DKF surfsamling 27.-28. april 2013

[youtube]http://youtu.be/y3tGTDN0shQ[/youtube] Ca. 30 kajakroere i en blanding af havkajakker og små surfkajakker havde fundet det varme tøj frem i weekenden. En veloverstået surfsamling med udgangspunkt i Thyborøn lørdag, og lidt nordpå til Klitmøller søndag. Masser af fine bølger til sjov og leg, for både havkajakker og surfkajakker. Flere deltagere fik deres debut i små surfkajakker, og måtte trods begyndervenlige bølger, også øve rul ved flere lejligheder;-)  

OPRÅB – VM maraton-udtagelse!

Kære KC-trænere og klubber   I den førstkommende weekend er der Nordic Open i Maribo. Det er første skridt på vej mod VM på HJEMMEBANE på Bagsværd Sø. Hvis man gør sig forhåbninger om udtagelse til VM, SKAL man som udgangspunkt ro i Nordic Open!   Vi har fået opgørelsen over foreløbige tilmeldinger og må konstatere, at interessen ikke er overvældende! Kan det virkelig passe, at interessen for at ro VM på hjemmebane er så begrænset, at kun 6 K2’er stiller op i Herrer Senior eksempelvis. Hvor er alle de fremstormende unge herre roere både ifht. U23 og herre Senior k2?   Vi håber derfor at flere af vores dygtige danske kajakroere, vil bruge denne enestående ”once in a life time” chance for at forsøge at tage første skridt mod VM på HJEMMEBANE!   Med venlig hilsen Dansk Kano og Kajak Forbund Thomas Christiansen & Adam Spliid Maraton landstræner   Link Nordic open

World Games

World Games-Cali – Columbia afholdes  i dagene fra d. 30. juli til d. 2. august 2013. Danmark har kvalificeret følgende både, 1 Dame K1, 1 Dame K2 og en herre K1 til deltagelse i World Games. Pladserne er som udgangspunkt tildelt de personer som har kvalificeret pladserne, hvilket er, Dame K1 – Birgit Pontoppidan, Dame K2 Sofie Jørgensen / Annemia Pretzman og Herre K1 Rene Olsen Såfremt de ikke ønsker at gøre brug af deres pladser er der mulighed for at andre kan bruge dem. Vi iagttager i første omgang til Nordic Open ud fra dem der melder tilbage at de er interesseret. Hvis man gerne vil udtages til dette skal man melde tilbage til Maraton ansvarlig på denne mail: thomas.christiansen@kano-kajak.dk For yderligere information vedr. stævnet kan man kontakte Thomas Christiansen, enten på ovenstående mail eller på mobil nr.: 25416130   .