God dansk start i Szeged
Ida Hugod fra 361 Kano og Kajak Klub og Bolette Nyvang fra Hellerup Kajakklub var første danskere på vandet fredag morgen ved World Cup i Szeged.
De to U23-landsholdsroere var med i indledende heats på damernes 1.000 meter enerkajak, og begge klarede sig videre til eftermiddagens semifinaler.
Bolette Nyvang klarede sig bedst med en andenplads, mens Ida Hugod debuterede på den store, internationale scene med en syvendeplads og den sidste billet til semifinalerne fra sit heat.