Udtagelse og deltagelse i Olympic Hopes Regatta 2025

Dansk Kano og Kajak Forbund har udtaget U15- U16 og U17 landshold til deltagelse i Olympic Hopes Regatta 2025. I år har vi udtaget 23 atleter der deltager i 40 forskellige discipliner.  Olympic Hopes Regatta er verdens største stævne for aldersgrupperne U15, U16 og U17, og er således et stævne der medvirker til læring og udvikling af talenter til senere deltagelse i store internationale mesterskaber, som f.eks. U18 VM. Olympic Hopes Regatta har i år tilmeldt 742 atleter fra 42 forskellige nationer, heriblandt: USA, Argentina, Sydafrika, Japan, Kazakhstan, Australien og mange europæiske lande. Danmark har haft tradition for deltagelse i stævnet i nu 15 år, og mange af de danske deltagere, har vist gode præstationer ved stævnet, og hentet uvurderlig erfaring, som han bidraget til øget motivation for at dygtiggøre sig i årene efter. Mange har også haft fornøjelse af at møde og tale med kano- og kajaktalenter fra andre lande, og herved fået en oplevelse ved at møde jævnaldrene unge, fra andre kulturer, men som dyrker den samme sport som de selv.  Der er afrejse til Olympic Hopes Regatta på tirsdag den 16. september. Den forestående weekend den 13. og 14. september, bruges til at mødes og træne mange af de deltagende K2, C2 og K4. DKF vil gerne sige tak til de klubber, der ligger faciliteter, både mm. til disse træningsaktiviteter.  Link til udtagelsen https://drive.google.com/file/d/1jGxvLEA_Uvz9LPyn8tWS8l8_I92RZASD/view?usp=sharing  Link til livestream www.youtube.com/czechcanoe  Link til startlister og resultater https://sprint.kanoe.cz/cs/competitions/2524/

U16- U18-og U21 NM i Jönköping 9. og 10. august 2025

I weekenden den 9. og 10. august deltager det danske U16- U18-og U21 landshold i Nordiske Mesterskaber sprint 2025. Stævnet er et af de mest traditionsrige stævner på landsholdskalenderen, og er bl.a. kendetegnet ved, at dette stævne næsten altid er her man får sin internationale debut på et DKF landshold. I år holdes U16- U18-og U21 NM i Jönköping i Sverige, og Danmark deltager med et rekord stort hold på 71 atleter. 21 af disse deltagere er udtaget til et DKF landshold for første gang,og er således debutanter på et DKF landshold. Så stort et antal er man nået op på bl.a. fordi der er udtaget 6 stk. danske kap-kano atleter. Et samarbejde mellem de svenske arrangører, Finland og Danmark medførte at det er lykkedes at oprette løb for Dame C1 over 4 distancer, og i en fælles aldersklasse, hvor der deltager både U16- U18- og U21. Et rekord stort hold kræver også en rekord stor bådpark, og Danmark medbringer derfor 4 stk. K4, 15 stk. K2, 39 stk. K1 og 6 stk. C1 til de i alt 65 discipliner der skal afvikles. Alle disse 64 kanoer og kajakker transporteres til Jönköping på 3 stk. bådtrailere i et samarbejde mellem klubber, kraftcentre og DKF. Udover de 71 atleter stiller Danmark med en stab på 1 holdleder, 6 trænere og 2 chauffører. Startlister og resultater Streaming

Udtagelse til U18- og U23 Verdensmesterskaber sprint 2025

Dansk Kano og Kajak Forbund har foretaget udtagelse til U18- og U23 Verdensmesterskaber sprint 2025. Mesterskaberne finder sted i Montemor-o-Velho i Portugal den 23. – 27. juli. Siden hjemkomsten fra U18- og U23 EM for få dage siden, har der været en grundig proces i gang for at udtage U-landsholdet til U18- og U23 Verdensmesterskaberne 2025. Processen er endt med et U18- og U23 VM-landshold på 24 atleter, hvor 4 er udgået, og to nye er kommet ind på holdet siden U18- og U23 EM. Denne tilpasning har bl.a. baggrund i de discipliner der er på programmet ved U18- og U23 VM sprint 2025. De 24 udtagne atleter er fordelt med 12 stk. U18 og 12 stk. U23. Samlet set vil der vil være dansk deltagelse i 15 stk. K1/C1-, i 5 stk. K2/C2- og i 3 stk. K4/C4 discipliner. Dansk Kano og Kajak Forbund vil således være repræsenteret i samlet 23 discipliner, fordelt over mange distancer og mange bådtyper. Tillykke med udtagelsen til alle atleter. LINK til udtagelsen

Nyheder og info vedr. U landshold sprint

Revideret med korrekt dato for DM maraton og UNM Sprint.  Lidt nyheder og informationer her kort før sæsonstart vedr.: iagttagelser og udtagelser til U Bruttolandshold, U Brutto samlinger, U16- U18 og U21/U23 NM samt Olympic Hopes Regatta 2024.    [embeddoc url=”https://drive.google.com/file/d/13FpxFDRScQkOiTrKb4m9yvpfEoUa2eD2/view?usp=sharing” download=”all” viewer=”google”]