Nordiske Mesterskaber for Ungdom

Danmark i stærkeste opstilling til nordiske ungdomsmesterskaber Når svenske Jönköping i weekenden danner ramme om de nordiske ungdomsmesterskaber for U16, U18 og U21, så kan både værter og kajaktalenter fra Norge og Finland godt forberede sig på at møde 65 topmotiverede landsholdsroere fra Danmark. Vi møder frem i stærkeste opstilling og føler os godt klædt på i alle tre årgange, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds talentchef og U-landstræner, Finn Pape. Danmark har i årevis været den altdominerende nation på nordiske vande og kun overladt podiets øverste trin til broderlandene i ganske få tilfælde. Sidste år blev det således til guld i 49 af 58 løb. Vi plejer at gøre det godt, så det forventer jeg også bliver tilfældet i weekenden, siger Finn Pape. Ud over at følge de etablerede navne i U18 og U21, hvor medaljetagere fra de netop overståede EM og VM sprint og EM maraton er blandt, så giver de nordiske mesterskaber Finn Pape mulighed for at give de yngste talenter erfaring på den internationale scene. Vi har flere debutanter, som alle har niveauet til at være med. Nu skal de så ud og have noget international erfaring ved et stort mesterskabsstævne, siger han. Det får U16-roerne blandt andet i en ny disciplin, 6×200 meter mix-stafet i enerkajak, med tre piger og tre drenge på hvert hold. – Det internationale forbund har fokus på mix-discipliner og prøver dem af til store mesterskaber. Det inspirerer os til at gøre det samme på nordisk plan, siger Finn Pape.   Program: http://jonkopingenergiarena.se/wordpress/program-startlists/ Resultater: http://jonkopingenergiarena.se/wordpress/results/ Livestream: http://jonkopingenergiarena.se/wordpress/results/     De danske U-landshold: Herre U16 Mark Pedersen Maribo Kajakklub Rasmus Aborg Silkeborg Kajakklub Nikolaj Bryde Hellerup Kajakklub Oscar Schaufuss Silkeborg Kajakklub Jeppe Kristensen Kajakklubben Limfjorden Kristian Kamper Kristensen Nybro-Furå Kajak Marcus Blem Vallensbæk Kano og Kajak Club Jeppe Maretti Silkeborg Kajakklub Gustav Skau Toftgaard Kolding Kajakklub Mads Pold Kajakklubben Pagaj Holstebro Andreas Hoffmann Skovshoved Roklub   Dame U16 Katrine Jensen Maribo Kajakklub Stella Glüsing Winther Holte Roklub Mille Bjerremand Andersen Silkeborg Kajakklub Sophie Blomgren-Hansen 361 Kano og Kajakklub Karoline Nielsen Silkeborg Kajakklub Lise Vølker Nielsen Kano og Kajakklubben Vejle Å Anne Sofie Krogh Jensen Holte Roklub Sara Bressendorff Andersen Vallensbæk Kano og Kajak Club Eva Milthers Hellerup Kajakklub Iris Andersen Maribo Kajakklub Johanne Krogh Bisgaard Holte Roklub   Herre U18 Magnus Sibbersen Hvidovre Kajakklub Philip Bryde Hellerup Kajakklub Nikolai Thomsen Marselisborg Kajak Club Lukas Solne Silkeborg Kajakklub Philip Knudsen Lyngby Kanoklub Mikkel Guldberg Silkeborg Kajakklub Gustav Bock Hellerup Kajakklub Noah D. Pedersen Silkeborg Kajakklub Sofus B. Askaa 361 Kano og Kajakklub Frederik Jepsen Lyngby Kanoklub Bendeguz S. Jakab Lyngby Kanoklub Silas Dupont Silkeborg Kajakklub William Åkelund Kajakklubben Pagaj   Dame U18 Mathilde Roed Køge Kajakklub Sara Milthers Hellerup Kajakklub Anna Find Hansen Vallensbæk Kano og Kajak Club Emilie Markussen 361 Kano og Kajakklub Julie Borup Olsen Silkeborg Kajakklub Pernille Hostrup Vallensbæk Kano og Kajak Club Astrid Reinholt Lyngby Kanoklub Julie Barnewitz Dürr Holte Roklub Maria Wander Hellerup Kajakklub Mia Christiansen Maribo Kajakklub Sofie Lange Nybro-Furå Kano og Kajakklub.   Herre U21 Simon Schuldt-Jensen Lyngby Kanoklub Rasmus Alsbæk Maribo Kajakklub Christian Farstad Silkeborg Kajakklub Thorbjørn Rask Silkeborg Kajakklub Rasmus Knudsen Lyngby Kanoklub Victor G. Aasmul Lyngby Kanoklub Mark Schrøder Vallensbæk Kano og Kajak Club Rasmus B. Lind Vallensbæk Kano og Kajak Club Emil Skovgaard Silkeborg Kajakklub William Gravlund Hellerup Kajakklub.   Dame U21 Frederikke H. Matthiesen Lyngby Kanoklub Emma Bock Hellerup Kajakklub Cathrine Rask Silkeborg Kajakklub Karoline Bergendorff Kajakklubben Nanna Brandt Pedersen Silkeborg Kajakklub Mette Gravesen Silkeborg Kajakklub Anne Hauge Sørensen Køge Kajakklub Caroline Emilie Faurschou Silkeborg Kajakklub Frederikke Maretti Silkeborg Kajakklub Cecilie Ebbesen Skovshoved Roklub.

DM-finaler i Kajakpolo

Livestreaming Kajakpolo: Danske mestre skal kåres i Skovshoved I morgen, lørdag den 10. august, bliver årets DM-finaler i kajakpolo afgjort på Skovshoved Havn, hvor den lokale roklub er vært for finalerunden. I herreligaen er Silkeborgs Sønner dobbelt forsvarende mester, og efter grundspillets tre runder i Danmarksturneringen må holdet tilskrives en god chance for at hjemføre det syvende mesterskab og det tredje DM-guld på stribe til det midtjyske søhøjland. Silkeborgs Sønner møder frem til fjerde rundes finalslutspil som vinder af grundspillet foran Odense Monkeys, Neptun fra Kastrup, Lokomotiv Skovshoved og med Holte Pack Tech på femtepladsen. Det bliver blandt de fem hold, DM-vinderen og bronzetageren skal findes i et slutspil alle mod alle, hvor de to bedste hold kvalificerer sig til DM-finalen og nummer tre og fire til bronzekampen. Finalerne afvikles lørdag eftermiddag, hvor de danske mestre hos damerne også skal kåres. Tre hold skal kæmpe om mesterskabet, og på papiret må grundspilsvinderen og sidste års DM-sølvvinder, DSR Alberto Angels, være et godt bud på den ene finalist. De øvrige to hold er SOS Wildcats og K-Polo Damer. DM i kajakpolo bliver arrangeret af Skovshoved Roklub i samarbejde med Dansk Kano og Kajak Forbund. Se program og resultater her Livestreaming   Silkeborgs Sønner er dobbelt forsvarende mester. Her fra et tidligere opgør mod Lokomotiv Skovshoved. (Foto: Søren Nielsen)