Foråret har for alvor fundet vej til Danmark og træningen rundt om på søer og hav er i fuld gang. Og så er der kun et par måneder til EM i Maraton. Vi starter med den 25. og 26. juli for Masters.
Vi har udarbejdet en TO-DO Liste, så der er helt styr på, hvad man skal huske for at komme med. Men for den danske deltager, så er det i virkeligheden meget nemmere at tilmelde sig. Også hvis I er en større flok eller en K2/C2, som skal tilmelde sig, så skal I have følgende klar:
TO-DO
- Gå ind på: https://www.canoemarathon.dk/general-information-masters/
- Vælg deltagelse med eller uden overnatning
- Start indtastning (hav følgende klar):
- Fornavn og efternavn
- Fødselsdato (denne angiver hvilken alderskategori, du skal padle i)
- Billede (er du bare dig selv, så kan billedet tages, når du tilmelder dig, bare din telefon/tablet/pc har et kamera installeret
- Betal med Dankort/kreditkort
- Checke den officielle TO-DO liste
Deltag i denne unikke begivenhed på Silkeborg Langsø med start og mål foran Silkeborg Rådhus og et hav af tilskuere. Der er masser af side-aktiviteter for masters, som vi melder ud på hjemmesiden, så snart det endelige program er på plads.