Oprejsning for Maribo-roer
Emma tog sejren i C-finale Emma Aaastrand Jørgensen fra Maribo Kajakklub revancherede den lidt skuffende sjetteplads i semifinalen, da hun vandt lørdagens C-finale i 500 meter enerkajak ved World Cup i Szeged. I C-finalen lagde canadiske Lisa Bissonnette sig i front fra start og holdt føringen til midtvejs, hvor Maribo-roeren strøg forbi og roede en sikker sejr hjem. På tredjepladsen kom svenske Karin Johansson. I eftermiddag gælder det så indledende heat over 200 meter for Emma Aastrand Jørgensen.


