Vær med til at padle VM-medaljerne fra Ribe til Jels og oplev samtidig den gamle vikingevandvej. Alle kajak- og padleniveauer er velkomne. Ribe VikingeCenter’s vikingeskib, Gisla, har fået lastet alle de dyrebare VM-medaljer og sat kursen mod Jels Sø. Du kan nu være med til at fragte dem frem til Vejen Kommunes borgmester, som vil opbevare dem sikkert frem til afviklingen af VM i august. Kr. Himmelfartsdag den 18. maj kl. 9-16 Dagen starter ved Ribelund Mini-Zoo, hvor vi i fællesskab ror mod Jels sammen med Vikingeskibet Gisla. Vi ror opstrøms i ca. 7 km til Varming. Her tager vi kajakkerne op ad vandet og kører dem til Jels Sø, hvor der er mulighed for at ro en tur på VM-søen (uden bøjer og overbæring). Og/eller ro om kap med Vikingeskibet Saga Sigrid (En Versus-konkurrence, hvor vikingeskibet får et forspring). Pris for deltagelse: 100 kr. som inkluderer en flæskestegs-sandwich, vand, et særligt minde om medaljeturen/VandVejen samt lodtrækning om præmier. Tilmeld dig her: https://vejenic.nemtilmeld.dk/205/
Kraftcenter og elite ansvarlige i klubberne: Reserver aftenen onsdag den 26. oktober 2022 kl 17:30 til et fysisk møde midt i Danmark. Her vil der blive taget hul på drøftelserne af 2023 planerne, oplæg til test og sæsonplanlægningen samt proces for kraftcenter aftaler 2023. Detaljeret invitation følger i løbet af oktober. Vi håber på, at se så mange af jer som muligt !
Kom helt tæt på begivenhederne, når EM2022 i kano og kajak maraton løber af stablen i Silkeborg i uge 30. Vi har brug for frivillige til alt lige fra bådfører til servicepersonale til opgbyggere og nedtagere. Er du klar? Vil du med? Eller er du ikke helt sikker endnu, men vil gerne høre mere efterhånden, som mulighederne folder sig ud? Lige meget hvad, så kan du lilmelde dig til vores frivilligportal allerede nu, så sikrer du dig de bedste frivilligoplevelser til sommer. Tilmeld dig til frivilligportalen og få mere at vide.
Foråret har for alvor fundet vej til Danmark og træningen rundt om på søer og hav er i fuld gang. Og så er der kun et par måneder til EM i Maraton. Vi starter med den 25. og 26. juli for Masters. Vi har udarbejdet en TO-DO Liste, så der er helt styr på, hvad man skal huske for at komme med. Men for den danske deltager, så er det i virkeligheden meget nemmere at tilmelde sig. Også hvis I er en større flok eller en K2/C2, som skal tilmelde sig, så skal I have følgende klar: TO-DO Gå ind på: https://www.canoemarathon.dk/general-information-masters/ Vælg deltagelse med eller uden overnatning Start indtastning (hav følgende klar): Fornavn og efternavn Fødselsdato (denne angiver hvilken alderskategori, du skal padle i) Billede (er du bare dig selv, så kan billedet tages, når du tilmelder dig, bare din telefon/tablet/pc har et kamera installeret Betal med Dankort/kreditkort Checke den officielle TO-DO liste Deltag i denne unikke begivenhed på Silkeborg Langsø med start og mål foran Silkeborg Rådhus og et hav af tilskuere. Der er masser af side-aktiviteter for masters, som vi melder ud på hjemmesiden, så snart det endelige program er på plads. www.canoemarathon.dk
“Får du trænet, Peter? Jeg er jo startet for længst.” Drillerierne mellem kajakroerne fra forskellige steder i landet er så småt gået i gang på de sociale medier. Men behøver man at være en hårdt trænende tidligere eliteroer for at deltage i Masters Cup Maraton i Silkeborg? ALLE 35+ kan deltage i Masters Cup i Maraton i Silkeborg. Lige fra motionister til tidligere eliteroere. Masters Cup løber af stablen mandag-tirsdag lige før EM. Læs mere og tilmeld dig En ganske særlig rute For første gang nogensinde bliver maratonrutens start og mållinje lige foran Silkeborg Rådhus. Og med det ikoniske springvand i baggrunden. Overbæringen kan følges helt tæt fra tribuner foran rådhuset. Der bliver masser af sjov og hygge, når hele området foran rådhuset spærres af. Løbene kan følges på storskærm, mens sulten og tørsten kan slukkes ved street-food boderne. Og hvis enkelte familiemedlemmer trænger til en pause, så er Silkeborg gågade kun få minutter væk. Den røde løber lægges ud, så det er bare at følge den op i gågaden, hvor butikkerne bakker op om EM med masser af gode shoppingtilbud. Masser af hygge Alle bliver budt hjertelig velkommen i Silkeborg. En gruppe af mastersroere har givet input til, hvordan vi skaber de bedste rammer for masters deltagerne. Der arbejdes på hyggelige tiltag i løbet af dagen og fælles middag og fest om aftenen. Så der er masser af mulighed for en god oplevelse, når klubben tager en fælles tur til Silkeborg. Både for deltagerne og familien. Efter Masters Cup er det tid til at være tilskuere til EM for ungdom og senior fra torsdag-søndag. Tilmelding (participation fee) Det koster 150 kr. pr. dag pr. person at træne eller deltage. Lørdag og søndag er der mulighed for træning på søen, mens K1/C1 finder sted om mandagen og K2/C om mandagen. Tilkøb for frokost for 110 kr. pr. dag. Det er også muligt at købe overnatningspakker, som inkluderer tilmeldingsgebyr (participation fee).
Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig den mest relevante oplevelse ved at huske dine præferencer og gentage besøg. Ved at klikke på "Accepter alle" giver du samtykke til brugen af ALLE cookies. Du kan dog besøge "Cookie- og privatlivspolitik" for at give et kontrolleret samtykke. Læs mere...
Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan påvirke din browseroplevelse.
Funktionelle cookies hjælper med at udføre visse funktioner som deling af webstedets indhold på sociale medieplatforme, indsamling af feedback og andre tredjepartsfunktioner.
Ydelsescookies bruges til at forstå og analysere nøglepræstationsindekserne på hjemmesiden, som hjælper med at levere en bedre brugeroplevelse for de besøgende.
Analytiske cookies bruges til at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden. Disse cookies hjælper med at give oplysninger om metrics antallet af besøgende, afvisningsprocent, trafikkilde osv.
Reklamecookies bruges til at give besøgende relevante reklamer og marketingkampagner. Disse cookies sporer besøgende på tværs af websteder og indsamler oplysninger for at levere tilpassede reklamer.
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Disse cookies sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden, anonymt.