DKF Miljø

Så let kommer du og din klub i gang med miljø- og bæredygtighedsarbejdet

Vores klubber er meget forskellige, og det samme gælder miljø- og bæredygtighedsaktiviteter. Vi vil gerne inspirere dig til at finde den aktivitet, du synes er den sjoveste eller mest relevant for dig. Herunder kan du se eksempler på aktiviteter, som du, din klub og ikke mindst naturen kan få glæde af.

Bestil et gratis bæredygtighedsforløb

Forbundet tilbyder en konsulent, som kan hjælpe jer med at kickstarte jeres bæredygtighedsstrategi. Fokus er på energibesparelser i klubhuset, profilering af jeres grønne profil og kortlægning af jeres mulighed for at gøre jeres aktiviteter mere bæredygtige.

Deltag i forbundenes Årstræf med fokus på natur- og faciliteter

Arrangementet afholdes hvert år forskellige steder i landet. Dagen byder på relevante workshops om eksempelvis klubhusets byggeprojekter, forhandlingsteknikker for vores lokale repræsentanter, bæredygtighed i klubben, hvordan man bruger naturaktiviteter til fastholdelse og rekruttering af medlemmer og meget mere.
Deltagelse for forbundets medlemmer er gratis og programmet sendes ud via nyhedsbrev, Facebook og andre kanaler.

Find inspiration i andre klubbers arbejde

Radiobugtens Kano og Kajak Klub har lavet en miljøguide om hvordan klubberne kan blive bedre til at passe miljø og arbejde med bæredygtighed. Guiden er delt i korte, letlæselige afsnit og der er meget inspiration at hente. Du finder RKKKs guide HER

Mindsk klubbens forbrugsudgifter

Forbundet kan hjælpe jer med en handlingsplan for, hvordan klubhuset kan starte arbejdet med at mindske forbrugsudgifter, få et grønnere samarbejde med leverandører eller planlægge gode naturaktiviteter.
Forbundet bestilte i 2023 en energikonsulent til at gennemgå femten forskellige klubber i samarbejde med Dansk Sejlunion og Dansk Forening for Rosport. Du kan læse konsulentens anbefalinger HER

Bliv en Blå Ambassadør i klubben

Blå Ambassadørerne får adgang til:

  • Gratis netværksarrangementer og webinarer om fundraising og byggeprojekter, med eksperter og inspiration fra andre klubber
  • Støtte til affaldsindsamlinger: Forbundet for forplejning af ambassadørernes affaldsindsamlinger rundt omkring i landet (første til mølle princip, mindst 5 deltagere).I kan også gøre affaldsindsamlingen til en del af klubbens rengøringsdag, standerhejsning, børneaktivitet eller andre fælles arrangementer.
  • Støtte til aktiviteter med en naturvejleder: Arrangementet kan eksempelvis være et oplæg om hvordan man planlægger en tur i naturen over flere dage, eller en tur på vandet med information om biodiversiteten i jeres lokale rovand.
  • Nyhedsmails med viden om alt fra klubhusbyggeri til grøn omstilling og lokale projekter
    Sparring og rådgivning fra erfarne konsulenter i forbindelse emd adgangsregler.
  • Mulighed for indflydelse i lokale råd og udvalg: Som Blå Ambassadør kan du bl.a. være forbundets repræsentant i nationalparker, Friluftsrådets kredse og andre lokale sammenslutninger, som arbejder for at sikre gode faciliteter og adgang til vandet for alle roere.


Læs om netværket og tilmeld dig HER

Hvorfor skal sporten være aktiv spiller i den grønne omstilling?

Der er mange gode grunde til at have bæredygtige aktiviteter i klubben, som giver synlige og konkrete fordele:

  • Mange danskere vil dyrke vandsport for at få naturoplevelser. At have et tilbud med fokus på naturen giver klubben en fordel, når de skal gøre sig attraktive over for nye medlemmer. Derfor er det relevant for klubben at få viden om naturens tilstand, hvor man må og ikke må ro, hvilke planter og vandfugle de kan møde på deres ture.
  • Bæredygtighed sparer klubben penge. Ved at gennemgå klubhusets varmekilder, isolering, vandforbrug og lignende, kan klubben finde store besparelser i budgettet.
  • At fremvise en grøn profil er efterhånden et krav i de fleste fonde, når klubben søger midler til diverse projekter.
  • Alle har en personlig holdning til natur, biodiversitet og klimakampen, og det gør, at eksempelvis en affaldsindsamling bliver til en god undskyldning for at komme i klubben og deltage i aktiviteterne.
  • Fordi vi oplever en biodiversitet- og klimakrise, hvor alle foreninger skal bidrage i at løse problemerne, hvis vi ønsker at efterlade en god verden til næste generation af roere.

Her finder du guides og idekataloger, som beskriver hvad andre klubber arbejder med:

Energirapporter: Spar energi og penge i klubhuset

Fundraising til klubfaciliteter: Præsentation workshop Årsmøde 2025
(PST! fundraising kan være tricky: det er altid bedre at sende en mail til forbundet)

Inspiration fra andre klubber: Miljøguides, eventguides, idekataloger, beredskabsplaner m.m.

Vil du høre mere om miljø- og bæredygtighed i sporten, skriv til il@kano-kajak.dk