Sikker sejr til René Holten

René Holten Poulsen vandt og slog OL-sølvvinder   I sin første internationale konkurrence siden OL i Rio, viste René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub lovende takter i indledende heat på 1.000 meter enerkajak ved World Cup i Szeged fredag morgen. Danskeren var kommet i heat med OL-sølvvinder Josef Dostal fra Tjekkiet, og de to fulgtes pænt ad til midtvejs i løbet, hvor René Holten Poulsen trak fra og vandt en sikker sejr med over et sekund ned til tjekken på andenpladsen. Dermed er både René Holten Poulsen og Josef Dostal klar til eftermiddagens semifinaler. I heatet forinden var den olympiske mester, Marcus Walz fra Spanien i aktion, og her lykkedes det med nød og næppe for spanieren at klare sig blandt de seks bedste, der gik videre til semifinalerne. Den olympiske mester kom i mål på femtepladsen, over 13 sekunder efter vinderen, ungareren Balint Kopasz.

Videre til semifinaler

God dansk start i Szeged Ida Hugod fra 361 Kano og Kajak Klub og Bolette Nyvang fra Hellerup Kajakklub var første danskere på vandet fredag morgen ved World Cup i Szeged. De to U23-landsholdsroere var med i indledende heats på damernes 1.000 meter enerkajak, og begge klarede sig videre til eftermiddagens semifinaler. Bolette Nyvang klarede sig bedst med en andenplads, mens Ida Hugod debuterede på den store, internationale scene med en syvendeplads og den sidste billet til semifinalerne fra sit heat.

WC Ungarn – program fredag

Kun firerkajakkerne holder fri fredag   Bortset fra firerkajakkerne skal alle danske både i aktion på førstedagen, fredag, ved World Cup i kajak i ungarske Szeged. Programmet for danskerne ser ud som følger:   08:00 K1 damer 1000m – Ida Hugod, 361 Kano og Kajakklub 08:06 K1 damer 1000m – Bolette Nyvang, Hellerup Kajakklub 08:36 K1 herrer 1000m – René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub 09:28 K1 damer 500m – Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub 10:28 K2 herrer 500m – Emil Noe og Mads Brandt Pedersen, Silkeborg Kajakklub 10:55 K2 herrer 1000m – Casper Pretzmann og Morten Graversen, Silkeborg Kajakklub Semifinaler ros fredag eftermiddag fra 13:30 – finaler lørdag   16:20 K2 damer 200m – Mette Gravesen, Silkeborg Kajakklub, Ida Villumsen, 361 Kano og Kajakklub 17:04 K1 damer 200m – Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub 18:06 K2 damer 500m – Line Langelund Eriksen, Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg Kajakklub 18:11 K2 damer 500m – Julie Frølund Funch, Vallensbæk Kano og Kajak Club. Pernille Knudsen, Maribo Kajakklub 18:41 K1 herrer 500m – René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub Semifinaler ros lørdag – finaler søndag   Resultater: szeged2017.com Live-stream: https://www.youtube.com/watch?v=GMXmGiEaKls