DKF’s uddannelseskonsulent Morten Ib Juul Madsen og direktør Christian Jacobsen er netop hjemvendt fra Warszawa i Polen, hvor de har været til EPP Core Group-møde.
Sammen med de andre medlemslande har vi arbejdet hårdt på opdateringer i den europæiske Framework – fundamentet som det danske uddannelsessystem IPP er bygget på.
Vi kom til Polen med en agenda om at overbevise de andre medlemslande om, at vi har brug for bedre rammer for turkajakken i EPP-systemet – det lykkedes!
Derfor er turkajakken også en af de bådtyper, vi i 2025 har stort fokus på.
Da vi nu var i Polen, fik vi også mulighed for at opleve Zwalka. Zwalka er en teknik, som er udviklet til at passere væltede træer og andre forhindringer i åer og små floder uden at forlade kajakken.
Vi var bl.a. ned over bæverdæmninger og rullede over væltede træer – en spændende oplevelse!
Christian blev genvalgt til formand for EPP, og Morten blev genvalgt som sekretær.
Fun fact: Hotellet vi overnattede på var fyldt med kajak-artefakter. Se billeder i galleriet herunder.
Til oktober er næste EPP-benchmark, hvor vi skal arbejde med SUP-niveau 3, turkanoniveau 1 og kajakniveau 1.