bygge videre på. Mads Brandt Pedersen,­ Silkeborg, Jesper Beer, Limfjorden, Casper Pretzmann,­ Silkeborg og Martin Møller,­ Maribo, var syv sekunder efter vinderen fra Spanien, men kun godt tre sekunder efter tyskerne, der tog tredjepladsen og den sidste finalegivende placering. Var danskerne havnet i andet heat, havde deres tid faktisk rakt til en tredjeplads og en direkte finale, så derfor kom de videre til semifinalen på bedste tid. Den ros klokken 13.46.

Femteplads til Katrine

Femteplads til Katrine Katrine Græsbøll Christensen ­ fra Silkeborg kom i mål på femtepladsen i indledende heat i 500 meter enerkajak for U23 damer ved U-VM i Portugal. Kun vinderen, Dóra Bodonyi fra Ungarn, gik direkte i finalen, mens danskeren skal forsøge at komme videre gennem semifinalen, der ros klokken 13.13.

Knudsen let videre

Knudsen let videre Med fem indledende heats var det kampen om semifinalebilletterne, der stod på spil for Pernille Knudsen fra Maribo i det første indledende heat i 500 meter enerkajak for juniordamer ved U-VM i Portugal. Med kun syv deltagere i heatet var alle faktisk sikret semifinalen på forhånd, så løbet blev en god test for Pernille Knudsen, der kom ind på andenpladsen efter polske Paulina Paszek. Semifinalen ros fra klokken 12.48.