Sølv til Mads, stærk Thorbjørn og en weekend med både højdepunkter og læringspunkter i Szeged
Sæsonens første World Cup er afviklet, og de danske kajak- og kanoroere har leveret en weekend med både store og gode præstationer og resultater, som hverken atleterne eller DKF kan være tilfredse med. I et felt, hvor stort set alle de bedste nationer var på plads – og hvor hvert eneste løb tæller med på vejen mod OL i Los Angeles 2028 – fik vi bekræftet, at vi har atleter, der hører til i den internationale top, samtidig med at vi klart skal samle op på både og atleter, der præsterede udenfor det forventede område. Det er tydeligt for alle. Samlet set skal det omsættes til endnu bedre præstationer i Brandenburg, der starter på torsdag. Mads Brandt Pedersen tager sølv på K1 5000 meter Weekendens absolutte højdepunkt blev leveret af Mads Brandt Pedersen, der i søndagens A-finale på K1 5000 meter sikrede sig sølvmedaljen i tiden 21:57.45. Kun Fernando Pimenta (POR) var foran. På 3. pladsen kom Hamish Lovemore (RSA). Det er en stærk åbning på den toårige OL-kvalifikationsperiode, hvor Mads bekræfter sin position i den absolutte verdenstop på langdistancen. Valdemar Jørgensen 4. plads på K1 5000 meter Sølvet stod ikke alene. Valdemar Jørgensen leverede en super sej og fokuseret indsats i samme A-finale og sluttede på en flot 4. plads i tiden 22:14.43 – kun cirka 2 sekunder fra bronzemedaljen. Det er en placering, der viser stor bredde på de lange distancer, og den taler ind i et stærkt fælles momentum for disciplinen, hvor blandt andre OL-sølvvinder Adam Varga (HUN) måtte nøjes med 8. pladsen, mere end et minut bagud. Thorbjørn Rask – 5. plads på K1 1000 meter med tiden 3:24 Thorbjørn Rask kæmpede sig hele vejen ind i A-finalen på K1 Herre 1000 meter og sluttede på en 5. plads i tiden 3:24.21 – et stærkt resultat på en distance, hvor feltet i år var blandt det tungeste, vi har set længe, og en tid, der er omkring 4 sekunder hurtigere end det, han tidligere har præsteret. Thorbjørn var i finalen oppe imod blandt andre Fernando Pimenta (POR), Balint Kopasz (HUN), OL-bronzevinder fra Paris 2024 og olympisk mester fra Tokyo 2020, og Thomas Green (AUS). Bemærkelsesværdigt var det, at både OL-guldvinder Josef Dostal (CZE) og OL-sølvvinder Adam Varga (HUN) ikke nåede A-finalen på distancen. Thorbjørn Rask følger op med 6. plads på K1 500 meter Thorbjørn fortsatte den stærke weekend med endnu en A-finale på K1 Herre 500 meter, hvor han sluttede på 6. pladsen. Også her var feltet stærkt: Jean Van der Westhuyzen (AUS) vandt i 1:35.81, foran Adam Varga (HUN) og Josef Dostal (CZE). To A-finaler og to top-6 placeringer på to forskellige distancer i samme World Cup er et solidt afsæt at bygge sæsonen videre på – og Thorbjørn er sulten. K4 Herre 500 meter – 7. plads i A-finalen Den danske K4 Herre med Gustav Bock, Victor Gairy Aasmul, Morten Graversen og Simon Schuldt Hein kvalificerede sig sikkert til A-finalen via heat og semifinale og sluttede der på en 7. plads i tiden 1:20.56. Båden var oppe imod et felt af absolut topkvalitet: vinderne fra Ungarn (Nadas/Fodor/Kurucz/Totka) i 1:18.45, Australien (1:18.77), Litauen (1:19.00), regerende verdensmestre Portugal (1:19.02) og OL-vinder Tyskland med Tom Liebscher-Lucz tilbage i båden (1:19.05). Det var vigtigt at være med i finalen og levere tre konsekutive løb ved første World Cup, hvor der fortsat er elementer, der kan forbedres – og et resultat, som herrerne kan bygge videre på frem mod næste weekend, og resten af sæsonen. K2 Herre 500 meter – en dramatisk dag med to danske både i B-finalen På K2 Herre 500 meter havde vi to danske både i ilden: Simon Schuldt Hein og Morten Graversen samt Jonathan Thorbjørn Dagnæs-Hansen og Valdemar Jørgensen. Efter semifinalerne lå tiderne sådan, at Simon og Morten lå til en plads i B-finalen, mens Jonathan og Valdemar skulle ro C-finalen. Men dagen tog en uventet drejning. Den ungarske K2 (Totka/Nadas), der er kendt for at gå til grænsen og minimere bådens vægt, blev efter løbet vejet og fundet for let. Drengene havde regnet skarpt – men ikke skarpt nok – og båden lå under ICFs godkendte minimumsvægt på 18 kg. Den ungarske båd blev derfor diskvalificeret. Det betød, at en båd fra B-finalen rykkede op i A-finalen, og at Jonathan og Valdemar dermed rykkede fra C- til B-finalen. ICF havde lagt et meget stramt program med under én time mellem semifinalerne og C- og B-finalerne, og en diskvalifikation tager tid at få afviklet officielt. Valdemar og Jonathan gik derfor på vandet i den tro, at de skulle ro C-finalen. De var igennem bådkontrollen, da staben pludselig opdagede, at de ikke længere lå på bane 6 i C-finalen, men på bane 7 i B-finalen. På bredden i Szeged blev bådnummeret hurtigt skiftet ud, og herrerne fik besked om, at de nu skulle ro B-finalen i stedet for C-finalen. Begge danske både leverede gode præstationer.. Simon og Morten blev nr. 5 i B-finalen i tiden 1:29.31 (samlet 14. plads), og Jonathan og Valdemar blev nr. 8 i B-finalen i 1:29.90 (samlet 17. plads). Det bliver meget spændende at følge dem næste weekend i Brandenburg, hvor de igen er i ilden sammen med de øvrige danske både – og hvor Jeppe Kristensen støder til truppen på K1 200 meter. Kano-roerne – stærkt forsøg på den lange distance På C1 Herre 5000 meter sluttede William Scales på en 12. plads, og Arthur Scales kom ind som nr. 20 i et stort felt, hvor Jaime Duro (ESP). Arthur stillede desuden op i C1 Herre 1000 meter (heat) og C1 Herre 500 meter (Final C), mens Kristoffer Ravn Neve var i ilden på C1 Herre 200 meter (semifinale) og sammen med William i C2 Herre 500 meter (heat). Det er et stærkt og bredt internationalt felt på kano-disciplinerne, og turen til Szeged giver vores tre kanoroere værdifuld erfaring at bygge videre på – som viser der Kvindesiden – et klart fokusområde frem mod Brandenburg Frederikke Hauge Mørcke gik ind til K1 Dame 200 meter Final A med…



